Landmand tjente 20 mio. i Tyskland på tre år
Hans Henrik Pørksen mener, man skal være masochist for at investere i svineproduktion herhjemme.
Vilkårene i Tyskland er ikke blot bedre for svineavleren, men også for planteavleren, fortalte landmand Hans Henrik Pørksen fra Mjolden i Sønderjylland.
Han driver en dansk ejendom, men han driver også en ejendom i Slesvig-Holsten lige syd for den dansk-tyske grænse og en ejendom i Mecklenburg-Voprpommern i det tidligere DDR.
Mindre ejendomsskat
Han forklarede på topmødet i Agerskov i aftes, hvordan ejendomskattern er en tredjedel af de danske, og at pesticidafgiftere ikke findes.
"Vi har masser af kemikalier og gødning, som vi må bruge i Tyskland, men ikke i Danmark. Jeg har 300 hektar med raps, som i gennemsnit giver 5,5 ton pr. hektar. Vi avler bare 50 procent mere også fordi der ikke er gødningskvoter i Tyskland. Man kan ikke bare give eksmpeleiv 300 kg. N. pr. hektar, for der er noget som hedder godt landmandskab og Cross Compliance. Men vi gør det fornuftigt med 200 kg N til hvede og 220 til 240 kg N til raps," sagde Hans Henrik Pørksen.
"I hvede avler vi ti trønder mere, men endnu vigtigere har vi 14 procent proteinindhold, så alt hvede i fem år er solgt som elitebrødhvede. Det kommer vi aldrig til i Danmark med mindre man afskaffer kvælstofkvoterne. Alt i alt giver det mellem 3.000 og 4.000 kr. mere pr. hektar," forklarede han.
Ejer biogasanlæg
Han ejer desuden 25 procent i tre biogasanlæg:
"I 2009 gav de et overskud på 4,7 mio. kr. efter at egenkapitalen var forrentet med ni procent. 9 mio. kr. generede anlæggene i positiv likviditet, så nu bygger vi endnu et biogasanlæg," sagde han.
En aftale om efterafgrøder på 300 hektar er også på plads:
"Jeg kører rundt med en gødningsspreder og sår rug og kører så med striglen bagefter. Det får jeg 700 kr. pr. hektar om året for - eller godt 1 mio. kr. i fem år," sagde Hans Henrik Pørksen.
"I de sidste to år har mit danske landbrug givet underskud. De sidste tre års krise er jeg kommet igennem i Tyskland med et plus på 20 mio. kr. Så hvis man vil investere i svineproduktion i Danmark, skal man være masochist eller i det mindste økonomisk uansvarlig," sluttede han.

Landmænd bryder ny lov med vilje

Mobilkunder køber katten i sækken
Kursfald til alle store aktieselskaber
Torsdag oplevede C20-aktieindekset det største fald i tre måneder. Læs artikel
48.000 huse ejes af "spøgelser"
Stadig flere huse står tomme hen. I nogle kommuner står det rigtig skidt til. Læs artikel
Danske Bank strammer op efter Finanstilsynets påbud
Store prisforskelle i landets byggemarkeder
Priserne på landets byggemarkeder varierer med helt op til 700 kroner. Læs artikel











