Tip     Print    RSS    Del    

Spekulation koster landbruget dyrt

Af Landbrugsavisen.dk

Offentliggjort 15.02.10 kl. 11:48

En analyse viser, at en stor del af landbrugets gæld skyldes fejlslagen spekulation.

Foto: Jens Panduro

Relaterede artikler

Store prisstigninger på æg

Storlandmand er tryg ved sine investeringer

Kulde og regnefejl sender hveden i vejret

Se alle >>

Fakta

Landbrugsavisen.dk udgives af Dansk Landbrugs Medier, som ejes af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

En stor del af landbrugets gæld skyldes, at danske landmænd i de seneste år har spekuleret på verdens finansmarkeder, viser en analyse, fra Fødevareøkonomisk Institut, der er foretaget på baggrund af stikprøver af landmænds regnskaber. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

Der er blevet spekuleret i alt fra valuta til aktier, og analysen viser, at alt i alt tabte omkring 4.800 af de 14.230 landmænd sammenlagt 4,5 mia. kr. på spekulation i 2008.

Nem adgang til belåning

Årsagerne til den store investeringslyst skal findes i de seneste års lave pris på kød, korn og mælk sammen med den lette adgang til belåning af friværdier i jord og ejendom, der var mulig i 2008. Modellen, hvor indtjening på den primære drift var sekundær, blev markedsført aggressivt i banker og realkreditinstitutter.

"Når det lykkedes, skyldes det ofte, at dem, der foretager spekulationerne, er i stand til at låne meget store beløb i banker og realkreditinstitutter. Landmændene har lavet spekulation på opfordringer fra banker og kreditforeninger, men har ofte ikke rådført sig med landbrugets rådgivere, da de ikke har troet, at det var så risikofyldt, som det har vist sig at være," siger Brian H. Jacobsen fra Fødevareøkonomisk Institut, der er medforfatter til undersøgelsen.

Han fortæller videre, at mange landmænd fik en mindre gevinst på spekulation i 2006 og 2007, men at det ikke er at sammenligne med de tab, som kom i 2008 sammen med finanskrisen.

Presset af bankerne

Selv om der kan tjenes store penge på spekulation, så mener Brian H. Jacobsen ikke, at alle landmænd har været helt klar over, hvad de er gået ind til.

"Jeg tror ikke, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter har angivet faremomenterne præcist og klare nok. Lidt for mange landmænd har været for hurtige til at hoppe med på vognen, og de har ikke kunnet overskue, hvad de gik ind i, når banker presser dem til at gå ind i den slags finansielle engagementer. Det er desværre kun få landmænd, der har søgt uvildig rådgivning frem for at læne sig op af deres pengeinstitut. Jeg er bange for, at mange landmænd er tvunget til at gå ud af deres spekulationsengagementer, når det ikke er optimalt," sig han til Berlingske Tidende.