
Offentliggjort 09.04.10 kl. 11:20
Politikerne strikker en ny støttepakke sammen til landbruget og dermed indirekte til de banker, der har store udlån til landbruget.
Af samme grund er pakken allerede i visse kredse blevet døbt bankpakke IV. Men står det til overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, så må landbruget og de udlånsivrige banker klare sig selv i denne omgang - det er ganske enkelt ikke statens opgave at lave en særlig støttepakke til landbruget, argumenterer han over for Berlingske Nyhedsmagasin fredag.
- Det kan lyde kynisk; for det kan være vældig synd for såvel landmand som for en provinsbank at komme i vanskeligheder. Men det vil jo være vanskeligt at sige, at alle mulige landmænd skal have erhvervsstøtte uanset om det går godt eller skidt med driften for at holde hånden under dem og nogle banker, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til nyhedsbrevet og fortsætter videre:
- Det ligger jo i hele filosofien i vores samfund, at man foretager man sig noget forretningsmæssigt, der giver en problemer, så kommer staten ikke og redder en ud med mindre, der er tale om nogle helt ekstraordinære forhold, så man kan sige, at den pågældende er uskyldig i problemerne.
Landmændene er flere steder i landet kommet i store økonomiske problemer som følge af, at jordpriserne er faldet drastisk. Da jordpriserne toppede lå prisen for en hektar land på 250.000 kr. - men flere eksperter vurderer, at priserne skal ned til niveauet 140.000-150.000 kr. pr. ha. Da mange landmænd tillige har store problemer med at få den daglige drift til at hænge sammen på grund af lave afsætningspriser kan det sætte afdraget på optagede lån hos bankerne under pres. Og der kommer de mest landbrugslån-villige banker ind i billedet.
For mange af bankerne er i forvejen hårdt pressede af, at bankpakke I udløber til efteråret - og så skal flere banker uden statsgaranti hente likviditet i pengemarkedet til at kunne imødegå mulige tab - herunder på landbrugskunder.
Berlingske Nyhedsmagasin har lavet en liste over de banker, der har mest i klemme hos landbrugssektoren.
Den viser, at de 20 mest eksponerede banker har 18 mia. kr. i til gode hos landbrugskunder. de samme 20 banker har mellem 14 og 33 pct. af deres samlede udlån og garantier i landbrugssektoren. Listen over banker tæller flere børsnoterede pengeinstitutter, bl.a. Vordingborg Bank, Morsø Bank, Nordjyske Bank, Vestjysk Bank, Djurslands Bank og Skjern Bank. Der er dog store forskelle på, hvor store likviditetsbuffere bankerne har til at dække eventuelle tab på landbruget og kunder i øvrigt.
Regeringen arbejder i øjeblikket på en samlet pakke til landbruget, der skal lempe sektorens omkostninger med mindst 1 mia. kr. i 2011 og 2012. Bl.a. ventes jordskatterne at blive sat ned, ligesom man overvejer at fremrykke kompensation for visse pesticidafgifter og lave ny lovgivning på landbrugets udledning af kvælstoffer.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener dog, at en lempelse af jordskatterne blot vil føre til nye stigninger i jordpriserne - og det vil hverken gøre produktionen mere effektiv eller gøre det billigere for nye landmænd at etablere sig, lyder kritikken.
RB-Børsen
Annonce: