
Offentliggjort 16.04.10 kl. 06:53
Banker og realkreditinstitutter strammer renteskruen på landmændene.
Bankernes rating-system udgør også en trussel mod de mest produktive i erhvervet.
En chefkonsulent skønner, at 95 pct. af landmændene er i en situation, hvor de ikke kan skifte bank.
Danske landmænd får rentesmæk i milliardklassen. Banker og realkreditselskaber har i denne tid travlt med at hæve renter og bidragssatser for flertallet af deres landbrugskunder.
Renterne på landmændenes banklån hæves typisk 0,5-2,0 pct.point. Enkelte landmænd rammes af rentestigninger på helt op til 3 pct.point. Samtidig hæver flere realkreditinstitutter bidragssatserne omkring 0,3 pct.point.
Samlet set medfører disse stigninger en merudgift i milliardklassen for det kriseramte erhverv, der har en gæld på 350 mia. kr.
De stigende rente- og bidragssatser er udløst af landmændenes 2009-regnskaber, der er præget af massive underskud. De afsluttes i stort tal i disse uger og lægges ind i bankernes såkaldte rating-systemer, hvorefter den enkelte landmand bliver risikovurderet.
I vurderingen indgår også de stærkt faldene priser på landbrugsejendomme. Resultatet er, at størstedelen af landmændene får rentestigninger, fordi det er blevet mere risikabelt at låne penge ud til dem.
»Bankerne hæver renten for at spare op til kommende tab på landbruget. Problemet er, at de dermed skaber en selvopfyldende profeti, da rentestigningerne i sig selv kan skubbe nogle landmænd det sidste stykke ud over kanten. Finanssektoren burde holde igen med rentestigninger og koncentrere sig om at holde liv i patienten,« mener Hans Peter Bay, direktør på Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
De stigende rente- og bidragssatser rammer stort set alle landmænd.
»Kun de allerbedste landmænd - de, der er så stærke, at de stadig kan skifte bank - slipper for rentestigninger. Kendsgerningen er desværre, at 95 pct. af landmændene er i en situation, hvor de ikke længere kan skifte bank,« fortæller chefkonsulent Morten Dahl Thomsen, Sønderjysk Landboforening.
Han oplyser, at bankerne også uddeler store rentestigninger til unge landmænd, selv om de hører til blandt de allerdygtigste med meget høje produktivitetstal.
»Årsagen er typisk, at de unge har købt deres ejendom dyrt, da priserne toppede. Selv om de er knalddygtige landmænd medfører deres gæld, at de får dårlig karakter i bankernes rating-system, hvilket udløser en rentestigning. Bankerne hæver renten for at spare op til tab, men netop derved risikerer de at forstærke tabsbølgen. De stigende renteudgifter kan tvinge landmænd til at give op,« advarer Morten Dahl Thomsen.
I den fynske landboforening Centrovice fortæller udviklingschef Kristian Hedeager Nielsen:
»En af vores kunder er lige blev tildelt en rentestigning på 3 pct.point på driftskreditten. Han var mere eller mindre i chok. Det er et ekstremt eksempel, men mange rammes af stigninger, og det er de svageste, der får de største stigninger«.
Michael Brockenhuus-Schack, formand for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, siger:
»Hvis man strammer renteskruen for hårdt på landmænd, som i forvejen er pressede, kan det skabe en situation, hvor man pludselig skal til at forhandle akkord eller indefrysning af gælden. Det giver ikke mening at vælte højproduktive landmænd ud over afgrunden. Derfor bør man forhandle individuelle løsninger for denne gruppe landmænd, hvis bankernes rating-systemer medfører, at de får et rentesmæk«.
I Sydbank mener landbrugskreditchef Jes Petersen, at det, der sker i øjeblikket, er ganske normalt.
»Jo større risiko for tab på kunder, des højere lånerente. Sådan er det også for landmændene. I og med, at kreditgivning til landbrugserhvervet aktuelt indebærer en øget risiko for tab, har vi over en periode tilpasset renterne på landbrugskundernes lån. Det går også den anden vej, når risikoen for tab falder. Sådan er bankdrift, og det rammer landbruget lige nu.«
Annonce: