Tip     Print    RSS    Del    

Landmænd spilder penge på økomælk

Af LARS ATTRUP

Offentliggjort 22.02.12 kl. 22:30

Krisen indhenter nu økologerne, fordi forbrugerne køber mindre økologisk mælk.

Arla sænker nu den afregningspris, som landmændene får for økologisk mælk.

Det er en konsekvens af, at en del forbrugere i både Danmark og Sverige de seneste måneder har sparet den økologiske mælk væk til fordel for billigmælk, der ofte kun koster det halve.

Udviklingen efterlader både Arla og Thise med et betydeligt overskud af økologisk mælk, der ikke kan sælges som økologisk. Arla anvender i stedet mælken til andre typer af produkter - eksempelvis mælkepulver - mens Thise må sælge sin overskudsproduktion for lave priser til tyske mejerier.

Arlas bestyrelse drøftede i går udviklingen og konkluderer, at »forbrugerne i forbindelse med den økonomiske krise har ændret indkøbsvaner«, hvilket rammer dyre produkter som de økologiske mejerivarer.

»Afsætningen af økologisk mælk i butikkerne har været vigende det seneste år. Det betyder, at Arla - især i Sverige - har et overskud af økologisk mælk,« forklarer Povl Krogsgaard, viceadm. direktør i Arla Foods.

133 mio. i overskud

Arlas svenske andelshavere leverer årligt ca. 231 mio. liter økologisk mælk, men lige nu er det kun muligt at sælge 60 pct. af denne mælk som økologisk. I Danmark er udnyttelsesgraden højere. Her er overskuddet af økologisk mælk på årsplan 41 mio. liter. Samlet set har Arla dermed 133 mio. liter økologisk mælk i overskud.

Arla betaler landmændene en merpris for den økologiske mælk, og det belaster selskabets indtjening, når en del af økomælken må anvendes til produkter med et lavere dækningsbidrag. Derfor reducerer Arla nu det såkaldte økotillæg fra 57,9 til 55 øre pr. liter i Danmark og fra 76,3 til 64,2 øre i Sverige.

En gennemsnitlig økologisk mælkeproducent i Danmark får dermed sin årsløn reduceret med 35.000 kr.

Banker presser landmænd

Samtidig har både Arla og Thise lukket for tilgang af økologer for at undgå en endnu større overproduktion.

Nuværende økologer, der leverer til selskaber, som giver en dårlig afregning, har dermed reelt mistet muligheden for at skifte til et andet mejeri. Det har på det seneste medført, at enkelte landmænd af deres banker er blevet presset til helt at opgive økologien.

Udviklingen stemmer meget dårligt overens med regeringens ambition om, at det økologiske areal i Danmark skal fordobles inden 2020.

Regeringen vil i løbet af foråret fremlægge en handlingsplan med en række initiativer, som skal sikre, at dette mål bliver nået.

På Fødevareøkonomisk Institut advarer direktør Henrik Zobbe imidlertid politikerne mod at forvride markedskræfterne.

»Vi har tidligere set, hvordan det kan skabe en betydelig overproduktion, når politikerne kunstigt stimulerer udbuddet af f.eks. økologisk mælk,« siger Henrik Zobbe.

Et renere miljø

For ca. 10 år siden producerede Arlas danske andelshavere - kraftigt tilskyndet af politikerne - ca. 380 mio. liter økologisk mælk, hvoraf det kun var muligt at afsætte 150 mio. liter. Men regeringen fastholder ønsket om en større økologisk produktion, fordi økologien samtidig giver et renere miljø.

»Hvis politikerne ønsker mindre forurening af eksempelvis drikkevand, bør de adressere dette problem direkte. Det kunne være i form af forhøjede afgifter på pesticider eller andre former for forurening. Når der er lagt en afgift på forureningen, vil markedskræfterne sikre, at produktionen foregår optimalt under hensyntagen til afgiften. Resultatet kan blive en større økologisk produktion, men det er også muligt, at den bedste løsning viser sig at være konventionel drift med brug af færre pesticider,« siger Henrik Zobbe.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Mette Gjerskov (S).