*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 22. september 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
823,170,08% op
Obligation
2,5%-47
97,180,60% op
Valuta
USDUSD 5,79-0,05% ned

Medier - i samarbejde med

mediawatch.dk
Aviser & Blade 08.07.2011 kl. 16:53

Skandaleavis brød ind hos dansk journalist

Tidligere vært på TV Avisen mærkede den lukkede tabloid-avis' ulovlige metoder på egen krop.

Torsten Jansen, der frem til 2007 var vært på TV Avisen, er langt fra overrasket over at høre, at den britiske tabloidavis, News of the World, nu er blevet lukket på grund af sin mere end almindeligt aggressive og ulovlige metoder.

I forbindelse med en historie for sin daværende arbejdsgiver Ekstra Bladet blev Torsten Jansen i 1991 udsat for avisens metoder, da en journalist fra News of the World brød ind på hans hotelværelse på Tenerife.

Udsendt for Ekstra Bladet

Baggrunden var det tidligere parlamentsmedlem og den daværende medie-direktør Robert Maxwells død.

En begivenhed, der tiltrak sig massiv medieopmærksomhed, da hans død var omgæret af rygter om selvmord og sågar mord, som blev bestyrket af de mange millioner dollars, som forsvandt i forbindelse med Robert Maxwells død.

Torsten Jansen fortæller fra sin nuværende arbejdsplads i Washington, hvor han nu er ansat som presse- og kulturattache på den danske ambassade, at han tilfældigvis stødte på en af besætningsmedlemmerne på den luksusyacht, hvor Robert Maxwell mistede livet.

Åbenmundet kilde

Torsten Jansen husker, hvordan den danske kvinde under tydelig påvirkning af alkohol fortæller om en lang række forhold, som Ekstra Bladet kun delvist valgte at bringe af hensyn til kvinden.

"Hun fortalte alt for meget under det interview, fordi hun var fuld, men vi tog nogle billeder, og jeg konsultererede med Ekstra Bladet, og vi valgte ikke at bringe hendes udtalelser, men skrev en anden historie, hvor jeg kun brugte noget af det, hun har sagt," husker Torsten Jansen.

Møder NOTW-journalist

Morgenen efter taler Torsten Jansen med flere af sine udenlandske kolleger, heriblandt en fra The Guardian, og han fortæller om interviewet med det danske besætningsmedlem.

Og rygterne om interviewet spredes som en steppebrand på den spanske ferieø, og efter kort tid bliver Torsten Jansen kontaktet af en journalist fra News of the World.

"Han spurgte, om han måtte købe billederne, og han tilbød mig 1.000 pund, hvilket jeg afslog for at beskytte min kilde," forklarer Torsten Jansen.

Indbrud på hotel

Efter en frokost senere samme aften vender Torsten Jansen tilbage til sit hotel, hvor han bliver mødt af hotel-portieren, som oplyser ham om, at anden mand har nøglen til hans værelse.

"Da jeg så kom op på mit værelse, kunne jeg se, at der havde været rodet i mine ting," forklarer han.

Torsten Jansen fik umiddelbart efter portieren til at beskrive manden, som han udleverede nøglen til, og han fandt hurtigt ud af, at det var journalisten fra News of the World, som havde gennemrodet hans ting.

"Jeg konfrontererede ham så senere, men han viste ingen tegn på fortrydelse, men undskyldte sig blot med, at han var journalist og udførte sit arbejde," forklarer Torsten Jansen, der beskriver hændelsen som et frontalt sammenstød med den britiske tabloidpresses anløbne metoder.

Ingen politianmeldelse

"Jeg blev selvfølgelig vred og forarget, og jeg havde et opgør med ham om det, og jeg overvejede også at melde ham til politiet, men gjorde det så ikke, da han ikke havde taget noget," husker han.

Torsten Jansen fortæller i øvrigt at han i løbet af sit ophold fik et klart indtryk af, at disse metoder var meget udbredt i Storbritannien.

"Da jeg fortalte historien til mine britiske kolleger rystede de blot på hovedet og spurgte om, hvad jeg havde forventet," forklarer Torsten Jansen.

Langt til britiske standarder

Offentliggørelsen af News of the Worlds metoder kommer på grund af hændelsen ikke bag på den garvede journalist, og han er ikke i tvivl om, at lignende praksis bliver bedrevet flere steder i Storbritannien.

"Så kan man jo mene, hvad man vil om Ekstra Bladet og B.T, men når man kigger på den britiske tabloidpresse, så har vi i Danmark en meget velopdragen presseskik."

Glæder sig over lukning

Selv om han er overbevist om, at de metoder, som dem News of the World har benyttet sig af, breder sig ud over skandaleavisens redaktionslokaler, så glæder han sig over, at verden nu fortsætter uden avisen.

"Som journalist må man glæde sig over, at et medie, der i årtier har benyttet sig af de metoder, nu får dødstødet," siger Torsten Jansen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Medier
Medier
Tophistorie

101 afskediges efter prikkerunde i DR

Desuden bliver der en række frivillige fratrædelser og stillinger, der ikke bliver genbesat.
forsiden lige nu

Ekspert: Rusland er på vej i uføre

Rusland står over for flere års økonomisk stagnation på grund af EU's sanktioner og krisen i Ukraine.
EPN

DSB retter ind efter minister

Magnus Heunicke opfordrede DSB til at ændre beslutningen om at nedlægge "klapsædebilletterne."

Tunge aktier reddede rekorden

Vestas, Nordea og Danske Bank var med til at trække det danske C20 Cap-indeks i rekord.

Draghi tegnede dystert billede af økonomien

Arbejdsløsheden er uacceptabelt høj, konstaterede chefen for Den Europæiske Centralbank.

Boligejere kan få endnu kortere lån

Det ventes, at 20.000 boligejere vil udnytte muligheden ved næste refinansiering.

Tivoli havde fremgang i sommersæsonen

I underkanten af tre millioner gæstede Tivoli i sommersæsonen.
Annonce
Annonce
Erhverv
Annonce
Blogs
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhverv & Økonomi
Minister og erhvervsliv i slagsmål om skrappe regler

Erhvervslivet er helt galt afmarcheret, for Danmark overimplementerer ikke, men har højere ambitioner, mener fødevareminister Dan Jørgensen. Fint, siger landbruget, men så vis, hvad det koster af vækst og arbejdspladser.

Erhvervsanalyse

Konkurrerende økonomiske virkeligheder

Økonomien står ved en skillevej. Men ikke i lang tid endnu. Det bliver enten opsving eller stilstand.

Privatøkonomi
Investorernes dilemma: Hængekøje eller sved på panden?

Kan danske porteføljeforvaltere slå markedet? Bliver passive forvaltere ukampdygtige under kriser? Er verdens største investorsucces, Warren Buffett, bare heldig?

Erhverv & Økonomi
Eksporten snubler i Europa

Danske eksportvirksomheder skal søge hurtigere mod vækstmarkederne, for stilstanden i Europa kan vare længe, lyder det fra eksperter.

City
Alibaba viser ny verdensorden

Den kinesiske internetvirksomhed Alibabas børsnotering i New York i fredags var den tredjestørste nogensinde og har skabt en ny økonomisk akse mellem Kina og Vesten.