
Offentliggjort 02.04.09 kl. 16:50
Tiden er ved at løbe fra de regler, som det såkaldte dagbladsnævn kan uddele støttemillioner efter. Sådan lyder konklusionen i en ny evalueringsrapport fra nævnet, der blev oprettet så sent som i 2006.
Nævnet opererer parallelt med de mere generelle støtteordninger. Men hvor distributionsstøtte og momsfritagelse er noget, som dagbladene kan få efter generelle kriterier, tildeler Dagbladsnævnet støtte efter individuelle ansøgninger. Det kan enten være saneringsstøtte til lukningstruede dagblade, etableringsstøtte til nye dagblade eller omstillingsstøtte.
Problemet er blot, at de eksisterende - og altså blot tre år gamle regler - snart vil være forældede, vurderer nævnets formand, professor dr.jur. Jens Kristiansen.
- Vi kan kun støtte trykte dagblade og kan kun give støtte til internetrelaterede projekter, hvis internetdelen er en mindre del af en dagbladsomstilling. Og mange af de ansøgninger, vi får, tyder på, at internettet fylder en større og større del af omstillingsprojekterne, siger han og tilføjer, at de dermed ofte vil falde uden for lovens støttemuligheder.
Dagbladsnævnet har behandlet 17 ansøgninger i perioden 2006-2008. Syv dagblade - blandt andre Information og Arbejderen - har fået støtte.
I forvejen arbejder et hold af forskere for øjeblikket på at komme med anbefalinger til en revidering af den måde, den generelle mediestøtte tildeles efter.
Interesseorganisationen Danske Specialmedier mener dog, at man ved en fornyelse af nævnets tildelingskriterier samtidig må sørge for, at også netmedier, der ikke er tilknyttet dagblade, skal kunne søge støtte fra nævnet.
Ritzau
Annonce: