Tip     Print    RSS    Del    

TV 2 vil fremrykke brugerbetaling

Af JACOB BREJNEBØL KNUDSEN

Offentliggjort 06.10.09 kl. 07:09

TV 2-ledelsen truer med, at hovedkanalens økonomiske mareridt forværres, hvis politikerne ikke fremrykker den planlagte brugerbetaling.

TV 2's adm. direktør Merete Eldrup. Foto: Miriam Dalsgaard.

TV 2's ønsker til et medieforlig

Fremrykning af brugerbetaling - fra den 1. januar 2012 til den 1. januar 2011.

Øgede frihedsgrader i public service-kravene - mere rammestyring, mindre detailstyring.

Væk med forpligtelserne på filmområdet (68 mio. kr.).

Liberalisering af de danske reklameregler, så EU-lovgivningen er gældende - herunder tilladelse til reklameafbrydelser, produktplacering og politiske reklamer.

Øget samarbejde med TV 2-regionerne.

Andet:

TV 2 vil med ønsket om brugerbetaling fra 2011 arbejde for en sund forretningsmodel - det indebærer en målsætning om en overskudsgrad på 10 pct., så der er penge til gæld og investeringer i nye kanaler.

TV 2's hovedkanal er i 2009 Danmarks mest sete kanal med en andel på 29,7 pct. TV 2-familien når samlet knap 40 pct. af tv-seningen.

TV 2 sidder på 60 pct. af tv-reklamemarkedet.

TV 2's kommercielle seerandele er faldet fra 75,1 pct. i 1993 til 46,9 pct. i 2009.

Relaterede artikler

TV 2 overhaler DR på nettet

Nye værter på TV 2 News

TV 2 taber på mislykket programstrategi

Se alle >>

TV 2 vil ud af ventepositionen og atter være herre i eget hus. For at få handlefriheden tilbage ønsker ledelsen nu, at politikerne fremrykker TV 2's mulighed for at opkræve brugerbetaling fra 2012 til 2011.

Sker det ikke, er der lagt op til en forværring af TV 2's økonomi, fordi tabene på TV 2's hovedkanal forværres, siger bestyrelsesformand Lars Liebst, som dog ikke vil gå så langt som at forudsige nye underskud som i 2007.

»Men hvis ingen hjælper, bliver den i hvert fald ikke forbedret,« fastholder han og siger, at brugerbetalingen er det redskab, der batter noget, når det gælder om at genoprette TV 2's økonomi, som er tynget af en gæld på over 600 mio. kr.

»Vi ønsker samme vilkår, hverken bedre eller værre,« siger TV 2-formanden.

Kulturminister Carina Christensen (K), der kunne være TV 2's potentielle julemand, deler dog ingen gaver ud.

»Det synes jeg ikke er en god idé. Vi har en klar politisk aftale om, at det er fra 2012. Sådan er det,« siger hun.

Hos konkurrenterne SBS og MTG ryster man atter på hovedet over TV 2's planer. Her har man længe ment, at TV 2-ledelsen overdriver sine problemer og hverken har behov for brugerbetaling i 2011, 2012 eller længere fremme i tiden - den holdning gælder stadig.

Der er ikke behov

»Driften på TV 2 fungerer fint, det kan man jo se. De gør det bedre end forventet. Det kan man bl.a. se ved, at den fik plus i 2008, som var et dyrt år med EM i fodbold, så vi mener bestemt ikke, at der er behov for brugerbetaling,« siger MTG's adm. direktør Jørgen Madsen.

SBS-direktør Henrik Ravn deler holdningen og minder om, at mediebranchen er på vej igennem den værste reklamekrise, nogen kan huske, og at TV 2 alligevel genererer overskud i modsætning til mange andre.

Det giver anledning til undren over, at TV 2 ikke forsømmer en lejlighed for at fortælle om, hvor slemt hovedkanalen har det.

Lugter langt væk

»De har en overskudsgrad på 40-45 pct. på nichekanalerne. Det lugter langt væk af, at der ikke er den omkostningsfordeling, der skal være. Det kan godt være, at der er det, men det ser mystisk ud,« siger han.

Sammen med adm. direktør Merete Eldrup præsenterede Lars Liebst i går en ny strategiplan for TV 2. Planen blev fulgt op af en række mediepolitiske ønsker, hvor fremrykningen af brugerbetalingen er den mest opsigtsvækkende.

Men Eldrup og Liebst ønsker sig også flere frihedsgrader i forhold til reklamer og public service-forpligtelser.

Selv om TV 2 som landets mest sete kanal er suveræn markedsleder, når det gælder tv-reklamemarkedet, hvor man sidder på 60 pct. af kagen, sammenligner Merete Eldrup TV 2 med »en udmærket bil med en masse sandsække bagi«.

I forhold til public service vil man derfor have mindre detailstyring, mens man på reklamefronten ønsker, at EU's og ikke de restriktive danske reklameregler skal gælde.

Det betyder bl.a., at man vil have mulighed for at tage penge for produktplacering, reklameafbrydelser og for at sælge reklamer til politiske partier og fagforeninger.

Samtidig ser TV 2 også gerne, at man ikke længere skal støtte dansk film med 68 mio. kr. om året.

Kulturministeren er i udgangspunktet skeptisk over for ideer som f.eks. produktplacering, men erklærer sig dog parat til at kigge på enkelte områder.