
Offentliggjort 02.09.10 kl. 16:02
Tv2.dk havde 100.000 flere brugere end dr.dk i juli, viser nyeste FDIM-tal.
Tv2.dk rykkede forbi dr.dk i juli måned med over 100.000 flere brugere, viser nyeste FDIM-tal.
Dr.dk fik besøg af 1.541.000 mio., mens tv2.dk tiltrak 1.655.000 mio. brugere.
Det var især store begivenheder som en særligt spændende Tour de France, hjemmehjælper-sagen, Helle Thornings skattesag og det gode vejr, der ifølge TV 2 bidrog til stigende trafik.
Dr.dk tabte godt nok sommerkapløbet, men er ikke gået væsentligt tilbage. Dr.dk's brugertal var "kun" 87.000 lavere end i juli 2009.
Tv2.dk's øgede styrke er ikke en enlig sommersvale. Brugertallet på Tv2.dk er vokset med 5,8 procent i første halvdel af 2010 sammenlignet med samme periode i 2009.
Dr.dk har derimod tabt 3,2 procent af brugerne, hvis man udelukkende tæller de danske af slagsen med, viser tal fra FDIM.
Annonce: