Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
onsdag 23. april 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
758,94-0,11% ned
Obligation
3,5%-44
101,78-0,22% ned
Valuta
USDUSD 5,39-0,36% ned
Økonomi 10.11.12 kl. 16:32

Slut med konkursrytteres "konefinte"

OPDATERET 10.11.12 KL. 17:49

Regeringen og Enhedslisten aftaler indgreb mod økonomisk kriminalitet.

Livet skal være sværere for de såkaldte banditter i habitter.

Det mener regeringen og Enhedslisten, som lørdag indgik en aftale om at bekæmpe økonomisk kriminalitet.

Aftalen omfatter strengere straf for kursmanipulation og karantæne for konkursryttere, som starter et nyt selskab, så snart det gamle er tømt for værdier.

Justitsminister Morten Bødskov (S) mener, at der er et stort behov for at rydde op efter blandt andet bankkrak, hvor enorme værdier er forsvundet, så hele regioner er rystet.

- Det er en pakke, som markant skærper indsatsen over for økonomisk kriminalitet, siger han.

Konkursryttere kan komme tre år i karantæne, hvor de ikke kan stifte nye selskaber. De tre år kan for eksempel komme på tale for den, der groft misligholder sit ansvar i en bestyrelse.

Fængsel for kursmanipulation

Der skal kunne falde seks års fængsel for kursmanipulation.

- Ved insiderhandel og kursmanipulation skærper vi straffen i særlige grove tilfælde. Og vi giver politiet mulighed for at bruge telefonaflytning, siger Morten Bødskov.

Aftalen skal også dæmme op for den såkaldte konefinte, hvor aktiver flyttes over i konens navn, så kreditorer ikke kan få fingre i dem.

De borgerlige partier har ikke været inviteret med til at forhandle aftalen, som indgås alene mellem regeringspartierne - Socialdemokraterne, De Radikale og SF - og Enhedslisten.

Klar til strammere kurs

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er klar til at stramme kursen, selv om strengere straffe ikke normalt står på partiets plakat.

- Lige præcis når det kommer til økonomisk kriminalitet, har det en præventiv effekt, når der er en høj strafferamme, siger hun.

Økonomisk kriminalitet efterlader en regning til hele samfundet og de almindelige lønmodtagere, som har knoklet for deres penge, mener Pernille Skipper.

LÆS OGSÅ Sådan skal økonomisk kriminalitet bekæmpes

 

Læs i Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag mere om kampen mod økonomisk kriminalitet, og se reaktionen fra en direktør, som menes at stå bag 400-500 konkurser i Danmark. Han har gjort en forretning ud af at lukke selskaber bl.a. via hemmelige stråmænd.

Få digital adgang til artiklerne. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Økonomi
Økonomi
Tophistorie

Nordea: PMI-tal viser økonomisk fremgang

Banken vurderer, at den europæiske vækst vil kunne fortsætte.
forsiden lige nu

Danske investorer flygter fra obligationer

Stejle rentefald lokker private væk fra obligationer og over i investeringsforeninger.

Tyske turister: ”Auf Wiedersehen, Dänemark”

Færre tyskere lejede et dansk sommerhus i 2013.

Jyske Bank betaler fuld erstatning

To private investorer vinder opgør med Jyske Bank, der betaler fuld erstatning i hedge-sag.

»Cheferne skal bringes ud af komfortzonen«

Rådgivere melder om fortsat travlhed med at bistå kriseramte danske selskaber.

"Der skal noget til at trække kunder ud i klitterne"

Vestjyske Ringkjøbing Landbobank har skruet op for ambitionerne og bliver belønnet.

Mols-Linien kan vende seks års underskud

Mange år med underskud kan være slut for Mols-Linien.
Annonce
Annonce
JP TV - Erhverv
Erhverv
Søg i vejviseren
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhverv & Økonomi
Dækkongen rykker mod USA

Miljøvirksomheden Genan starter genbrug af amerikanske dæk i Texas og vil åbne fem nye fabrikker i USA, fortæller stifter Bent A. Nielsen

Erhvervsanalyse

»Du skal vide, hvordan det går i Bundesligaen«

Han befinder sig fantastisk, uanset om han er i selskab med kinesere, amerikanere eller tyskere. Det internationale udsyn har præget Kristian Hundebøll, siden han i slutfirserne læste statskundskab i Aarhus.

Erhverv & Økonomi
Nye boller sat i ovnen hos Kohberg efter skift af 25 chefer og ledere

Den sønderjyske brødkoncern har med en helt ændret virksomhed atter fået fart i omsætning og indtjening.

Erhverv & Økonomi
Møder stjæler halvdelen af ledernes arbejdsdag

Der bliver flere og flere møder for lederne. En ny norsk undersøgelse sætter tal på.