

Foto: Colourbox
Offentliggjort 08.05.10 kl. 22:55
Danmark kommer til at bidrage til en ny milliardfond, der fra mandag morgen kan hjælpe nødlidende eurolande. »Det vil hævne sig på os selv, hvis vi ikke bidrager,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
På fredagens euro-topmøde var der opbakning til en stribe reformer og stramninger af eurosamarbejdet:
Straf: Eurolandene vil indføre mere effektive sanktioner, så lande, der blæser på budgetregler, kan straffes.
Overvågning: EU-kommissionen fremlægger onsdag forslag om øget overvågning og en styrket koordination af landenes økonomiske politik.
Kontrol: Kommissionen skal kigge landene mere over skulderen og måske kontrollere finanslove.
Kamp mod spekulanter: Eurolandene vil indføre en skrappere regulering af de finansielle markeder.
Tekst: Jesper Kongstad
EU's nødhjælpsfond for eurolandene kan koste de danske skatteydere en statsgaranteret lånegaranti på 10,5 mia. kr.
Hverken Danmark eller de andre 10 lande udenfor eurozonen kan nedlægge veto mod oprettelsen af fonden.
Danmark risikerer i fremtiden at komme til at hæfte med over 10 mia. kr. for lån til eurolande, der ligesom Grækenland fører en uansvarlig økonomisk politik.
Det erkender finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der søndag flyver til et hasteindkaldt møde i Bruxelles, hvor EU's 27 finansministre skal blåstemple eurozonens beslutning om at oprette en ny nødhjælpsfond eller såkaldt redningsmekanisme på op mod 525 mia. kr. til eurolande, der havner i økonomiske problemer og udsættes for angreb fra finansielle spekulanter.
»Vi forventer en ordning, hvor EU som institution optager lån til gode betingelser og lav rente. Det vil indebære, at alle 27 EU-lande hæfter for lånegarantierne,« siger Claus Hjort Frederiksen til Morgenavisen JyllandsPosten.
Det banebrydende initiativ blev besluttet på fredagens topmøde mellem de 16 stats- og regeringschefer fra eurolandene, der drøftede den værste krise i euroens 11-årige historie. Eurolederne vil allerede med virkning fra mandag morgen oprette »en europæisk stabiliseringsmekanisme, som kan bevare den finansielle stabilitet i Europa,« hedder det i sluterklæringen fra topmødet.
Nødhjælpsfonden, der skal administreres af EU-kommissionen, er omgærdet af et stort hemmelighedskræmmeri, og der var blandt EU-diplomater lørdag udbredt forvirring om, hvilke lande der skal bidrage med penge. Men Claus Hjort Frederiksen forventer, at alle 27 medlemslande - og altså ikke kun de 16 eurolande - kommer til at bidrage til eurozonens redningssystem.
Men hvordan vil du forklare danskerne, at de måske kommer til at hæfte for milliardlån til eurolande, der ligesom Grækenland fører en totalt uansvarlig økonomisk politik?
»Ja, det er en ærgerlig situation. Men for vores egen skyld skal vi undgå økonomisk panik, og at uroen breder sig i Europa. Det vil hævne sig på os selv, hvis Danmark ikke bidrager til dette,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Han understreger, at regeringen endnu ikke kender detaljerne i EU-kommissionens forslag, der først fremlægges senere i dag.
Finansministeren garanterer, at Danmark på ingen måde kommer til at sende en stor check af sted til Bruxelles.
»Dette handler ikke om, at landene skal betale penge ind i en EU-kasse. Det er kun, hvis nødlidende lande ikke lever op til aftalerne og misligholder lån, at det koster noget på lånegarantierne,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Hvis Danmark skal bidrage, kan redningsfonden i den sidste ende koste danskerne op mod 10,5 mia. kr. i lånegarantier, fordi Danmark efter en fast fordelingsnøgle skal bidrage med 2 pct. af de 525 mia. kr.
EU's finansministre blev lørdag morgen hasteindkaldt til møde i Bruxelles for at godkende den nye fond. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, forklarede efter fredagens topmøde, at en beslutning om at oprette en nødfond ifølge EU-traktaten skal træffes af alle 27 EU-lande.
Sarkozy understregede dog i samme åndedrag, at beslutningen blot kræver et kvalificeret flertal. Dermed kan de 16 eurolande mønstre et bekvemt flertal alene. Danmark - eller andre lande uden for eurozonen - kan altså ikke nedlægge veto.
Beslutningen om en hjælpefond er historisk og et markant signal til finansmarkedet om at holde nallerne fra den europæiske valuta. Som situationen er i dag, har EU ingen faste regler eller pengekasser til eurolande, der havner i økonomisk kaos. Af samme grund har det taget flere måneder at sammenstrikke den gigantiske hjælpepakke til Grækenland, der først blev endeligt godkendt fredag aften.
Denne situation ønsker eurolandene ikke at havne i igen, hvis gældsplagede eurolande som Portugal og Spanien også vælter. Derfor skal der oprettes en »stabiliseringsmekanisme«.
Annonce: