Tip     Print    RSS    Del    

Hurtig hjælp til USA’s økonomi

Af KLAUS JUSTSEN, USA-korrespondent

Offentliggjort 17.01.08 kl. 21:16

Rentesænkning er ikke nok til at sætte fart i verdens største økonomi. Økonomisk pakke nødvendig som garanti mod, at afmatning udvikler sig til recession, siger både nationalbanken og Det Hvide Hus.

Foto: AP/Manuel Balce Ceneta

Relaterede artikler

Danske aktier ligger fladt

Obama puster til erhvervslivets ild

Økonomisk dødvande i årevis

Se alle >>

Den amerikanske nationalbankdirektør, Ben Bernanke, opfordrer nu Kongressen og regeringen til at give ham en hjælpende hånd for at forhindre, at verdens største økonomi glider ned i en recession, der vil blive mærkbar kloden rundt.

Bernanke gjorde det torsdag under en høring i Re8præsentanternes Hus klart, at der efter hans mening er brug for andet og mere end de rentesænkninger, som nationalbanken Federal Reserve kan gennemføre på egen hånd.

Det haster med at give den amerikanske økonomi en vitaminindsprøjtning i form af en stimulanspakke på snesevis af milliarder dollars.

Nationalbanken er parat til at støtte en sådan pakke, selv om det på kort sigt vil betyde, at statens allerede svulmende budgetunderskud bliver endnu større.

»Økonomiske indgreb er i princippet nyttige, fordi de sammen med pengepolitiske indgreb kan give økonomien mere støtte end pengepolitikken på egen hånd,« fastslog Bernanke.

Nationalbankdirektøren gjorde det klart, at en stimulans er mest effektiv, hvis den kommer hurtigt og gives til folk, der er parate til at bruge flere kontanter på øget forbrug. Han påpegede, at en stimulans kunne blive skadelig, hvis den kom for sent, og hvis den svækkede den økonomiske disciplin på længere sigt.

Overhængende fare

De seneste opgørelser har vist, at den amerikanske økonomi allerede er inde i en recession, eller at faren for en sådan negativ udvikling nu er overhængende. På den baggrund er der indledt forhandlinger mellem den demokratiske ledelse af Kongressen og Det Hvide Hus.

»Præsidenten mener, at der på kort sigt er behov for et tilskud for at modvirke den økonomiske afmatning,« erklærede præsidentens talsmand Tony Fratto.

Indtil nu har George W. Bush fastholdt, at økonomien er grundlæggende sund, og at han blot overvejede mulige indgreb. Det er målet at give amerikanerne flere penge på lommen, så de kan stimulere forbruget og dermed sætte mere fart på det økonomiske maskineri. Alle parter erkender, at det haster med et sådant indgreb.

Der er brug for stimulansen i løbet af uger og ikke måneder.

Det kan imidlertid blive vanskeligt at skabe enighed om udformningen af en pakke.

Samtidig kompliceres situationen af den igangværende valgkamp. Her afviser de fleste republikanske kandidater behovet for en stimulans, mens demokratiske rivaler har fremlagt deres egne planer.

Dyb uenighed i Kongressen

Blandt medlemmer af Kongressen er der også dyb uenighed. Demokraternes forslag koncentreres om en skatterabat til alle med middel eller lavere indtægt. En sådan rabat vil straks blive omsat i øget forbrug.

Der tales også om en forøgelse af understøttelsen til ledige og om direkte tilskud til lokale regeringer. Enkelte medlemmer kræver desuden en fremskyndelse af større projekter som brobyggeri og veje.

Republikanerne synes derimod at koncentrere deres planer om skattelettelser til virksomhederne, skønt de også er parate til at støtte en hurtig skatterabat til forbrugerne.

Det Hvide Hus har benyttet lejligheden til at gentage sine krav om, at de skattelettelser, som præsident George W. Bush fik gennemført i 2001 og 2003, gøres permanente.

Mange økonomer hævder, at et sådant indgreb ikke vil have den ønskede hurtige virkning, men tvært imod vil skade økonomien på længere sigt, fordi statens budgetunderskud forøges.

Tilhængere af skattelettelserne, som især de højere indtægter nød godt af, mener derimod, at sikkerhed om den fremtidige beskatning vil udløse flere investeringer og øget forbrug.

Nationalbankdirektør Bernanke gjorde det torsdag klart, at den positive virkning af et sådant indgreb i bedste fald ville blive yderst begrænset.

Under høringen veg Bernanke uden om at tage stilling til konkrete forslag. Han gjorde det imidlertid klart, at nationalbanken nu betragter den økonomiske situation som så alvorlig, så der er brug for en ekstra og hurtig stimulans.

Det første konkrete forslag om et sådant indgreb kom fra den demokratiske præsidentkandidat, John Edwards. Hans pakke omfatter øget bistand og direkte tilskud, men den løber kun op i 25 mia. dollars.

Hillary Clinton fulgte hurtigt efter med en pakke på 70 mia. dollars, men den blev overgået med fem mia. af et udspil fra Barack Obama. Begge foreslår oprettelse af en fond, der skal forhindre de mange tvangsauktioner, og begge ønsker skatterabat til lavere indkomster.

Meget tyder dog på, at der er brug for en væsentlig kraftigere stimulans, hvis man vil forhindre faldende produktion i de kommende måneder.

Der tales traditionelt om en recession, når to kvartaler i træk viser mindre bruttonationalprodukt.

Økonomiprofessoren Lawrence Summers, der var finansminister i Bill Clintons regering, har under høringer i Kongressen anslået, at der er brug for en pakke på op til 150 mia. dollars.

»Risikoen for at gøre for lidt for sent er meget større end risikoen for at gøre for meget for hurtigt,« fastslog Summers, der betragtes som en af USA’s førende økonomer.

Hurtig stimulans

For nationalbankdirektør Bernanke er det væsentligste, at stimulansen kommer hurtigt, og at der bliver tale om midlertidige ordninger, som kan ophæves, når der igen kommer fart i økonomien.

Federal Reserve ventes at give sit eget bidrag til at få verdens største økonomi tilbage på en vækstkurs med endnu en rentenedsættelse. Det betragtes nu som givet, at renten sænkes fra de nuværende 4,25 til 3,75 pct. efter bestyrelsesmødet den 30. januar.

Enkelte økonomer forudsiger endog, at det vil lykkes Bernanke at overbevise sine kolleger om, at situationen er så alvorlig, så der er brug for en sænkning på ikke kun et halvt, men på trekvart procent-point.

Hermed vil bolden være spillet videre til politikerne i Kongressen, der tidligere har demonstreret en manglende evne til at nå til enighed om hurtige og effektive økonomiske indgreb.

Den demokratiske flertalsleder, Steny Hoyer, syntes da også at neddæmpe forventningerne til et hurtigt forlig. »Jeg mener, at det kan gøres i løbet af 30 dage. Om det bliver gjort i løbet af 30 dage, er så en anden sag.«