Tip     Print    RSS    Del    

IMF: Danmark kan klare ny krise

Af KELD LOUIE PEDERSEN

Offentliggjort 03.09.10 kl. 08:15

Kun ganske få industrilande er modstandsdygtige over for en ny recession.

Danmark er ét af dem, viser en analyse fra en gruppe økonomer i Den Internationale Valutafond (IMF), der gennemgår udviklingen i den offentlige gæld oven på kredit- og finanskriserne samt den verdensøkonomiske recession.

Og analysen er barsk læsning.

Hvis verdensøkonomien glider tilbage i en ny recession, det såkaldte ”dobbeltdyk”, vil regeringerne i langt de fleste industrilande ikke kunne foretage nogen modtræk, simpelthen fordi den offentlige gæld allerede er alt for stor; og især fordi køberne af statsobligationer har mistet tilliden til de mange løfter om at ville nedbringe gælden inden for en overskuelig årrække.

Viljen er afgørende

Konsekvensen er, at landene ikke længere bedømmes på deres betalingsevne, men deres betalingsvilje,« påpeger IMF-eksperterne.

Det er med andre ord ikke længere den offentlige gæld set i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), der i investorernes øjne afgør, om et land opfattes som solvent, men derimod om skiftende regeringer over tid viser vilje til at nedbringe den offentlige gæld.

Japan tæt på grænsen

Derfor kan man heller ikke sige, at en offentlig gæld på f.eks. 60 pct. af BNP er grænsen for, hvornår den offentlige gæld er for stor.

Hvis det var tilfældet, pointerer IMF-eksperterne, ville Japan og Italien være kollapset længe før, at den græske gældskrise rullede over scenen.

»Hvorfor har pengemarkederne ikke for længst vendt Japan ryggen? Fordi stort set al offentlig gæld ejes af indenlandske kreditorer, og fordi opsparingen i de japanske husholdninger er meget høj. Men Japan har verdens ældste befolkning, og da indbyggertallet rasler ned, nærmer Japan sig hastigt smertegrænsen,« konstaterer IMF-økonomerne.

»Mange andre industrilande har en gæld betænkeligt tæt på, hvad investorerne i hvert enkelt tilfælde vurderer som smertegrænsen. Dvs. den grænse, hvor investorerne begynder at forlange væsentlig højere effektive renter på statsobligationer. En ny krise, der får regeringerne til for lånte penge at stimulere økonomien, kan overskride smertegrænsen,« noterer IMF-eksperterne.

Lande uden råderum

Og det vil være afgørende, hvis industrilandene rammes af en ny krise, før end regningen for de seneste års nedtur er betalt, betoner IMF-økonomerne Jonathan D. Ostry, Atish R. Ghosh, Jun I. Kim og Mahvash S. Qureshi.

»Grækenland, Italien, Japan og Portugal har det mindste finanspolitiske råderum (i tilfælde af en ny krise), ligesom Island, Irland, Spanien, Storbritannien og USA også har begrænsede finanspolitiske manøvremuligheder på grund af den forventede gældsudvikling, det demografiske pres og andre forpligtelser,« understreger IMF-eksperter.

Flere gamle presser

For USA og Storbritannien er forpligtelserne især udgifterne til krigen i Afghanistan. For Spanien den høje arbejdsløshed og meget høje ungdomsarbejdsløshed, mens det for Irland og Island er gennemgribende strukturelle ændringer efter en lammende økonomisk nedtur.

»Blandt industrilandene har Australien, Danmark, New Zealand, Norge og Sydkorea det største finanspolitiske råderum til at håndtere uventede økonomiske chok, om end også disse lande bestandig må være opmærksomme på fremtidige finanspolitiske pres,« lyder det positive budskab.

Det fremtidige finanspolitiske pres skyldes den voksende ældrebefolkning og det vigende fødselstal, der udhuler skattegrundlaget og øger presset på den offentlige service.

Genrelt ser IMF med bekymring på industrilandenes gældsætning, der kommer samtidig med det demografiske skifte, når de store efterkrigsårgange i de kommende år forlader arbejdsmarkedet.

Bankerot usandsynlig

Omvendt anser IMF det for usandsynligt, at selv de mest gældstyngede industrilande ender med at måtte standse betalingerne og gennemføre en gældssanering.

»En betalingsstandsning eller statsbankerot, som nogle kalder det, giver ikke megen mening. Erfaringerne viser, at de reformer, der er nødvendige for at forhindre en sådan situation i at opstå, i det store hele er de samme, der vil være nødvendige, hvis et land må have gældssanering. Forskellen på de to situationer er, at kreditværdigheden vil være væsensforskellig, og at den langsigtede effekt af en gældssanering vil være større,« understreger eksperterne.