SENESTE NYT:
OMXC20  451.26 -0.58% 
Dow Jones  12938.67 -0.21% 
Nikkei  9554.0 0.0% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Kurs mod 0%: Nyt dansk rentefald

Af MATTIAS GRØNDAL

Offentliggjort 15.12.11 kl. 16:03

Ny overraskende rentesænkning fra Nationalbanken. Nulrente inden for rækkevidde, mener økonom.

Foto: Colourbox

Fakta: Nationalbankens forskellige renter
  • Udlånsrenten = er præcis det, den siger: den rente, pengeinstitutterne betaler for at låne.
  • Foliorenten = renten på indskud på anfordring, dvs. uden binding, i Nationalbanken.
  • Renten på indskudsbeviser = renten på indskud bundet i 7 dage i Nationalbanken.
  • Diskontoen = er i dag kun en "signalrente" uden betydning for pengemarkederne.
Sådan virker rentevåbnet: Højere rente

Høj økonomisk vækst medfører stor efterspørgsel og dermed risiko for store prisstigninger. Ved at hæve renten dæmper centralbankerne efterspørgslen og dæmper dermed inflationen.

Lavere rente

I perioder med lav økonomisk vækst eller ligefrem recession vil inflationen som regel falde af sig selv i takt med, at efterspørgslen falder. Centralbankerne kan derfor uden risiko for høj inflationen sænke renten for at stimulere økonomien.

LÆS OGSÅ: Folio... hvaffor en rente?

Fakta

Blot en efter den seneste rentesænkning trækker Nationalbanken torsdag eftermiddag igen rentevåbnet.

Med virkning fra fredag sænkes den ledende udlånsrente og renten på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint til henholdsvis 0,70 pct. og 0,30 pct.

Den danske udlånsrente ligger nu hele 0,30 procentpoint under den ledende rente hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Aldrig tidligere har rentespændet været så stort i Danmarks favør.

Overraskende

Senioranalytiker ved Nordea Jan Størup Nielsen kalder dagens rentenedsættelse overraskende.

Den kommer efter et intensiveret pres på den danske krone, der kortvarigt har været helt nede i en kurs omkring 7,43 over for euroen.

"Vi havde umiddelbart forventet, at Nationalbanken efter sidste uges kraftige reduktion i udlånsrenten ikke ville sænke de danske renter yderligere fra de i forvejen historisk lave niveauer. I stedet havde vi ventet, at Nationalbanken ville bruge valutareserven som buffer mod den stærke krone," skriver Jan Størup Nielsen i en kort kommentar.

"Men med dagens overraskende rentenedsættelse kan vi ikke udelukke, at der kan komme flere selvstændige danske rentenedsættelser såfremt presset mod kronen ikke aftager i styrke over den kommende tid," mener han.

Nulrente inden for rækkevidde

Ifølge Jacob Graven, cheføkonom ved Sydbank, er en dansk rente på 0 pct. nu absolut inden for rækkevidde. Den kan sågar risikere at blive negativ inde længe, forudser han.

"Hvis kronen fortsat bliver styrket over for euroen, og renten rammer nul, har Nationalbanken opbrugt det traditionelle ammunition i forhold til at forsvare fastkurspolitikken. I den situation kan man sagtens forestille sig, at Nationalbanken vælger at sætte indlånsrenten ned under 0 pct., så bankerne skal betale for at få opbevaret penge hos Nationalbanken," mener Jacob Graven, der peger på, at Sverige havde negativ indlånsrente i 2009-10.

Positivt - men også faresignal

Han understreger, at det kun er renten på indskudsbeviser, der kan risikere at ryge under 0 pct.

Udlånsrenten - den rente bankerne betaler for kortfristede lån i Nationalbanken - vil højest kunne blive sænket til lige over 0 pct.

"I udgangspunktet er det positivt, at Nationalbanken kan sætte den danske rente ned til rekordlavt niveau, da det afspejler stor tillid til dansk økonomi blandt investorerne, og danske forbrugere og virksomheder har stor gavn af de lave renter. Der er dog ikke grund til at glæde sig alt for voldsomt, da hovedårsagen til de ekstremt lave renter er stor nervøsitet på de finansielle markeder som følge af gældskrisen i eurozonen. En krise der har stor negativ betydning for dansk økonomi," vurderer Jacob Graven.

Rekordspænd til ECB-rente

Det er blot en uge siden, at Nationalbanken sænkede udlånsrenten med 0,40 procentpoint. Da skete det som reaktion på, at Den Europæiske Centralbank satte sin rente ned med 0,25 procentpoint.

I en kortfattet meddelelse lyder det, at torsdagens rentesænkning sker efter Nationalbankens køb af valuta i markedet.

Foruden udlånsrenten og renten på indskudsbeviser justerer Nationalbanken også på foliorenten, der bliver sænket med 0,05 procentpoint.

Nationalbankens rentesatser er herefter:

Udlånsrenten: 0,70 pct.

Renten på indskudsbeviser: 0,30 pct.

Foliorenten: 0,25 pct.

Diskontoen: 0,75 pct.

Tilmeld dig overvågning af Økonomi


Forsiden lige nu

Slap kontrol giver svindlere let spil

Af KRISTOFFER BRAHM | JESPER HØBERG

Politik & Skat: Forsvunden bogføring og vrangvillige direktører er et effektivt værn mod afsløring af kriminalitet. Læs artikel


  
Nyt skattechok venter husejerne
Grundskyld-skatten, der aldrig var omfattet af skattestoppet, har nu kurs mod skyerne.
Michael måtte fyre halvdelen
Michael Knudsens virksomhed blev sendt til tælling, da Danmark gik i stå.
Straarup sagde farvel
Erhvervseliten og den politiske ditto tog afsked med den nu forhenværende Mr. Danske Bank, Peter Straarup.

Annonce:

af Jens Balle
17.02.12, 14:32
Erhverv 2011 stod i oprørets tegn - startende med det arabiske forår der senere blev... Læs mere
Kinesisk bilkæmpe vil lægge Europa ned
Stor kinesisk bilfabrikant har åbnet produktion i EU.

Medicinstop truer akvariefisk
Hobbyfisk i danske akvarier er truet, fordi forhandlerne har pillet lægemidler af hylderne.
Kendt tv-mand: Fedt at blive fyret
Mikael Kamber var kun direktør i Danmarks Radio i et år, inden karrieren bremsede hårdt.

Annonce:

Er det nu man skal købe bolig?
Realkreditinstitution siger ja. Men det kan blive svært, advarer økonom.
Sådan fylder du tanken billigst
Med rekordpriser på benzin og diesel er det værd at kende genvejene til billigt brændstof.

Pandora udhuler Kasi-Jespers formue
Hovedpersonen har svært ved at forstå, hvad der ligger bag et massivt hug i tilgodehavende.
Sådan får du fingre i servicefradraget
Det er ved at være sidste chance for at få trukket serviceudgifter fra i skat.

Annonce:


Privatøkonomi
Her har boligkrisen ramt hårdest
Nærmest ingen er gået ram forbi krisen på boligmarkedet. Men nogle har slået sig særli... Læs artikel

17.21: Bilbranchen: OK med nye afgifter
15.49: Danskerne frygter fortsat boligprisfald
14.52: Leasing-rummel holder kunder i ro
06.44: Er det nu man skal købe bolig?
Bolig

Brancher






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/