
Offentliggjort 25.02.10 kl. 13:10
Storbanker spiller på, at Grækenland går statsbankerot. Væddemål kan skubbe landet det sidste stykke ud over kanten.
Ingen kan være i tvivl om, at det er mange års usund levevis, der er skyld i, at græsk økonomi lige nu ligger i respirator. Grækerne har år efter år brugt for mange penge, og landet er nu tynget af en gældsbyrde på ikke mindre end 2.230 mia. kr.
De banker, der har lånt grækerne de mange penge, overvåger med stigende bekymring patienten. De franske og tyske banker har i alt tilgodehavender på 890 mia. kr. i Grækenland.
Paradoksalt nok skubber de banker, der har finansieret det græske overforbrug, lige nu landet endnu tættere på afgrunden.
En række analytikere påpeger i dag i The New York Times, at bankerne i stadig højere grad benytter komplicerede finansielle instrumenter for at beskytte sig mod konsekvenserne en græsk statsbankerot. Disse instrumenter har reelt karakter af væddemål og kan være den ene faktor, der i sidste ende kortslutter respiratoren og får græsk økonomi til at kollapse.
Ifølge The New York Times har bankers og hedgefondes brug af såkaldte Credit Default Swaps, CDS, nået et omfang, der i sig selv kan vælte græsk økonomi. Ved at indgå en CDS forsikrer banken sig mod tab på udlån til eksempelvis den græske stat. Banken betaler en præmie for på den måde at sælge sin risiko til tredjemand.
Storbanker som Goldman Sachs er den seneste tid blevet kritiseret for at hjælpe de græske myndigheder med at skjule en del af landets gæld. Mens bankerne har bistået den græske regering med sløre gælden, har de samme banker oprettet et relativt ukendt selskab, som gør det muligt at spille på en eventuel græsk statsbankerot via CDS'er.
Selskabet, Markit Group, har pludselig indtaget en nøglerolle i Grækenlands (og Europas) gældskrise. Bag selskabet står blandt andre Goldman Sachs, JP Morgan Chase og en række andre banker. De har via Markit Group skabt et indeks, der gør det muligt at spille på, hvorvidt Grækenland eller andre suveræne stater går bankerot. Dette spil foregår via ovennævnte CDS'er.
I takt med, at Grækenlands økonomi er blevet svækket, er efterspørgslen efter CDS'er eksploderet. Dette skyldes naturligvis, at bankerne ønsker at forsikre sig mod eventuelle tab. Denne stigende efterspørgsel medfører imidlertid, at prisen på at forsikre sig mod tab stiger. Ifølge The New York Times er prisen for at forsikre græske statsobligationer for 10 mio. dollars øget fra 282.000 dollars i januar til 400.000 dollars i februar.
Den stigende pris for disse forsikringer sender et stærkt negativt signal til finansmarkederne. Dermed kan forsikringerne i sig selv udløse en ødelæggende ond cirkel. Når det bliver dyrere at forsikre sig mod tab, vil bankerne kræve, at de græske låntagere skal betale en højere rente. Det øger Grækenlands gældsbyrde yderligere, hvilket skaber endnu større bekymring i markedet, hvorefter prisen på at forsikre sig mod tab stiger, hvorefter Grækenland må betale endnu højere renter osv.
Kraften i denne ødelæggende cirkel vokser hastigt. For et år siden var det indgået CDS'er for 38 mia. dollars med direkte relation til græsk gæld. I dag omfatter forsikringerne græsk gæld svarende til 85 mia. dollars. Ifølge The New York Times er det især europæiske storbanker som Credit Suisse, UBS, BNP Paribas, Société Générale og Deutsche Bank, der har tegnet forsikringer.
Flere analytikere påpeger, at kernen i problemet er, at det nu er muligt at forsikre sig helt målrettet mod en enkelt suveræn nations bankerot. CDS'erne har ikke skabt Grækenlands problemer, men forstærket dem i en grad, der kan vise sig skæbnesvanger.
"Når de underliggende positioner begynder at se mere risikable ud, så udløser det nogle risikostyrings-modeller, som tvinger formueforvaltere til at sælge ud af græske statsobligationer," siger senior formueforvalter hos Amundi Assets Management i London, Markus Krygier, til The New York Times.
Når prisen på at forsikre sig mod tab stiger, vil riskostyrings-systemerne således automatisk udløse salg af græske statsobligationer. Det betyder, at grækerne tvinges til at hæve renten for at lokke risikovillige investorer til at finansiere underskuddet på det græske statsbudget. Den højere rente øger Grækenlands gældsbyrde og sandsynligheden for en statsbankerot. Dermed stiger prisen for at forsikre sig mod græsk statsbankerot yderligere, hvorefter der påny automatisk udløses salg af endnu flere græske statsobligationer. Tilsyneladende har bankerne skabt en mekanisme, der kan få finansmarkederne til at gå i selvsving. Spørgsmålet synes nu at være, om svingningerne bliver så voldsomme, at det kan vælte hele nationer.
Annonce: