

Offentliggjort 05.03.10 kl. 16:14
Opgørelsen af de tyske fabriksordrer for januar viste en markant stigning på 4,3 pct. i forhold til december.
Det var langt mere end ventet, idet medianen af en rundspørge til 32 analytikere, som Bloomberg News havde foretaget, pegede på en stigning på 1,3 pct. Og estimaterne lå i intervallet fra et fald på 1,0 pct. til en stigning på 3,0 pct., hvormed den reelle stigning var større end selv det højeste analytikerestimat.
Også den reviderede opgørelse for december havde gode tegn fra Europas største økonomi, idet den viste et fald måned til måned på 1,6 pct., hvor den oprindelige opgørelse havde meldt om et fald på 2,3 pct.
RB-Børsen
Annonce: