
Offentliggjort 22.04.10 kl. 13:32
De offentlige underskud i EU-landene er mere end tredoblet i 2009.
Det er ikke kun Grækenland, der kæmper med enorme offentlige underskud. Målt i forhold til landets økonomi er det offentlige underskud endnu større i Irland. Og både Storbritannien og Spanien er tæt på at have lige så store underskud som Grækenland.
EUs føreløbige opgørelse over de 27 medlemlandes finanser viser en eksplosiv stigning i næsten alle landenes offentlige budgetunderskud. Ikke et eneste EU-land kunne fremvise overskud i 2009.
De offentlige underskud - eller finansunderskud, som de også kaldes - er det underskud, der opstår, når staten har færre (skatte)indtægter, end den bruger i offentlige udgifter.
Og 2009 gav i høj grad ubalance mellem staternes offentlige indtægter og udgifter.
De samlede finansunderskud i EU-landene blev næsten tredoblet i 2009 til 802 mia. euro (6 billioner kroner). Målt i procent af EU-landenes samlede økonomi (årsproduktionen, også kaldt BNP), er finansunderskuddene i 2009 vokset fra 6,8 pct. af BNP mod blot 2,3 pct. af BNP året før.
Et underskud på 6,8 pct. af økonomien er mere end dobbelt så høj gæld som tilladt efter EU-reglerne. EUs vækst- og stabilitetspagt fastsætter en maksimal grænse for de enkelte landes offentlige underskud på 3 pct. af landets samlede årsproduktion (BNP).
16 EU-lande har indført euroen som fælles valuta og dermed også har en fælles pengepolitik, der styres af Den Europæiske Centralbank.
Samarbejdet om pengepolitikken har dog ikke fået euro-landenes regeringer til at føle sig mere bundet af de fælles regler, der skal sikre økonomisk stabilitet og vækst. Euro-landenes offentlige underskud under et er nemlig vokset lige så meget som de øvrige EU-landes.
Således er de samlede finansunderskud i eurolandene mere end tredoblet til 6,3 pct. af BNP, afslørerr den nye opgørelse.
Irland har det allerstørste offentlige underskud på hele 14,3 pct. af landets økonomi (BNP) i 2009.
Andenpladsen indtages af Grækenland, hvis offentlige underskud nu er opjusteret til 13,6 pct. af BNP.
På tredjepladsen kommer Storbritannien med et underskud på 11,5 pct. af BNP, og Spanien har fjerdepladsen med et offentligt underskud på 11,2 pct. af BNP.
Laveste offentlige underskud i 2009 kan Sverige prale med. Her er underskuddet kun på 0,5 pct. af BNP. Andenpladsen med et underskud på kun 0,7 pct. af BNP har Luxembourg, fulgt af Estland med et underskud på 1,7 pct. af BNP.
EUs regler sætter ikke kun en grænse for, hvor stort finansunderskuddet må være i de enkelte år. Der gælder også en grænse for, hvor stor den samlede offentlige gæld, der oparbejdes over en længere årrække, må være.
Grænsen for den samlede offentlige gæld er på 60 pct. af landets årlige produktion (BNP). Og den grænse er der hele 12 EU-lande, der har brudt ved udgangen af 2009.
Italien har således en samlet offentlig gæld på 115,8 pct. af BNP. Og Grækenlands samlede gæld er vokset til 115,1 pct. af BNP. I de to lande udgfør det offentliges gæld således mere, end landet er i stand til at producere igennem et helt år.
Belgien er på tredjepladsen på listen over størst gæld. Her er gælden på 96,7 pct. af Belgiens årsproduktion.
I forbindelse med den første opgørelse over EU-landenes gæld udgør Grækenlands mangelfulde statistikker et selvstændigt problem. EU er begyndt at kontrollere Grækenlands statistikker indgående.
I opgørelsen skriver EU, at en revision af Grækenlands gæld kan føre til, at opgørelsen over Grækenlands finansunderskud i 2009 kan vise sig at være 0,3-9,5 procentpoint af BNP højere. Og Grækenlands samlede akkumulerede offentlige gæld er måske op til 5-7 pct. af BNP større end det fremgår af de den nuværende opgørelse.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: