

Offentliggjort 17.05.10 kl. 11:19
Mange landes gældsniveau overstiger farlig grænse. Hvis tilliden ryger, går det stærkt, advarer økonom.
Den amerikanske økonom og klummeskribent Kevin Hassett har i et indlæg på Bloombergs BusinessWeek taget dommedags-brillerne på i sit syn på den 750 mia. euro store nødpakke, som EU og IMF i fællesskab stablede på benene for en uge siden.
Nødpakken var designet til at dæmpe den panik, som var i fuld gang med at transformere den græske gældskrise til en altomfattende finanskrise.
Men ifølge Kevin Hassett vil nødpakken næsten med sikkerhed komme til kort af den simple årsag, at den for hovedpartens vedkommende er finansieret af de øvrige euro-lande, som i forvejen selv kæmper med alt for store gældsmængder.
"Den fatale defekt i planen er, at de europæiske lande, som kommer Grækenland til undsætning - selv Tyskland, hvor statsgælden er steget til omkring 80 pct. af bruttonationalproduktet - har lignende budgetproblemer og endda endnu mindre politisk vilje til at udskrive den nødvendige økonomiske medicin," skriver Kevin Hassett i sin kommentar på BusinessWeek.
Han referer til et arbejdspapir udarbejdet for Den Internationale Valutafond (IMF) af to fremtrædende økonomiprofessorer, Paolo Manasse fra universitetet i Bologna og Nouriel Roubini fra New York University, og IMF's egen Axel Schimmelpfennig i 2003.
Arbejdspapiret beskæftigede sig med verdenshistoriens største statsgældskriser, og de kom frem til, at eksterne statsgældsniveauer (den del af statsgælden, som skyldes til udenlandske investorer, red.) på mere end 50 pct. af landets BNP historisk set har været nøgleindikator for, hvornår statsbankerotter kan indtræffe.
Han hæfter sig ved, at USA's eksterne statsgæld ved årsskiftet beløb sig til 13.770 mia. dollars svarende til næsten 100 pct. af BNP, mens det for mange europæiske landes vedkommende er endnu værre.
Kevin Hassett påpeger, at obligationsmarkedet indtil videre tilsyneladende ikke anser gældsproblemerne i store økonomier som Tyskland, Frankrig og USA som faretruende.
I hvert fald ligger renterne på de pågældende landes statsobligationer nær rekordlave niveauer. Den 10-årige tyske statsobligation bærer mandag en rente på 2,86 pct., mens de tilsvarende statspapirer fra Frankrig og USA bærer renter på henholdsvis 3,12 pct. og 3,44 pct.
Men med den én uge gamle og enorme nødpakke har eurolandene nu påtaget sig endnu større gældsforpligtelser oven i de - ifølge Kevin Hassett - uholdbare gældsmængder, som landene i forvejen slæber rundt på.
"Nødplanen lader til at bygge på et håb om, at kreditorerne ikke opdager dette. På et tidspunkt vil de opdage det, og når det sker, er et verdensomspændende tab af tillid til markedet for statsobligationer reelt uundgåeligt," skriver Kevin Hassett.
Og når det sker, bliver konsekvenserne potentielt meget værre end under finanskrisen i 2008, hvor tilliden til de store finansielle virksomheder blev genoprettet ved udstedelsen af omfattende statsgarantier.
"Hvis statsobligationer bliver ramt af samme mistillid, vil der ikke være nogen effektive behandlingsmuligheder tilbage. Kollapset vil være bundløst," advarer han.
Ifølge Kevin Hassett kan dette sammenbrud komme hvert øjeblik, det skal være.
"Hvis kreditorerne kollektivt bestemmer sig for, at de store vestlige regeringer har ikke-bæredygtige gældsniveauer og ikke besidder den politiske vilje til at nedbringe dem, så kan dommedag indtræffe i morgen," mener han.
Læs hele Kevin Hassetts indlæg på Bloombergs BusinessWeek her
Annonce: