Bank: Risiko for ond spiral i Irland

De seneste to uger er de irske statsrenter steget eksplosivt. Renten på irske statsobligationer med 10 års løbetid er således steget fra 6,0 pct. til 7,8 pct.

Ifølge seniorøkonom i Danske Bank Frank Øland Hansen er den nuværende situation i Irland kritisk.

"Renterne er nu nået op på et niveau, hvor man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om den irske stat kan fortsætte med at finansiere gælden ved at låne i markedet. Hvis renterne ikke falder igen, så kan Irland på et tidspunkt blive nødt til at gå til EU og IMF for at få hjælp," siger Frank Øland Hansen til epn.dk.

Det vil dog under alle omstændigheder ikke ske lige med det samme, da den irske regering allerede har finansiering på plads til et godt stykke ind i 2011, påpeger han.

Voldsomme spareplaner

Frank Øland Hansen forklarer, at de irske renter begyndte at stige, da regeringen annoncerede, at opstramningerne på det offentlige budget i perioden 2011-14 skulle fordobles fra godt 50 mia. kr. til godt 100 mia. kr.

"Det er en meget voldsom opstramning, som mange investorer tvivler på kan gennemføres i praksis. Investorerne blev yderligere bekymrede, da tyskerne begyndte at tale om en gældsrestrukturerings-mekanisme, som skal kunne tages i anvendelse efter 2013," siger Frank Øland Hansen.

Irland gidsel i magtkamp

Ifølge Danske Bank-økonomen har Den Europæiske Centralbank (ECB) spillet en afgørende rolle i forhold til de seneste ugers irske rente-eksplosion.

Siden foråret, da statsgældskrisen hærgede eurozonen, har ECB løbende foretaget støtteopkøb af statsobligationer fra flere økonomisk trængte eurolande - herunder bl.a. Irland - for at holde deres finansieringsomkostninger kunstigt nede og dermed lægge en dæmper på krisen.

Men på det seneste har ECB stort set stoppet disse støtteopkøb, lyder det fra Frank Øland Hansen, som i en analyse udsendt fredag mellem linjerne anklager ECB for at have taget bl.a. Irland som gidsel i en intern magtkamp med Det Europæiske Råd, som består af EU's regeringschefer og formanden for EU-Kommissionen.

"Vi mener, at ECB har tilladt rentespændende (til økonomisk udfordrede eurolande som Irland, Portugal og Grækenland, red.) at udvide sig for at styrke sin forhandlingskraft over for Det Europæiske Råd. ECB er meget utilfreds med forslaget til en reform af den økonomiske politik, som ifølge centralbanken ikke er vidtrækkende nok," skriver Frank Øland Hansen i analysen.