SENESTE NYT:
OMXC20  437.34 0.22% 
Dow Jones  12883.95 0.04% 
Nikkei  9015.59 0.0% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri






B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Ifølge Preben Kjær er myten om, at Danmark er det billigste land i Europa for nye biler før afgifter, allerede gennemhullet. Foto: Colourbox


Bilister skal af med flere penge

Af PETER NYHOLM

Offentliggjort 03.07.09 kl. 14:16

En storstilet afgiftsreform i Danmark ændrer registreringafgiften til løbende afgifter på nye biler.

Regeringens plan
  • Omlægningen skal bidrage til at fremme mobiliteten og reducere CO2-udledningen og miljøbelastningen.
  • Omlægningen skal ikke medføre en samlet forøgelse af bilbeskatningen - derfor skal en kilometerbaseret kørselsafgift ledsages af en modsvarende reduktion af registreringsafgiften.
  • Det skal ikke være muligt for myndighederne at følge borgernes færden.
  • Omlægningen skal ske gradvist, så store fald i brugtvognspriserne undgås.
  • Omlægningen skal gælde alle veje og samtidig anvendes til at regulere trængsel i de områder, hvor denne udgør et problem, og hvor den kollektive trafik er tilstrækkeligt veludbygget.
  • Indførelsen skal ske på basis af erfaringer fra andre lande, så de teknologiske risici begrænses mest muligt.

    Kilde: Transportministeriet

Der forestår en voldsom ændring af, hvordan danskerne i fremtiden skal betale for deres bil. Allerede om få år er det meningen, at registreringsafgiften på nye biler delvis erstattes af afgifter på brug af bilen.

Regeringen har med et bredt flertal allerede sikret sig mandat til at gennemføre den store omlægning, som senest skal være færdig i 2015. Men planen er, at der allerede inden iværksættes overgangsordninger.

Interesseorganisationerne forventer, at det første udspil bliver præsenteret allerede inden årsskiftet.

Det store spørgsmål er, hvordan omlægningen kommer til at virke i praksis. Projektet behandles nu af en arbejdsgruppe af embedsmænd, der skal komme med deres oplæg til, hvordan en fundamental ændring af de danske bilafgifter føres ud i livet.

For miljøets skyld

Ifølge regeringens oprindelige oplæg er det ikke overraskende de miljøvenlige biler, der skal tilgodeses ved omlægningen. Således skal de biler, der udleder mindst CO2, også betale den laveste afgift.

Planen med omlægningen er, at der i stigende grad betales for brug af bilen frem for ved indkøbet af den.

Endemålet er et system af kørselsafgifter, der varierer alt efter hvor og hvornår, man kører i sin bil. Det betyder, at det skal være dyrest at køre i myldretiden i de store byer, hvor der er mest trafik, og der er de bedste muligheder for offentlig transport.

Omvendt slipper bilister i områder med mindre trafik og uden mulighed for kollektiv transport billigst.

Et sådant system kræver en voldsom investering i teknologi og infrastruktur med f.eks. en GPS i hver bil, der registrerer, hvor meget den enkelte bilist skal betale.

Derfor er det tvivlsomt, om staten kan nå at skabe sådan et system inden 2015, som det ellers er planen, at modellen skal være færdig. Det vurderer de brancheorganisationer, der følger udviklingen tæt.

I dag siver der ikke meget ud fra embedsmandsgruppen, der arbejder med projektet, men organisationerne under bilbranchen har nogle forventninger til, hvad der kommer til at ske.

I lommen på producenter

Ifølge brancheorganisationen DAF (Dansk Automobilforhandler Forening) er en realistisk model, at staten holder fast i sin ambition om at reducere registreringsafgiften med 50 pct. mod, at opkrævningen flyttes til de grønne ejerafgifter, vi kender i dag.

»Efter vores opfattelse vil det betyde, at en miljøvenlig bil, der i dag koster ca. 200.000 kr., falder til 150.000 kr. i indkøb. Prisfaldet skal så modsvares af en årlig afgift på ca. 10.000-15.000 kr. Det vil betyde, at staten taber lidt på kort sigt, men alle pengene kommer hjem på 2-3 års sigt, for der er kun bilejeren til at betale,« siger Preben Kjær, direktør i DAF.

Det største problem ved en sådan model kan ifølge Preben Kjær ende med at blive, at bilproducenterne simpelthen vælger at skrue op for avancen på salget af de nye biler. Dermed går danskerne glip af de billigere biler, som ellers var en af hensigterne med afgiftsomlægningen.

»Embedsmændene skal være opmærksomme på, at de ikke laver hovedløse afgiftslettelser, som bliver slugt af bilfabrikkerne, der så sætter priserne på bilerne op, hvorefter resultatet ender med at være glade bilimportører, som får fantastiske regnskaber.«

Miljøvenlig fordel

Ifølge Preben Kjær er myten om, at Danmark er det billigste land i Europa for nye biler før afgifter, allerede gennemhullet. Den seneste afgiftsreform fra 2007 har f.eks. været med til, at vi stille og roligt har fået relativt dyrere biler fra bilfabrikkernes side.

Set fra bilfabrikkernes side er der ingen tvivl om, at de producenter, som er bedst til at skabe miljøvenlig bilteknologi, bliver dem, der får det nemmest på det danske marked fremover.

Det er nemlig også en del af oplægget, at elbiler skal være begunstiget med en markant lavere afgift end andre biler i perioden 2012-2015.

Der skal også i det nye afgiftssystem tages højde for, at de såkaldte plug-in hybridbiler, som er biler med både el- og forbrændingsmotor, men med store batterier og mulighed for opladning, lettere kan komme ind på markedet.

Tilmeld dig overvågning af Privatøkonomi
Annonce





Forsiden lige nu

Mærsk stopper handel med Iran

Skibsfart: Rederigiganten frygter at bryde EU's sanktioner mod Iran og har stoppet fremtidig handel. Læs artikel


  
Politiet: Vi vil have fat i John Trolle
Politiet forsøger skam stadig at få fingre i den bedrageridømte John Trolle Rasmussen.
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.

Annonce:

af Lars Nielsen
31.01.12, 12:40
Erhverv Jeg svarer selv på spørgsmålet: Ja, jeg vil gerne købe en let brugt bolig af... Læs mere
Populær VW har ukendte søstre
VW Up har fået al omtale, selv om to andre lancerer næsten nøjagtig samme bil.

Betal eller få 12-cifret telefonnummer
Titusindvis af danskere risikerer fremover at skulle taste 12 cifre på telefonen.
Vestas-formand: Jeg er ikke dum
Bestyrelsesformanden havde intet andet valg end at trække sig fra sin post.

Annonce:

Schackenborg indblandet i gødnings-skandale
Toppen i dansk landbrug herunder Schackenborg kan være involveret i ulovlig handel med gødning.
Kan din mobil blive vandtæt?
Det hævder et amerikansk firma at kunne gøre. Men lad dig ikke lokke, siger en ekspert.

Mærsk Mc-Kinney med i ny reklamefilm
Den legendariske topleder er selv med i selskabets nye propagandafilm.
Alle A380-fly tjekkes for vingesprækker
De europæiske luftfartsmyndigheder beordrer alle Airbus' superjumbofly undersøgt.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:


Privatøkonomi

Job & Karriere
Psykisk syge går stille på jobbet
Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin psykiske sygdom. Læs artikel

06.50: Drømmer du om samme arbejdsplads som alle andre?
08.15: En slapper på jobbet kan give dig stress






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/