Tip     Print    RSS    Del    

Andels-rådgivere var for grådige

Af LENE ANDERSEN

Offentliggjort 05.09.09 kl. 13:34

Rådgivere har lokket beboere til at stifte andelsboligforeninger, der slet ikke hænger sammen økonomisk, siger ABF-direktør.

Arkivfoto: Colourbox

Relaterede artikler

Boliglån dyrere efter USA-tal

Historisk lav fleksrente

Bolig-udlejere kan umuligt sætte lejen lovligt

Se alle >>

Andelshaverne står tilbage med gælden og stærkt reducerede værdier i en række af de andelsboligforeninger, der er stiftet de seneste fire til fem år.

Flere af foreningerne burde ikke have været stiftet, vurderer Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF. Lejerne har betalt dyrt for at købe ejendommen på et oppustet boligmarked, og det har været mere end svært at få økonomien til at hænge sammen.

»Rådgiverne har været for grådige eller uvidende. Foreningerne er spækket med afdragsfri lån og højrisikable rentetilpasningslån for at bringe omkostningerne kunstigt ned og med høje valuarvurderinger for at bringe værdierne kunstigt op,« siger direktør i ABF Jan Hansen.

Han mener, at mange rådgivere burde have anbefalet lejerne at opgive drømmen om at blive andelshaver og holde sig til at være lejer i den pågældende ejendom.

Han vil ikke nævne navne, men et nærliggende eksempel er Ringertoften i København, hvor ejendommen via en valuarvurdering er vurderet væsentligt højere end salgsprisen kort efter handlen.

Her undersøger andelshavere nu muligheden for at gøre rådgiveransvar gældende.

»Vi mener, at der i nogle tilfælde kan være tale om mangelfuld rådgivning. Mange af rådgiverne får kun betaling, hvis andelsboligforeningen stiftes. Derfor har de ikke en interesse i at fraråde, at beboerne køber ejendommen,« siger Jan Hansen.

Ifølge ABF oplever man jævnligt, at rådgivere - revisorer, advokater og banker - har henvendt sig til lejerne i forbindelse med salg af ejendommen, eksempelvis en tvangsauktion og foreslået dem at købe.

Usikkerhed og angst

»I sådan en beslutning skal gennemgås mange ting: bygningens tilstand, er der budgetteret tilstrækkeligt til vedligehold. Og er prisen i orden sammenholdt med tilsvarende ejendomme i omegnen. Endelig skal finansieringen helst hænge sammen uden alle mulige avancerede finansielle krumspring.«

Jan Hansen understreger, at skønt hele andelsboligmarkedet er omgærdet af usikkerhed og angst for at købe for dyrt lige nu, så er problemet egentlig lokaliseret til få foreninger i et geografisk smalt område.

Nemlig til nystiftede foreninger fra 2005-2007 i København og på Frederiksberg, hvor ejendomsvurderingerne steg flere hundrede pct. over få år for nu at falde.

»Uden for København har man i mange år været vant til at handle andelsboliger under maksimalprisen. Og selv for mange i København er der blot tale om, at den enorme gevinst, de troede, at de kunne få ved salg, er mindsket. Men de nye andelshavere og dyre foreninger, hvor der er lånt op, har problemer,« fastslår Jan Hansen.

Frivillighedens vej

Mens boligforsker Jens Lunde har gjort sig til talsmand for en lovændring for at få klare informationer ud på andelsboligmarkedet, mener ABF, at det er bedre at gå ad frivillighedens vej.

Derfor samarbejder organisationen med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

ABF opfordrer andelsboligforeningerne til at kræve af deres revisor, at foreningens regnskab som et minimum rummer information om løbetid, restgæld og afdragsprofil på lånet. Det vil en boligkøber tage med ned i banken.