

Stadig flere sommerhusejere opfører ulovlige tilbygninger. Modelfoto: JP
Offentliggjort 21.08.10 kl. 11:23
Alene i Mariagerfjord Kommune arbejdes der lige nu med 400 konkrete sager.
Stadig flere sommerhusejere opfører ulovlige tilbygninger på deres parceller, og sagerne ender stadig oftere i kommunernes ejendomsforvaltninger.
Alene i Mariagerfjord Kommune arbejdes der lige nu med 400 konkrete sager på baggrund af en fælles henvendelse fra kommunen til områdets 2.800 sommerhusejere.
Det oplyser P4 Nordjylland.
"Problemet er stort, og det kan give både købere og sælgere ubehagelige overraskelser i forbindelse med sommerhus-handler," siger afdelingsleder Gerner Nielsen fra Mariagerfjord Kommune, til P4 Nordjylland.
Det seneste eksempel kommer fra ejendomsmægler Tom Pedersen fra Home i Ø. Hurup, hvor en sælger med donkrafte måtte flyttet en carport nogle meter længere ind på grunden, før en handel kunne gå i orden.
Kilde: DR P4 Nordjylland
Annonce: