
Offentliggjort 07.09.10 kl. 09:10
George Olesen truer med at stævne Advokatfirmaet Sv. Aa. Helsinghoff efter langvarig kamp.
George Olesen har kæmpet en lang, sej kamp for at få fat i skødet på sit hus. Men indtil videre har han kæmpet forgæves.
I oktober sidste år skrev både han og sælger under på, at George Olesen skulle overtage ejendommen den 1. november 2009 og inden 28. februar i år skulle købesummen på 400.000 være indbetalt til sælgerens. George Olesen har overholdt sin del af forpligtelserne, men han har stadig ikke modtaget det tinglyste skøde på sin ejendom.
Det har han ikke, fordi sælgeren endnu ikke har fået tinglyst et auktionsskøde, efter at have købt huset på tvangsauktion i 2007. For at George Olesen kan få tinglyst sit skøde, skal auktionsskødet være tinglyst først.
Derfor overvejer George Olesen nu at stævne sælgerens advokat, Advokatfirmaet Sv. Aa. Helsinghoff, fordi han mener, at advokatfirmaet har handlet for langsomt.
”Jeg synes ikke, at det kan være rimeligt, at det skal trække ud på den her måde. Derfor har jeg bedt min advokat om at skrive et brev til Helsinghoff og orientere dem om, at hvis ikke der ikke snart kommer em afklaring, så vil de modtage en stævning,” siger George Olesen, som tydeligt er frustreret over situationen.
George Olesen har taget beslutningen efter i mere end et halvt år at have ventet forgæves på skødet.
”Jeg har ringet til dem hver dag for at høre, hvor langt de er kommet med sagen, men der sker ikke noget. Derfor må jeg jo tage det næste skridt,” siger George Olesen.
LÆS OGSÅ: Stærk mand fanget i bolighandel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: