Tip     Print    RSS    Del    

Udsigt til andelsbolig-konkurser i 2011

Af MATTIAS GRØNDAL

Offentliggjort 06.11.10 kl. 09:33

2011 bliver endnu et hårdt år for mange andelsboligforeninger, forudser eksperter.

Flere andelsbolig-eksperter forudser, at de hårdest ramte andelsboligforeninger kan gå konkurs i 2011. Arkivfoto: Niels Hougaard

Relaterede artikler

Danskerne frygter fortsat boligprisfald

Her har boligkrisen ramt hårdest

Er det nu man skal købe bolig?

Se alle >>

Optimismen på andelsboligmarkedet ville ingen ende tage i de gyldne boligår op til finanskrisen i 2008.

Alene i årene 2005 til 2008 blev der således stiftet 16.245 nye andelsboliger. Mange af disse var tidligere lejeboliger, hvor lejerne gik sammen om at købe ejendommen og stifte en andelsboligforening.

Et stigende antal af de nyslåede andelsboligejere må desværre sande, at timingen har været dårlig.

Især den del af foreningerne, som ved stiftelsen valgte at finansiere det fælleslån med såkaldte renteswap-lån er hårdt ramt af den nuværende situation.

Mens renteswap-lån er særdeles lukrative i situationer med stigende renter, belaster de egenkapitalen i andelsboligforeningen negativt, når renten falder. Og det er som bekendt netop, hvad der er sket de seneste par år.

Andels-konkurser i 2011

I den seneste udgave af magasinet Andelsbolig Nyt mener to eksperter, at der på ingen måde er udsigt til lysere tider for andelsboligmarkedet i 2011, og at flere af de hårdest ramte andelsboligforeniger vil gå konkurs.

"Det er der bestemt en mulighed for, for der er ikke noget, der tyder på, at problemerne på andelsboligmarkedet vil lette næste år," vurderer Curt Liliegreen, der er sekretariatschef for Boligøkonomisk Videnscenter, til bladet.

Torben Christensen, direktør for Ejendomsforeningen Danmark, vurderer, at flere af de foreninger, som blev stiftet af lejere, må vende tilbage til leje-tilværelsen igen.

"Der vil være en række foreninger, der får problemer i 2011, og jeg tror, at vi vil opleve nogle, som kaster håndklæddet i ringen og går tilbage til at være lejeboliger," vurderer Torben Christensen til Andelsbolig Nyt.

"Det bliver ikke hundredvis af foreninger, der går tilbage til leje, men mit gæt er, at de vil kunne tælles på to hånder," siger Torben Christensen.

Ulemper overskygger fordele

Boligøkonom Henrik Grave advarede tidligere på året potentielle andelsboligkøbere til at se sig ualmindeligt godt for, før de handler. I artiklen advarede han specifikt mod andelsboligforeniger med renteswap-lån.

Over for Business.dk gennemgik Henrik Grave den omstridte låneform. Og her vejer ulemperne langt tungere end de enkelte fordele:

Fordele:

1. Lavere rente end for et realkreditlån med fast rente.

2. Let at ændre renteprofil.

Ulemper:

1. Fordelen ved et rentefald forsvinder: Hvis man har et fastforrentet realkreditlån, kan man konvertere til en lavere rente, hvis den falder. Det betaler man en lille præmie for, som man sparer ved renteswap-modellen. Til gengæld er der ingen forsikring, hvis renten faktisk falder, fordi renteswap er en kontrakt, der låser parterne fast.

2. Ubegrænsede tab: Hvis man med en renteswap har forpligtet sig til at betale fem procent om året i 30 år, og den 30-årige rente falder til fire procent, så bliver værdien af renteswapen negativ. Som nævnt i indledningen bliver den aktuelle værdi derfor næsten 20 millioner kroner lavere, hvis man har en renteswap på 100 millioner kroner.

3. Tabet går fra formuen: Ifølge en udtalelse fra Erhvers- og byggestyrelsen skal tabet indregnes i foreningens formueopgørelse, hvis foreningen anvender enten valuar eller den offentlige vurdering.

4. Bundet til kreditforeningen: Med et realkreditlån kan man skifte til en anden kreditforening, men det er meget sværere med en renteswap.

5. Uforståelig låneform: For lægmand er det et meget kompliceret produkt, og for andelsboligforeninger kan det i sig selv betyde, at potentielle købere bliver skræmt væk, skriver dinepenge.dk.