Tip     Print    RSS    Del    

Få rammes af lavere rentefradrag

Offentliggjort 17.10.11 kl. 08:05

Forsvindende få boligejere vil mærke noget til, at rentefradraget bliver sat ned til næste år.

Foto: Mik Eskestad

Relaterede artikler

Husejere med flekslån scorer kassen

Her betaler de Danmarks højeste boligskat

Nykredit gør klar til ny fleksrente

Se alle >>

Ifølge beregninger, som BRFkredit har foretaget for Søndagsavisen, skal man som ægtepar - selv med dyre fastforrentede lån og dyre banklån - have en boliggæld på over 1,7 millioner kroner, før man kommer til at betale så meget som en krone ekstra i skat.

Og har man et flekslån, kan man skylde mere end fire millioner kroner uden at blive ramt af de nye regler.

Nedsættelsen af rente-fradraget er et led i den gamle regerings skattereform fra 2009 - den såkaldte forårspakke.

Her blev det besluttet, at rentefradraget skal sænkes med et procentpoint om året fra 2012, så det i 2019 kun udgør 25 procent mod 33 procent i dag.

»Men renten er simpelthen faldet så meget, at så godt som ingen boligejere bliver ramt. Med et slag på tasken vil jeg sige, at måske blot fem procent vil blive berørt,« siger Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRFkredit til Søndagsavisen.

Han påpeger, at det gennemsnitlige realkreditlån i Danmark er på blot 800.000 kroner.

Ingen "bombe"

På papiret ligner det ellers lidt af en bombe under boligmarkedet, at rentefradraget mister værdi i en situation, hvor priserne bare falder og falder, og omsætningen i øvrigt er gået mere eller mindre i stå. Men sådan er det ikke.

»Umiddelbart er det en dårlig nyhed for boligmarkedet. Men som det ser ud nu, vil det ikke have nogen effekt overhovedet. Der er altså ikke udsigt til, at det vil lægge en yderligere dæmper på markedet,« siger Mikkel Høegh.

Når kun et fåtal rammes, skyldes det - ud over den lave rente - at der er sat en bundgrænse på renteudgifterne på 100.000 kroner for par og 50.000 kroner for enlige.

Det lavere rentefradrag gælder således kun for renteudgifter, der ligger ud over disse beløb. Og det er der ifølge Skatteministeriet ikke mange, der har.

Ifølge den seneste opgørelse har de 3,4 millioner danske familier i gennemsnit nettorenteudgifter i år på blot 16.000 kroner - uanset om de er lejere eller ejere. Altså langt fra både de 50.000 og 100.000 kroner.

Mikkel Høegh gør dog opmærksom på, at situationen vil se anderledes ud, når renterne på et tidspunkt begynder at stige igen.

»Stiger renten med to procentpoint, må et par med et flexlån kun have en gæld på 2,3 millioner kroner, før man bliver ramt, hvor grænsen i dag er 4,2 millioner,« siger Mikkel Høegh.

Kilde: Søndagsavisen