*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

onsdag 1. oktober 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
807,000,09% op
Obligation
2,5%-47
97,300,00% op
Valuta
USDUSD 5,900,00% op
Boligfinansiering 09.11.2012 kl. 16:24
Der konverteres boliglån som aldrig før - både flekslån og obligationslån. Foto: Thomas Fredberg

Vi spekulerer i boliglån som aldrig før

Danske boligejere har is i maven og spekulerer langt mere bevidst i boliglån.

I realkreditinstitutterne bryder de sig ikke om ordet spekulation. De foretrækker at beskrive det som fornuftig adfærd, at danske boligejere nu omlægger boliglån som aldrig før.

Op til den store refinansiering af flekslån i december valgte et rekordstort antal at gå fra F1-lånet til et flekslån med længere løbetid. Men også boligejere med fast forrentede lån slår alle rekorder, viser nye tal fra realkreditten. Tallene er bearbejdet af Nordea Kredit.

Fristen for at opsige sit lån er netop overstået, og det valgte boligejere med obligationslån for 46 mia. kr. at gøre. Det svarer til, at hver fjerde boligejer med fastforrentede lån på 5, 6 eller 7 pct. har opsagt sit lån.

Sætter pris på sikkerhed

"Jeg vil ikke kalde det spekulation, for så ville de være gået over i flekslån. De boligejere, som har opsagt deres lån ved den netop overståede termin er dem med fastforrentede 5 pct. 6 pct. og 7 pct. lån. De har beholdt deres lån i lang tid og sætter pris på sikkerhed. Derfor vælger de et fast forrentet lån til en lav rente," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.

Konvertering

Der findes to typer konvertering:

En almindelig konvertering, hvor man vælger en lavere kuponrente - eksempelvis går fra 5 til 3,5 pct. og får en lavere ydelse.

En lodret konvertering: Den bruger man, når renten stiger og kurserne falder på obligationerne. Så kan man købe dem til en kurs under 100 og skærer dermed af restgælden.

Flekslån kan som udgangspunkt ikke konverteres, men man kan skifte løbetid, når de skal refinansieres.

Det er især boligejere med afdragsfrie lån, der er med på vognen. Det er der meget logik i. For hvis man vil spekulere i, at renten også kan stige igen og dermed konvertere lodret, er en afdragsfri obligation det perfekte valg. Den svinger mest i kurs.

Stor besparelse

Og besparelsen er til at tage og føle på. Hvis en boligejer med et 5 pct. lån på 1 mio. kr. går i en 3,5 pct. obligation, sparer han 740 kr. om måneden efter skat. Det betyder, at restgælden stiger lidt, men allerede efter to år vil det være balanceret.

For et lån med afdrag er besparelsen 330 kr. efter skat. Samtidig afdrager man ekstra 440 kr. I denne uge rundede kursen på 3,5 pct. obligationer 100 hos de største institutter. Fredag var det dog muligt at få et sådant lån i BRFkredit, da kursen var under 100.

Lise Nytoft Bergmann er overbevist om, at mange vil beholde deres lån og ikke konvertere lodret, hvis renten stiger, og kurserne falder, selv om det vil være en "fjer i hatten," som hun udtrykker det.

Godt tilfredse

"Vi tror, at en del boligejere vil beholde deres nuværende lån, også selv om kursen falder, og de kan lægge om igen til en højere rente. Simpelthen fordi de er godt tilfredse med at have både en lav rente og en høj sikkerhed. En opkonvertering vil altid indeholde et element af spekulation – og det tror jeg ikke er formålet for de fleste af de boligejere, vi her har at gøre med," siger Lise Nytoft Bergmann.

Der er fortsat 30-årige 5 pct. lån i spil for over 100 mia. kr. Men i Nordea Kredit forventer man først, at de lånere reagerer sidst på året. Erfaringerne viser nemlig, at boligejerne trækker konverteringen til sidste øjeblik, samtidig sparer man differencerenter, jo tættere man er på opsigelsestidspunktet af en obligation.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Privatøkonomi
Privatøkonomi
Tophistorie

Her er Danmarks største boligudsalg

Antallet af handler er visse steder gået op, men der er stadig steder, hvor det kan være svært at komme af med boligen.
forsiden lige nu

Bestyrelsesmedlem hævede millioner på Amagerbankens sidste dag

Næsten tre mio. kr. blev hævet efter et krisemøde om bankens overlevelse.

Kun en af fem chefer drager nytte af sociale medier

De fleste ledere har en profil på sociale medier, men kun hver femte bruger det professionelt.

Syv tunge finansstillinger besat på en grå tirsdag

Der var "store skiftedag" i finanssektoren på den sidste arbejdsdag i september.

Investorer frygter en af disse kvinder - måske fordi de ikke kender den anden

Det gør måske ikke den store forskel om Brasiliens kommende præsident hedder Dilma Rousseff eller Marina Silva.

Her er Danmarks største boligudsalg

Antallet af handler er visse steder gået op, men der er stadig steder, hvor det kan være svært at komme af med boligen.

Ekspert: Apple er doven og grådig

"Apple har mistet følingen," siger ekspert. En masse sager rammer Apple hårdt på sociale medier.
Annonce
Annonce
Erhverv
TV
Annonce
Blogs
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhverv & Økonomi
Legos redningsmand er på tæerne for klodsens holdbarhed

Lego er lige nu verdens største legetøjsproducent, men kan hurtigt forsvinde, hvis ikke 10-årsjubilaren Jørgen Vig Knudstorp formår at ”teknoficere” den.

Erhverv & Økonomi

Omstridt sushikæde siger stop til 3F

Den konfliktramte restaurantkæde Letz Sushi kan ikke se sig selv overleve med en 3F-overenskomst og siger nu nej trods udsigten til flere konflikter.

Erhverv & Økonomi
Jesper Rønnow gør Skat menneskelig på Twitter

Skats topchef, Jesper Rønnow, bruger Twitter, LinkedIn og Instagram dagligt.

Erhverv & Økonomi
DI vil have udlændinge, erhvervsledere vil have vækst

DI’s topmøde viser, at der er et stykke vej mellem DI’s ønsker om bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft og virksomhedsledernes fortsatte jagt på vækst.