Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. april 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
757,720,07% op
Obligation
3,5%-44
101,85-0,34% ned
Valuta
USDUSD 5,40-0,03% ned
Boligfinansiering 29.11.12 kl. 13:12
For omtrent 6.500 kr. om måneden kan en boligejer komme af med en restgæld på 1 mio. kr. om 15 år. Foto: Colourbox.com

Få hurtigt bugt med boliggælden

Vil du af med boliggælden i løbet af 5, 10 eller 15 år? Her er økonomens bedste råd.

Det kan være en ganske god ide at planlægge afbetalingen af boliglånet, så det eksempelvis falder sammen med pensionsalderen og dermed i mange tilfælde et fald i indtægterne.

Det er typisk, når renten er lav, at det kan betale sig at binde den lidt ud i fremtiden.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit

Der kan også være andre grunde til, at man ønsker at sætte turbo på gældsafviklingen. Under alle omstændigheder kan det dog være vanskeligt at gennemskue, hvordan man skal sammensætte sin økonomi og sit lån, så man hurtigst muligt bliver gældfri.

Det gælder ikke mindst i øjeblikket, hvor gældskrisen i Sydeuropa har presset renterne ned i et unormalt lavt leje.

"Det er ikke en konkret anbefaling til alle, at man skal sørge for at være gældfri, når man går på pension. Det afhænger meget af den enkeltes økonomi og forventningerne til fremtiden, men det kan helt sikkert fungere som en alternativ pensionsopsparing, og der er masser af tilfælde, hvor det kan være en god ide," siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

5, 10 eller 15 år

Hun har for epn.dk regnet på, hvordan man med fordel kan sammensætte sit boliglån, hvis man ønsker at være gældfri inden for en tidshorisont på 5, 10 eller 15 år, og man har en restgæld på 1 mio. kr. med et lån, der er optaget for nogle år siden og pt. ligger over kurs 100.

Man kunne vælge et F1-lån og krydse fingre for, at renten holder sig på det aktuelle rekordlave niveau. Det er dog næppe sandsynligt, at renten kan holde sig så langt nede i op til 10-15 år. Ser man alene på F1-renten, har den over hele sin levetid en gennemsnitlig rente på knap 3 pct.

"Generelt har jeg valgt en højere sikkerhed i beregningerne ud fra den betragtning, at det typisk er, når renten er lav, at det kan betale sig at binde den lidt ud i fremtiden," siger Lise Nytoft Bergmann.

Her er boligøkonomens anbefalinger til boligejeren, der vil af med gælden inden for en overskuelig årrække:

 

Gældfri om 15 år:

Forslag: Jeg vil foreslå et 15-årigt lån på 2 pct., som pt. ligger i kurs 97,8.

Begrundelse: Så har boligejeren sikkerhed for sin økonomi i de næste 15 år. Heri ligger en antagelse om, at boligejeren har en vis præference for sikkerhed og overblik.

Restgæld: 1.041.000 kr.

Mdl. ydelse efter skat: 6.520 kr.

Mdl. afdrag første år: 5.020 kr.

 

Gældfri om 10 år:

Forslag: Jeg vil foreslå ham at starte med et F5-lån, som forventeligt refinansieres med et nyt F5-lån den 1. oktober 2017 dvs. efter udløbet af de første 4 år og 10 måneder. Når refinansieringen nærmer sig, kan han tage bestik af realkreditinstitutternes anbefalinger.

Lånevalget kræver, at boligejeren har en robust privatøkonomi, som kan holde til, at renten kan være steget, når lånet skal refinansieres om 5 år. Det antager jeg må være gældende her, når han er i stand til at afvikle sin gæld over så kort en periode. Jeg antager også, at boligejeren har en vis præference for sikkerhed, og at han er på linje med realkreditinstitutternes anbefalinger om, at det netop er, når renten er lav, at det kan betale sig at binde den flere år fremover.

Restgæld ved optagelse: 1.021.000 kr.

Restgæld efter 5 år: 532.300 kr.

Kontantlånsrente: 1,06 pct.

Mdl. ydelse efter skat: 9.180 kr.

Mdl. afdrag første år: 8.260 kr.

 

Gældfri om 5 år:

Forslag: Vi udbetaler ikke realkreditlån med en løbetid på under 10 år. Vil boligejeren derfor være gældfri på 5 år, vil jeg anbefale ham to muligheder:

  • Den ene mulighed er at optage et 10-årigt F5-lån som ovenfor. Boligejeren skal her betale samme månedlige ydelse efter skat på 9.180 kr. Dertil kommer, at boligejeren skal spare de 532.000 kr. op ved siden af, så han kan indfri sit lån, når de 5 år er gået. Det svarer til 8.870 kr. om måneden, såfremt han modtager en rente på 0 pct. på indskudskontoen. Beløbet kan reduceres, hvis han, hver gang han har opsparet et vist beløb, sætter pengene ind på en høj-rentekonto. Det kræver lidt ekstra arbejde af ham, men vil afhængig af de renter, han kan opnå i løbet af de næste 5 år, spare ham for lidt penge. Det præcise regnestykke kan ikke laves, da vi ikke kender satsen på højrentekonti ud i fremtiden.
  • Den anden mulighed er at optage et Nordea Prioritet-lån til en rente på 3,7 pct. Den løsning indebærer:

Restgæld ved optagelse: 1.015.770 kr.

Mdl. ydelse efter skat: 17.730 kr.

Denne løsning vil give ham fuld fleksibilitet på sin afvikling, da Nordea Prioritet fungerer som en kassekredit, hvor han kan indsætte/hæve penge når han har lyst. Modtager han fx bonus eller skat retur, kan pengene indsættes med det samme og opnå rentefordelen. Og omvendt – hvis fruen skal have en ekstra stor julegave, så kan han afdrage lidt mindre på sit lån i december og i stedet afdrage lidt mere på et andet tidspunkt.

Hvorvidt løsning 1 eller 2 er den bedste afhænger af temperament, boligejerens brug for fleksibilitet og også af, hvordan hans øvrige økonomi ser ud.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Privatøkonomi
Privatøkonomi
Tophistorie

Værksteder anker i sag mod Autobutler

"Fremover skal vi veje vore ord på en guldvægt," lyder det fra direktør.
forsiden lige nu

Svag fremgang i privatforbruget

Salget af beklædning var med til at trække ned i marts, men første kvartal viste fremgang

Så ofte gik Skat på kontrol i haver

For første gang afslører Skat, hvordan man bruger en række kontroversielle metoder.

Skatteregning på 7,5 mia. kr. på vej til Google

Ifølge Google stiller den franske regering krav om skattebetaling, der kan beløbe sig op 7,5 mia. kr.

Konkurrenter vil slå megaskibene fra Mærsk

Våbenkapløbet mellem verdens containerrederier fortsætter for fuld styrke.

Stor dansk-kinesisk pølseaftale i hus

Efter seks års forhandlinger er der lavet en eksportaftale med Kina til en samlet værdi af 250 mio. kr.

Hemmelig aftale koster Apple og Google dyrt

E-mails mellem Steve Jobs og Google-chef var hovedbeviser i sag, der endte med milliardregning.
Annonce
Annonce
Erhverv
TV
Annonce
Blogs
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhvervsanalyse
Apples styrke er også Apples svaghed

Middagsanalyse: It-giganten solgte 44 mio. iPhones i første kvartal og tog endnu en gang fusen på analytikerne. Men hvor mange år kan bjerget eksistere?

Erhverv & Økonomi

Charterdronning vil glæde sig over solskin

Topchef i charterbranchen forlader overraskende topstilling uden at have et andet job på hånden.

Erhverv & Økonomi
Guldet glimter blegt i ældreplejen

En lille skare serviceselskaber kæmper om markedet på over 100 mia. kr. i sundheds- og sociale opgaver. Det rører på sig, men det går langsomt.

Erhverv & Økonomi
Kritik af overbelånte danskere preller af

International presse kalder de forgældede danske husholdninger for en bombe under økonomien. Det har dog ikke kølnet interessen for danske obligationer

Frontlines
Smartphonens kung-fu

Smartphones: På én dag solgte kinesiske Xiaomi for 1,3 milliarder telefoner. Ambitionen hos den kinesiske smartphone-producent er, at det skal gå stærkt, kung fu-stærkt.