
Offentliggjort 27.03.09 kl. 11:48
Flere andelslejligheder i København foræres væk. Men pas på. Det kan blive en dyr fornøjelse at slå til på "tilbuddet".
Tidligere på ugen satte ejerne af en to-værelses andelslejlighed i Asminderødgade på Nørrebro deres hjem til salg på Den Blå Avis for den beskedne sum af 1 kr.
Det er ikke første andelslejlighed, der "foræres" væk. Dermed må endnu en københavnsk andelshaver erkende, at hele indskuddet er fordampet i de seneste par års kraftige prisfald på lejlighedsmarkedet i hovedstaden.
Men hvad der ved første øjekast kan virke som en ualmindeligt god forretning, kan vise sig at gemme på dyre overraskelser.
Den første - og tydeligste - økonomiske bet fremgår allerede af salgsannoncen, nemlig den månedlige boligydelse på lejligheden, som i det konkrete tilfælde ligger i knap 9.000 kr. Boligydelsen dækker over udgifter til renter (og evt. afdrag) på andelsboligforeningens realkredit- eller bankgæld samt til fællesudgifter i foreningen.
Allerede her er "ugens slagtilbud" markant dyrere end langt de fleste sammenlignelige lejelejligheder.
Men ifølge formanden for foreningen Danske Boligadvokater, advokat Henrik Høpner, kan der meget vel ligge andre og langt alvorligere forpligtelser gemt.
Han understreger, at han ikke kender til den pågældende andelsboligforening, og hans advarsler udelukkende er generelle betragtninger.
For det første skal man være opmærksom på, hvordan gælden i andelsboligforeningen er skruet sammen.
"Hvis der er solidarisk hæftelse mellem andelshaverne for foreningens kreditforeningslån eller bankfinansiering, risikerer den enkelte andelshaver at blive mødt med et personligt økonomisk krav i tilfælde af, at andelsboligforeningen går konkurs. Jeg mener ikke, at vi endnu i denne omgang har set et sådan scenarie realiseret, men det er absolut ikke urealistisk," siger Henrik Høpner.
Han pointerer, at især andelsboligforeninger med en høj månedlig boligydelse vil være i farezonen.
"Hvis 5, 10 eller 20 af andelshaverne i en andelsboligforening pludselig af den ene eller anden grund ikke længere kan betale den månedlige boligafgift, så kan det hurtigt blive et stort problem for foreningen," siger han.
Og selv hvis der i andelsboligforeningens vedtægter står, at andelshaverne kun hæfter solidarisk med deres indskud, er beboerne ikke nødvendigvis sikret mod kreditorernes krav ved en eventuel konkurs.
Ifølge Henrik Høpner skal man som potentiel køber af en "gratis" andelslejlighed ind og kigge i andelsforeningens lånedokumenter for at sikre sig.
"Her kan sagtens stå noget andet, end hvad der står i foreningens vedtægter. Og du kan ikke bare ændre vedtægterne til skade for kreditorerne," slår boligadvokaten fast.
Hvad hvis der hverken står i vedtægterne eller i lånedokumenterne, at andelshaverne hæfter solidarisk ud over andelsindskuddet?
"Så tror jeg, det bliver teoretisk, at man hænger på den. Men man risikerer jo stadig, at andelsboligforeningen går konkurs, hvilket jo under alle omstændigheder er kraftigt generende. Så jeg ville være meget, meget forsigtig i sådan en situation," siger Henrik Høpner.
Udover de økonomiske følger af en konkurs, skal man som andelshaver in spe også være opmærksom på forhold, der kan forårsage en yderligere stigning i den månedlige boligydelse.
Det drejer sig blandt om, hvilke lån andelsboligforeningen ligger inde med.
"Det kan godt være, at andelsboligforenigen som sådan økonomisk er sund nok. Men der kan være tale om risikable lån. Altså lån med variabel rente og eller afdragsfrihed, der kan risikere at stige. Det kan også godt være, at der er noget galt med ejendommens stand. Hvis der i andelsboligforeningen vedtages nogle dyre vedligeholdelsesprojekter, som der skal optages nye lån til, så kan boligydelsen stige yderligere," siger Henrik Høpner.
Annonce:
Annonce:
Annonce: