Mange huse sælges uden afslag
Rundt om i landet sælges op mod hver ottende bolig uden et lille afslag.
12,8 pct. af samtlige huse er de seneste seks måneder blevet solgt, uden at sælgeren har givet så meget som en krone i afslag.
Endnu bedre ser det ud for de nu tidligere ejere af lejligheder – her har 14 pct. nemlig solgt til prisen i samme periode.
De overraskende tal stammer fra ejendomsmæglerkæden EDC, der har gennemgået det seneste halve års bolighandler.
»Det vidner om, at boligsælgerne er blevet meget bedre til at sætte den rigtige pris,« siger Jan Nordmann, kommunikationschef i EDC.
Boligejerne har ondt
Boligøkonomisk Videncenter peger på, at de relativt mange boligsalg uden afslag kan være et udtryk for, at krisen gør mere og mere ondt på boligejerne.
»Måske er de mere i krise end tidligere. De kan være tvunget til at få boligen solgt hurtigt som følge af en række påtvingende, økonomiske omstændigheder, og de gør derfor mægleren opmærksom på, at det er vigtigere med et hurtigt salg end den højest, mulige pris,« siger Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter
Det afvises af EDC.
»Der er en gennemsnitlig salgstid på 176 dage på de boliger, som sælges uden et afslag. Så det er altså ikke sådan, at boligerne nødvendigvis bliver solgt med det samme. Det viser derimod, at sælgere godt kan holde fast i den samme pris i nogle måneder og få solgt til prisen, hvis den er rigtig fra starten,« siger Jan Nordmann fra EDC.
- Køb Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag og læs hele artiklen og se hvor i landet, der sælges flest og færrest boliger uden afslag.
- Her kan du også læse, hvorfor Thomas Brink, der er en af de danskere, som har købt en bolig uden at få et afslag, accepterede at købe til prisen, når der er krise på boligmarkedet.
- Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Voldsom stigning i grundskat på vej

Yahoo køber populært blogging-site
Dansk medicin går som varmt brød i Brasilien
Et dansk eksportfremstød i landet skal føre til større salg. Læs artikel
Centralbankchef: Stop dæmoniseringen
Det var ikke individuelle fejl, der førte til finanskrisen, mener chefen for Storbritanniens centralbank. Læs artikel
Briterne vil stoppe skatteunddragelse
Investorerne satser på nedtur i Brasilien
Ikke siden 2010 har udenlandske investorer købt så mange aktier i det sydamerikanske land. Læs artikel












