Tip     Print    RSS    Del    

Arv og skifte efter barnløse

Af TOMMY V. CHRISTIANSEN, advokat (H), cand.merc.

Offentliggjort 31.07.10 kl. 10:31

Nogle enkle regler i arve- og skifteloven skal sikre, at barnløse ægtefæller ikke mærker nogen stor økonomisk forandring, når den første ægtefælle falder bort. Der er også fastsat regler om arvedelingen, når den længstlevende falder væk. Ønsker man en anden fordeling, er testamente nødvendigt.

Arveloven indeholder en lang række grundlæggende regler om fordelingen af arven inden for den enkelte familie. Hovedprincipperne er, at arven fordeles mellem en ægtefælle og børn, og at arven fordeles lige mellem flere børn. Disse regler anvendes, med mindre afdøde i et testamente har truffet beslutning om en anden fordeling. Fordelingen er baseret på nedarvede principper. Og selv om arveloven så sent som fra 2000 og fremefter var genstand for et meget stort kommissionsarbejde, der mundede ud i vedtagelsen af en ny arvelov i 2007, blev der ikke ændret på disse fundamentale principper.

Arv efter gifte barnløse

I arveloven er der også optaget særlige bestemmelser om fordelingen af arven efter barnløse ægtefæller.

Førstafdøde falder væk

Når den første falder væk, er lovens udgangspunkt, at den længstlevende arver hele førstafdødes formue. Barnløse ægtefæller har ikke mulighed for at overtage boet efter førstafdøde til uskiftet bo. Men når længstlevende i stedet arver hele formuen, mærker længstlevende ingen økonomisk forskel på de to situationer. Kun en fjerdedel af denne arv er tvangsarv for den længstlevende ægtefælle. Der er altså ikke noget til hinder for, at den førstafdøde ægtefælle i et testamente træffer beslutning om, at kun en del af arven efter førstafdøde skal tilfalde længstlevende ægtefælle, og at den resterende del af arven skal tilfalde eksempelvis en almenvelgørende forening, et fjernt familiemedlem etc.

Når visse betingelser er opfyldt, kan skiftet foretages efter ganske enkle procedurer. Er boet således bl.a. solvent, og er den længstlevende i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, kan boet sluttes ved udlevering til ægtefællen, der herefter overtager den fulde rådighed over boet.

Ægtefællen skal senest seks måneder efter boets udlevering indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten. Derimod skal der ikke indleveres en boopgørelse. Den længstlevende ægtefælle vil fremefter hæfte for gæld stiftet af den førstafdøde ægtefælle.

Den længstlevende ægtefælle skal ikke betale nogen boafgift (arveafgift) af arven fra førstafdøde.

Længstlevende falder væk

De barnløse ægtefæller efterlader sig som netop barnløse ingen tvangsarvinger. Ægtefællerne er derfor som udgangspunkt frit stillet i henseende til at træffe beslutning om, hvem der skal modtage arv, når den længstlevende falder væk. Beslutningen om, hvem der skal modtage arv, skal fastsættes i et testamente.

Har de barnløse ikke oprettet testamente, fordeles arven efter nogle særlige regler i arveloven. Fordelingsreglerne er udtryk for, hvad Folketinget mener, at de fleste barnløse kunne tænke sig.

Lovens udgangspunkt er, at arven efter den længstlevende ægtefælle deles med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger. Efterlod ægtefællerne sig eksempelvis hver en søskende, deles arven mellem disse to respektive søskende. Er der kun slægtsarvinger efter én af ægtefællerne, modtager disse slægtsarvinger hele arven.

I en række tilfælde har man dog antaget, at en fordeling mellem slægtsarvingerne ikke længere er udtryk for den arvedeling, som de fleste ønsker sig.

Det drejer sig om tilfælde, hvor der efter førstafdødes bortgang er indtrådt væsentlige forandringer i den længstlevende ægtefælles liv. Det gælder således situationer, hvor den længstlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab, eller hvor den længstlevende har etableret et samlivsforhold med en (ny) samlever, og den længstlevende ægtefælle og samleveren har oprettet et udvidet samlevertestamente. Ligeledes gælder det tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle senere har fået børn.

I disse tilfælde fordeles arven efter længstlevende efter de ny familieforhold, og ikke efter familieforholdene i det oprindelige ægteskab mellem de to barnløse samlevende.

Der er, som allerede nævnt, ikke noget til hinder for, at den førstafdøde eller den længstlevende træffer beslutning om en anden fordeling af arven. Ofte vælger ægtefællerne i en sådan situation at oprette et fælles testamente, hvor givne personer eller givne foreninger tilgodeses efter er fordelingsnøgle, som ægtefællerne er blevet enige om.

Ugifte samlevende

Er det barnløse par aldrig blevet gift, står parret med et andet og noget mere presserende problem. I så fald er parterne nemlig slet ikke arveberettiget efter hinanden. Det medfører, at arven efter de to samlevere vil tilfalde hver samlevers egen familie, med mindre de ugifte samlevende opretter testamente til fordel for hinanden. Det må derfor altid tilrådes særligt de papirløst samlevende at få etableret testamente.