Tip     Print    RSS    Del    

Hvordan skal jeg investere min søns arv?

Offentliggjort 11.02.12 kl. 09:51

Min fraseparerede mand afgik ved døden i oktober 2011, og min søn har i den forbindelse arvet sin fars pensionsopsparing og forsikringsbeløb, som er lidt over 400.000 kr.

Midlerne forvaltes i en forvaltningsafdeling, hvor jeg har valgt Danske Bank som forvaltningsinstitut, og der er blevet oprettet en forvaltningskonto.

Forvaltningsinstituttet oplyser, at beløbet står på en konto til 0,375 pct. i rente, og det foreslår, at jeg overvejer at investere pengene i værdipapirer, da det nemlig ofte giver et større afkast. Men hvilke værdipapirer, der vil være relevante at investere i, afhænger imidlertid af en individuel investeringsprofil. Som du kan se, er jeg i tvivl om, hvilken beslutning jeg skal træffe på trods af, at midlerne står på en konto med meget lav rente.



Med venlig hilsen

C.R.

SVAR:

Jeg må nok desværre skuffe Dem, da det falder uden for rammerne for Spørg om penge at rådgive om investeringer i konkrete værdipapirer.

Helt generelt vil jeg dog bemærke følgende: Det har på det seneste givet anledning til rynkede bryn i pressen, at umyndiges midler, der er indsat på en aftalekonto i et forvaltningsinstitut, forrentes med en rente, der end ikke modsvarer inflationen.

Børn og andre umyndige må derfor imødese, at værdien af den anbragte formue ikke kan opretholdes.

Sammenhængen mellem forrentning og risici indebærer imidlertid efter min opfattelse, at værgen for den umyndige bør overveje ganske nøje, om og i givet fald hvordan den umyndiges midler alternativt skal placeres

De seneste års rutscheture på aktiemarkedet har klargjort, hvordan pludselige kursfald kan reducere værdien af en formue, som i værste fald kan blive værdiløs.

Blot til eksempel kan nævnes de tilfælde, der var fremme i pressen i forbindelse med krakket i Roskilde Bank, hvor bedsteforældre havde foræret børnebørn en aktiepost i banken i dåbs- eller konfirmationsgave i tiltro til, at der her var tale om en sikker investering, som kunne komme barnebarnet til stor gavn i voksenlivet.

Et alternativ til aktier kan være statsgældsbeviser og obligationer i realkredit. Her er den største indvending, at en rentestigning på blot nogle få procent vil medføre betydelige kursfald på beholdningen.

Afkastet svinger

Nu har renten ganske vist været historisk lav og det gennem en meget lang periode. Men er USA og Europa, som annonceret i pressen så sent som i begyndelsen af februar 2012, på vej ud af krisen, vil dette naturligvis kunne påvirke renten.

Valg af løbetiden for obligationerne kan her få afgørende betydning for værdien af formuen på det tidspunkt, da barnet kan forventes at få brug for denne.

Trods bemærkningerne i min indledning skal jeg dog anføre, at en forsigtig investering kunne være obligationer med en løbetid svarende til det tidspunkt, da Deres søn fylder 18 år, således at obligationerne på dette tidspunkt indfries til kurs 100. Om det er den rigtige investering i forhold til så meget andet, tør jeg ikke sige.

Har man råd til tab?

Grundlæggende er det mit synspunkt, at investeringer med et vist - mindre eller større - spekulativt islæt kun bør foretages, hvis spekulanten, dvs. ejeren, har råd til at tabe formuen. Og det har umyndige sjældent. Der er derfor ikke nogen nem vej ved valg af værdipapirer.

Hvis De overvejer at placere Deres barns kontante midler i børsnoterede værdipapirer, enten aktier eller obligationer, vil jeg anbefale, at De rådfører Dem med forvaltningsinstituttet, og i den forbindelse skriftligt præciserer, at placeringen ikke må være forbundet med nogen reel risiko for barnet.