Tip     Print    RSS    Del    

Lejligheden står i kærestens navn

Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc.

Offentliggjort 14.01.12 kl. 10:32

Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe den lejlighed, som vi bor i, af hendes forældre efter den såkaldte 15 pct.s-regel.

Realkreditkreditforeningen stiller som krav, at jeg står som meddebitor på lånet.

Hvis min kæreste står som køber på købekontrakten og skødet, er hun naturligvis ejeren i forhold til tredjemand. Dette har min kæreste en stor fordel af, mens fordelene synes mindre for mig, da jeg hæfter for gælden, men ikke får glæde af eventuel værdistigning, ligesom jeg kan komme i vanskeligheder, hvis min kæreste og jeg går fra hinanden.

Kan vi i en samejekontrakt om fast ejendom aftale, at lejligheden er sameje, og at en eventuel avance på et senere salgstidspunkt enten ligedeles eller deles i et andet forhold?

Vil indgåelse af aftalen betyde, at jeg skal beskattes af en fordel, da halvdelen af værdien af lejligheden overstiger halvdelen af realkreditlånet, og kan vi i det hele taget bruge en sådan aftale til noget, hvis vi en dag går fra hinanden? Hvis det er muligt med en samejekontrakt, vil Skat ved et videresalg betragte en eventuel avance som skattepligtig for mig, nu hvor jeg ikke står tinglyst medejer?

Til orientering har vi endnu ikke været samlevende i to år, og vi kan derfor ikke benytte 15 pct.'s-reglen i det indbyrdes forhold.

Når vi har været samlevende i to år har jeg forstået, at det under alle omstændigheder vil være muligt at overdrage halvdelen af lejligheden efter 15 pct.'s-reglen til mig. Vil det på det tidspunkt være nødvendigt med tinglysning af nyt skøde og ny købekontrakt eller måske bare en samejekontrakt?

Både min kæreste og jeg håber meget, at du kan hjælpe, og vi siger dig tak for din spændende klumme i JP.

Med venlig hilsen

J.J.

! Der er her tale om et spørgsmål, der endog meget hyppigt opstår, nemlig hvorledes samlevende er stillet, hvis en lejlighed eller parcelhus erhverves i den enes navn, men hvor begge bidrager til købet af ejendommen enten direkte ved udbetalingen eller ved bidrag til det fælles underhold.

Særligt op gennem 1970erne og i begyndelsen af 1980erne blev der afsagt en lang række domme i sager, hvor samlevende havde erhvervet en bolig, men hvor denne bolig kun stod i den enes navn. Når så samlivet blev ophævet, var det som udgangspunkt den part, der stod som ejer af ejendommen, der løb med hele gevinsten, selv om den anden parts indtægt var en nødvendig forudsætning for overhovedet at erhverve ejendommen. Og der var i en lang periode meget stor forskel på, om sagen blev afgjort ved Vestre Landsret eller Østre Landsret.

I tilfælde, hvor så ejeren synes, at det var rimeligt, at den anden part fik en del af gevinsten, rejste skattevæsenet som oftest krav om beskatning af denne, ud fra den betragtning, at der var tale om en skattepligtig gave. Denne gavebeskatning har Højesteret tiltrådt.

Derfor er der ingen tvivl om, at den bedste ordning er, at lejligheden eller huset ejes med halvdelen til hver, for så vidt hver part betaler halvdelen af udgifterne - og vel at mærke, hvis ejendommen er anskaffet til markedsprisen.

I Deres tilfælde er den første sten på vejen, at Deres samlever - som jeg har forstået Deres skrivelse - kan købe lejligheden til en forholdsvis lav pris. Og selv om hendes forældre ville acceptere at sælge halvdelen af ejendommen til den lave pris til Dem, vil dette kunne udløse indkomstbeskatning af Dem af forskellen mellem handelsværdien og den lave pris for halvdelen af lejligheden.

Hvis der indgås ægteskab

Først på det tidspunkt, da De måtte indgå ægteskab med Deres samlever, vil De blive omfattet af den personkreds, hvor +/- 15 pct.'s-reglen - hvorefter en fast ejendom ved overdragelse mellem personer inden for den afgiftspligtige personkreds som udgangspunkt kan værdiansættes til den senest bekendtgjorte offentlige vurdering +/- 15 pct. - kan anvendes ved overdragelse af en fast ejendom fra Deres kærestes forældre til Dem. Og først ved indgåelse af ægteskab skal en eventuel gave fra Deres svigerforældre til Dem afgiftsberigtiges - og altså ikke indkomstbeskattes.

De vil kunne anvende +/- 15 pct.'s-reglen, hvis der sker overdragelse fra Deres samlever til Dem, når De har haft fælles bopæl i mere end to år - men reglen kan altså ikke anvendes ved overdragelse fra Deres samlevendes forældre til Dem.

Jeg skal dog her supplerende bemærke, at det bestemt ikke kan afvises, at skattemyndighederne vil acceptere denne værdi, dvs. en værdi svarende til seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct.'-reglen også ved overdragelse til Dem. Jeg vil tilråde, at De søger at få et bindende svar herpå fra skattevæsenet, hvis De og Deres familie vælger at gå videre med en model om overdragelse af halvdelen af lejligheden fra Deres svigerforældre til Dem.

Uanset om lejligheden overdrages til Deres samlever, eller om lejligheden eventuelt tillige overdrages til Dem, vil det være en forudsætning for at anvende +/- 15 pct.'s-reglen, at lejligheden ikke er vurderet som udlejet. Dette skyldes, at den offentlige vurdering for en lejlighed i udlejet stand typisk er betragtelig lavere end den offentlige vurdering for samme lejlighed i ikke-udlejet stand. Og denne lavere vurdering kan ikke anvendes ved overdragelse af lejligheden til et barn eller et svigerbarn, der bebor lejligheden.

De spørger herefter om, hvorvidt De med hensyn til en eventuel gevinst kan stilles som medejer, hvis der etableres en samejekontrakt.

Jeg må her advare imod en sådan kontrakt.

Hvis De og Deres kæreste i en samejekontrakt aftaler, at De skal være medejer af lejligheden, er der reelt tale om en overdragelse af halvdelen af lejligheden fra Deres kæreste til Dem på datoen for samejekontraktens underskrift med de heraf følgende konsekvenser, nemlig at De skal indkomstbeskattes af Deres eventuelle fordel ved denne overdragelse eller - efter to års samliv på fælles bopæl - betale afgift af fordelen. De har pligt til selv at oplyse skattevæsenet om denne overdragelse. Hvis skattemyndighederne mener, at der er grundlag for at beskatte Dem af halvdelen af forskellen mellem handelsværdien og den pris, som Deres samlever er indstillet på at overdrage ejendommen til Dem, og De ikke oplyser om denne samejekontrakt, vil dette kunne medføre alvorlige skattemæssige problemer, herunder en bøde. Det kan, som allerede nævnt, tilføjes, således som De også selv er inde på, at De efter to års samliv på fælles bopæl kan anvende +/- 15 pct.'s-reglen ved overdragelse af lejligheden fra Deres samlever til Dem.

Andel af gevinst ved salg

Også en aftale om, at De skal have en andel af en eventuel gevinst ved salg af ejendommen, eller en andel af forskellen mellem anskaffelsessummen og handelsværdien ved samlivets ophør, vil kunne udløse skatter eller afgifter. Hvornår beskatningen m.v. indtræder, afhænger af aftalens udformning. Det vil føre for vidt at omtale disse regler på nærværende sted.

Sammenfattende kan det konkluderes, at det ikke er muligt at sikre Dem halvdelen af gevinsten uden en kontrakt, der formentlig vil give skattemæssige problemer. Kan De derimod med skattemyndighedernes accept blive medejer ved køb til den lave pris, er det hele på plads.

De antyder videre, at De gerne vil sikres mod tab som følge af medhæftelsen. Dette må forudsætte, at De ikke bliver medejer.

Der er her to problemer: Dels at De sikres mod tab ved salg af lejligheden i tilfælde af samlivsophævelse. Dels at De tilsikres, at De kommer ud af hæftelsen, hvis samlivet ophæves, og Deres samlever beholder lejligheden.

En model vil her kunne være, at De fik pant i lejligheden. Denne pantsikkerhed skal stå næst efter kreditforeningen i prioritetsordenen. Hvis lejligheden imidlertid bliver solgt med et så stort tab, at der ikke bliver fuld dækning til kreditforeningen, vil De dog ikke have meget ud af at have pantsikkerhed i lejligheden for Deres tab.

Vedrørende ophævelse af samlivet, hvor der opstår det problem, at De skal frigøres for Deres hæftelse, bør der oprettes en kontrakt med Deres samlever, hvorefter hun forpligter sig til at få Deres hæftelse sløjfet. De kan her vælge at få ret til at kræve lejligheden solgt bedst muligt, hvis Deres samlever ikke er i stand til at få Dem frigjort fra Deres hæftelse.

Deres spørgsmål bringer ihu min gamle chefs bemærkning: Der skal lidt papir til, hvis man skal giftes, herunder måske en særejeægtepagt og et testamente. Men hvis man blot flytter sammen, kræver det mange aftaler og kontrakter og betydelige advokatomkostninger.