


Offentliggjort 31.07.10 kl. 10:35
Gaver til børnene i form af gældsbreve er en fremgangsmåde, som ikke dur.
Jeg læser med interesse Spørg om penge.
I forbindelse med svaret den 24. juli 2010 om friværdi som gave, kom jeg til at tænke på, om det er muligt at give kr. 58.700 til vores børn i form af et gældsbrev, som forfalder til betaling, når den længstlevende af mig og min hustru er død.
Bedste sommerhilsner K.K.
De er ikke den første, der har fået denne idé og bliver næppe heller den sidste.
Jeg må imidlertid skuffe Dem, idet jeg kan oplyse, at denne fremgangsmåde ikke er farbar.
Senest denne idé blev bragt op i Spørg om Penge, tillod jeg mig at omtale fremgangsmåden som en sejlivet vandrehistorie, der ganske enkelt ikke vil dø. Jeg vil derfor slå endnu et lille slag for at udbrede kendskabet til reglerne på dette område.
Den model, som De beskriver, har til formål at spare gave- eller boafgift ved overførsel af værdier til børn.
Modellen går ud på, at forældre hvert år påtager sig en gæld til barnet, typisk en gæld på et beløb svarende til den afgiftsfri bundgrænse for gaver. Denne bundgrænse er i 2010 på 58.700 kr.
Hvis forældrene efter en årrække ønsker at give børnene en større gave, er det herefter meningen, at forældrenes akkumulerede gæld til barnet skal fratrækkes i gavens værdi, således at gaven ikke udløser nogen afgift eller kun en meget lille afgift.
Er det meningen, at forældrenes akkumulerede gæld til barnet først skal indfries ved forældrenes bortgang, et det tilsvarende meningen, at den afgiftspligtige arv til børnene skal reduceres med forældrenes gæld til barnet, således at boafgiften (arveafgiften) reduceres i tilsvarende omfang.
Men modellen er ikke gangbar og bliver det næppe heller inden for de næste 100 år.
I den såkaldte boafgiftslov om beregning af bo- og gaveafgift, er der (ligesom i tidligere lovgivning) optaget udtrykkelige bestemmelser, der har til formål at eliminere den fordel, der vil kunne opnås ved udnyttelse af modellen.
Det anføres nemlig direkte i loven, at gældsforpligtelser, som ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, og som nære familiemedlemmer, herunder forældre og børn, har påtaget sig over for hinanden, ikke kan fradrages inden beregning af gaveafgift.
En tilsvarende bestemmelse er medtaget i loven for så vidt angår de tilfælde, hvor forældrenes gæld til børnene først skal afvikles ved forældrenes bortgang. Det anføres nemlig i loven, at gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for nære familiemedlemmer, herunder børn, ikke kan fratrækkes i boet, når gældsforpligtelserne ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.
Det betyder med andre ord, at afgiftsmyndighederne ganske enkelt vil se bort fra de gældsforpligtelser, som forældrene over tid måtte have påtaget sig over for børnene.
Afgiftsmyndighederne vil således beregne gaveafgift af gavens fulde værdi eller boafgift af arvens fulde værdi.
Det, man altså skal se for sig, er følgende situation:
Et barn står efter sin faders dødsfald i Skifteretten. Arven er på 1 mio. kr. Under normale omstændigheder skal der betales en arveafgift på 110.385 kr. af denne arv. Barnet fremviser nu 10 gældsbreve á 50.000 kr. Sådan et gældsbrev har barnet nemlig fået hvert år til jul de seneste 10 år i træk.
Efter barnets opfattelse betyder det, at barnet nu skal slippe 75.000 kr. billigere i boafgift. Her vil Skifteretten gøre kort proces, og uden yderligere drøftelser sende et girokort på 110.385 kr. til barnet.
Hvad værre er: I de 10 mellemliggende år kunne faderen og barnet jo have sparet de 75.000 kr. ved at give en reel årlig gave på 50.000 kr., og - måske mere vigtigt - have opnået, at barnet havde fået fornøjelse ud af den årlige gave. Denne mulighed er nu gået tabt.
Annonce:
Annonce: