Tip     Print    RSS    Del    

Grænser for frivilligt arbejde

Offentliggjort 04.02.12 kl. 11:19

Hvad er ”noget for noget”-aftalen, når det kommer til frivilligt arbejde?

Jeg er i forbindelse med frivilligt bestyrelsesarbejde blevet bekendt med en ”noget for noget”-aftale, som jeg mener kan medføre problemer for de involverede og derfor gerne vil bede om brevkassens vurdering af:

En momsregistreret erhvervsdrivende, i dette tilfælde en grillbar, indgår en sponsoraftale med en lokal forening, der får udbetalt en del af overskuddet fra grillbarens spilleautomater. Alternativt skulle beløbet mig bekendt indbetales til Skat.

Til gengæld forventer den erhvervsdrivende, at foreningen stiller ulønnet arbejdskraft til rådighed et par gange årligt i forbindelse med enkeltstående arrangementer som f.eks. en musikfestival. Det udførte arbejde består af ganske almindelig tilberedning, salg og servering af fast-food og vil under normale omstændigheder være at betragte som lønnet arbejde, og hele omsætningen fra salget tilfalder grillbaren.

Mit spørgsmål er nu, hvordan Skat vil stille sig til denne konstruktion i tilfælde af et uanmeldt kontrolbesøg, da der i sagens natur ikke foreligger ansættelsesbeviser på de frivillige. Begår man som modtager af offentlige ydelser som f.eks. dagpenge eller kontanthjælp socialt bedrageri, og er man mere frit stillet, hvis man er selvforsørgende?


Med venlig hilsen


ML

Svar

Der er efter min bedste opfattelse næppe tvivl om, at den aftale, som De beskriver, efter omstændighederne kan give anledning til visse skattemæssige overvejelser hos de involverede parter.

Grillbaren

Som det fremgår af min omtale ovenfor af lovgivningen for spilleautomater, vil grillbar-ejerens afgiftsmæssige forhold bl.a. afhænge af, om han har tilladelse til at etablere spilleautomater i en spillehal eller i en restauration med alkoholbevilling og i førstnævnte tilfælde, om der udloddes til et velgørende formål i lovens forstand. Kun den person, der har tilladelse til at etablere spilleautomater i en spillehal, og som udlodder til et velgørende formål, kan opnå nedslag i spilleafgiften.

Uanset forholdene i øvrigt giver noget-for-noget”-aftalen mellem på den ene side grillbarens indehaver og på den anden side foreningen imidlertid anledning til betydelige problemer. I det tilfælde, som De beskriver, er der jo ganske enkelt tale om betaling qua de udloddede midler for arbejdskraft som led i driften af en erhvervsmæssig virksomhed.

Der er næppe tvivl om, at noget-for-noget”-aftalen vil kunne give anledning til, at skattevæsenet rejser et krav mod indehaveren af grillbaren om betaling af yderligere spilleafgift, da forudsætningerne for at opnå et nedslag i spilleafgiften ikke er opfyldt. Det er i den forbindelse en nærliggende mulighed, at skattevæsenet helt afviser at anerkende nedslag vedrørende udlodning af midler til den pågældende forening.

Noget andet er, at en sådan betaling for arbejdskraft som udgangspunkt vil være fradragsberettiget for den erhvervsdrivende som en driftsomkostning ved opgørelsen af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst - men altså ikke ved opgørelsen af den erhvervsdrivendes afgiftstilsvar efter spilleafgiftsloven.

Foreningen

For foreningens vedkommende beror beskatningen af en udlodning af spilleautomatindtægter på foreningens egne forhold. Jeg har ikke på baggrund af Deres oplysninger mulighed for at vurdere, om udlodningen vil kunne anses for skattepligtig for foreningen, men dette spørgsmål bør efter min opfattelse undersøges af foreningens ledelse. Alt afhængigt af foreningens nærmere karakter kan det meget vel være, at skattepligt ikke kommer på tale, men der bør i sagens natur og i alles interesse foreligge fuld klarhed om dette forhold.

Hvis det må lægges til grund, at foreningen som sådan er skattepligtig af indtægter, og at indtægten fra grillbaren er omfattet af foreningens skattepligt, viser praksis, at ydelser, der udveksles som led i en ”noget-for-noget” aftale, ikke kan anses som en skattefritaget med henvisning til, at der er tale om en ”vennetjeneste” eller lignende.

Den ulønnede arbejdskraft

For den ulønnede arbejdskraft, der et par gange årligt udfører arbejde for grillbar-ejeren, men ikke opnår nogen betaling herfor, da ”betalingen” tilfalder foreningen, er den traditionelle skatteretlige konstruktion som udgangspunkt, at den ulønnede medhjælper reelt opnår en skattepligtigt løn, som herefter videregives til foreningen, med de heraf følgende konsekvenser, dels i forhold til skattevæsenet, og dels i forhold til de sociale myndigheder. Kan medhjælperen siges at have givet afkald på betalingen på forhånd, kan skattepligt dog i nogle tilfælde undgås.

Der er imidlertid tale om et gråzone-område, hvor praksis næppe er ganske klar og formentlig i et vist omfang er præget af de nærmere omstændigheder i sagen.

Til sammenligning kan peges på det tilfælde, hvor spejderledere og forældre til børn i det lokale spejderkorps påtager sig på frivilligt basis at være behjælpelig med at uddele telefonbøger, og således at betalingen for omdelingen tilfalder spejderkorpset til brug for fremtidige spejderaktiviteter. Jeg er ikke bekendt med, at skattevæsenet har rejst krav om beskatning i sager af denne karakter, og det er nok tvivlsomt, om skattevæsenet i en sådan sag ville stå særligt stærkt, det gode formål taget i betragtning.

Forestiller man sig derimod, at medlemmer af den lokale jagtforening påtager sig at hjælpe en landmand nogle dage hvert år i høstens tid mod til gengæld at få jagtretten til markerne, og med den konsekvens, at der opnås en klækkelig nedsættelse af de enkelte medlemmers kontingent til jagtforeningen, vil sagen nok stille sig anderledes.

Jeg vil anbefale Dem at søge bistand hos en sagkyndig for at opnå en nærmere vurdering af sagen, herunder navnlig af de ansvarsmæssige aspekter for foreningen. En anden lacmus-prøve er ganske enkelt at forelægge arrangementet for skattevæsenet.