Tip     Print    RSS    Del    

Arbejdsskader ryger ud af Danmark

Af TROELS HENRIKSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 07.12.07 kl. 08:55

Et ukendt antal udenlandske arbejdere i Danmark tager deres arbejdsskader ud af landet af frygt for at komme i kontakt med myndighederne ved et skadestuebesøg.

Mange østeuropæere, der arbejder under lyssky forhold for udenlandske firmaer i Danmark, anmelder hverken eventuelle arbejdsskader, tager på en dansk skadestue eller tilkalder en læge, når det går galt på arbejdspladsen.

I stedet behandler de selv skaderne, indtil de befinder sig i deres hjemland, typisk Polen eller Litauen. Et problem, der både er kendt af Arbejdstilsynet, Fagforbundet Træ-Industri-Byg (TIB) og af de politiske partier.

I Bygge-, Anlægs og Trækartellet (BAT) mener man, at den lyssky arbejdsskadeeksport lyder som et kæmpe problem.

»Man kan fejlagtigt tro, at politi, skat og arbejdstilsyn indblandes, fordi man har kontakt til et hospital. Det er en indgroet mistro over for myndigheder, som polakkerne har på grund af deres historie. Der er et behov for en kæmpe informationsindsats, og omfanget burde undersøges,« siger arbejdsmiljøkonsulent i BAT, Lars Vedsmand.

TIB og Arbejdstilsynet er bevidste om problemet, men ikke om størrelsen på det. Arbejdstilsynet hører om en sag en gang om ugen, men der er tvivl om, hvorvidt det er de samme sager, der til tider cirkulerer.

Organisationernes ansvar

»Arbejdstilsynet har ikke noget overblik over området på nuværende tidspunkt. Vi er ikke klar over, om sagerne er enlige svaler, eller om det er et udtalt problem på det danske arbejdsmarked,« siger Jakob Hjuler Tamsmark, pressekoordinator i Arbejdstilsynet. Han understreger, at både arbejdsgivere og fagforeninger har et kæmpe ansvar i forhold til at informere udenlandske arbejdstagere.

Ifølge TIB sker den skjulte arbejdsskadeeksport især ved skader, som opstår under to ansættelsesformer. Den første er, når danske virksomheder eller privatpersoner hyrer et udenlandsk firma uden en dansk hovedentreprenør. Den anden er, når udlændinge opretter sig selv som arbejdsgiver via CVR-nummer og bliver såkaldt enmandssvend, der hyrer sig selv. Derved må de selv fastsætte lønnen uden at skele til de danske overenskomster.

Problemet har også nået Christiansborg. Socialdemokraterne mener ikke, at man skal lave en undersøgelse af problemets omfang. Det er umuligt, da arbejdet foregår i det skjulte, men der skal gøres noget.

»Det er fuldstændig urimeligt. De faglige organisationer gør et fortrinligt stykke arbejde for at oplyse de østeuropæiske organisationer om, at de har nogle rettigheder. De skal blive ved, og så må vi have myndighederne til at blive meget mere aktive,« siger beskæftigelsesordfører Thomas Adelskov (S).

Udlændinge har høj tærskel

Han understreger, at Arbejdstilsynet næste år af fire omgange skal gennemføre kontrol af virksomheder med udenlandsk arbejdskraft, men allerede til januar vil Thomas Adelskov tage sagen op i forligskredsen omkring østaftalen.

Udover dette skjulte problem fremlagde Institut for Folkesundhed for tre uger siden en undersøgelse, der viste, at omfanget af udlændinge, som søger på danske skadestuer efter en arbejdsskade er steget med 60 pct. fra 2005 til 2006. I alt var der i 2006 anmeldt 1.303 tilfælde af arbejdsskader med udlændinge. Det er generelt alvorligere skader, som udlændinge bliver behandlet for, står der i undersøgelsen.

»Rent billedligt talt kan man sige, at hvor en dansker anmelder det som en arbejdsskade, når han skærer sig i én finger, skal en udenlandsk arbejdstager skærer sig i tre fingre, før han anmelder det,« forklarer Lars Vedsmand fra BAT.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).