Tip     Print    RSS    Del    

Danmark har uforholdsmæssigt flere ledige end resten af EU-landene. Polfoto

Dansk ledighed løber fra naboerne

Af HENRIK SKOV

Offentliggjort 11.11.09 kl. 06:44

Arbejdsløsheden stiger hurtigere i Danmark end i resten af Europa. En stor del af den skyldes danske beslutninger.

Krisen er kommet til os udefra.

Den forklaring er brugt så mange gange før under finanskrisen og bliver sikkert brugt mange gange igen, når hjemlige politikere eller topchefer beklagende hæver skuldrene og forklarer den stigende ledighed, det hastigt voksende underskud på statsfinanserne eller blodrøde regnskaber.

Men det budskab er der grund til at kaste et kritisk blik på.

Ser man på udviklingen i ledigheden på tværs af Europa, ser det ikke længere så rosenrødt ud for dansk økonomi.

Kun værre i Irland

Ingen andre vesteuropæiske lande - på nær Irland - har oplevet en større procentvis stigning i arbejdsløsheden siden september 2008.

I Danmark er arbejdsløsheden godt på vej mod en fordobling siden lavpunktet før krisens udbrud.

Ifølge EU-kommissionens statistik-kontor, Eurostat, er arbejdsløsheden i Danmark allerede steget fra 3,4 pct. til 6,4 pct. på et år. De tal er væsentligt mørkere end Danmarks Statistiks officielle ledighedstal, hvilket skyldes, at Eurostat også indregner bl.a. folk på aktivering og kontanthjælp.

Selv om andelen af arbejdsløse i Danmark stadig er i den pæne ende sammenlignet med resten af Europa, så er den danske udvikling alligevel bemærkelsesværdig.

Tyskland på ret kurs

I Tyskland, der både er Danmarks vigtigste samhandelspartner og verdens største eksportland, er arbejdsløsheden f.eks. kun steget sølle 0,5 pct. point de seneste 12 måneder ifølge Eurostats opgørelsesmetode - dog både fra og til et højere niveau end i Danmark, nemlig 7,6 pct.

Heller ikke de nordiske lande Sverige, Finland og olielandet Norge har oplevet et så kraftigt omslag som Danmark.

Norge har været superduksen med en stigning i arbejdsløsheden på kun 0,7 pct. point til et niveau på 3,2 pct. i august.

Norge og oliepengene

Nu har nordmændene i kraft af deres olie-økonomi nogle fortrin og muligheder, som andre kan kigge misundeligt efter. De er bl.a. blevet brugt i massive offentlige investeringer for at afbøde jobkrisen - ligesom den hjemlige opposition ønsker.

Men også Holland klarer sig langt bedre end Danmark.

Her er arbejdsløsheden steget 0,9 pct. point til 3,6 pct. på 12 måneder.

Selv om den danske ledighedskurve stadig ikke er nået rigtigt højt op set med europæiske briller, så har den altså været stejlere end de fleste andre sammenlignelige lande det seneste år.

Danmark er med andre ord på vej væk fra sin dukserolle i EU. Og når stigningen i arbejdsløsheden sker hurtigere i Danmark end i andre eksporttunge lande som Tyskland, Holland, Sverige og Finland, så er det næppe længere tilstrækkeligt at dække sig ind bag bortforklaringen »krisen er kommet til os udefra«.

Skyldes hjemlige forhold

Dén pointe har også vismændene sat under lup.

Vismændenes konklusion er, at en del af den stigende arbejdsløshed og dermed en del af den økonomiske krise herhjemme skyldes hjemlige forhold.

Regeringens fastfrysning af ejendomsskatterne har bidraget betragteligt til galopperende friværdier og dermed voksende forbrug, som har katalyseret opturen for dansk økonomi under den seneste højkonjunktur.

Men her stoppede festen ikke. Allerede i efteråret 2007 advarede vismændene om, at regeringen gav skattelettelser og førte en ekspansiv finanspolitik på toppen af en højkonjunktur.

Sporene skræmte nemlig: Fra midthalvfemserne til årtusindeskiftet var netop Holland i en lignende situation - politikere og journalister talte om ”det hollandske mirakel”, men det endte med en hård landing og hastigt stigende arbejdsløshed, efter at regeringen havde givet skattelettelser på toppen af en højkonjunktur med ekstrem lav ledighed. Resultatet blev kraftige lønstigninger og forværret konkurrenceevne, og derpå talte ingen længere om ”det hollandske mirakel”.

Nu skal regningen også betales i Danmark - og det kan være med til at forklare, hvorfor arbejdsløsheden netop nu stiger mere i Danmark end i mange andre sammenlignelige lande.

Mens det sker, kan det aldrig skade at kaste et blik på de lande, hvor det ikke går så galt netop nu.

Norge er i en klasse for sig - grundet oliemilliarderne, men de har også fået lov at arbejde: Den socialdemokratisk-ledede regering bruger i 2009 ekstra 3 pct. af BNP (ekskl. olie) på finanspolitiske stimuli. Det er den mest ekspansive finanslov i 30 år, og de store summer går til investeringer frem for skattelettelser.

Hollænderne har tilsyneladende ikke glemt deres seneste nedtur efter det forliste mirakel. Allerede i slutningen af 2008 gennemførte de to finanspolitiske pakker og yderligere én i 2009.

I det hjemlige politiske landskab fortsætter oppositionspartierne og bl.a. fagbevægelsen med LO i spidsen også med at kræve yderligere massive vækstpakker for at bremse den stigende ledighed, mens regeringen, der hidtil har holdt igen, i skrivende stund forhandler med Dansk Folkeparti om netop en ny vækstpakke.

Imens fortsætter ledigheden opad, mens sangen om, at udlandet er skyld i den stigende danske ledighed, fortsætter trods mislyde.