

Offentliggjort 03.06.10 kl. 09:04
Mange virksomheder har en alkoholpolitik. Men ingen, når det gælder stofmisbrug.
De unge generationer bruger stoffer, som de ældre bruger alkohol. Den barske vurdering kommer fra landets mest erfarne misbrugseksperter, der er overraskede over arbejdspladserne manglende fokus på stofmisbrug blandt deres ansatte, skriver Børsen.
Et stofmisbrug, der grundlægges af eksperimenter med primært kokain, amfetamin, ecstasy og hash i de tidlige ungdomsår, vil med stor sandsynlighed følge med op i voksenlivet. Det oplever flere af landets misbrugseksperter i øjeblikket.
»Vi ser jo snart ikke flere rene alkoholmisbrugere. Vi får tiltagende flere unge mennesker med kokain- og hashmisbrug. Hvor min generation var mere alkoholbrugende, så eksperimenterer de yngre generationer med stoffer,« siger Finn Zierau, behandlingsansvarlig overlæge ved Center for misbrugsbehandling i København.
»Langt hen ad vejen er virksomhederne gode til alkoholproblematikker, men de har dårligt øje for stofmisbrug. Og det er ikke så svært at have en stofmisbrugspolitik, man skal bare skrive alkohol skråstreg stoffer i sin politik,« siger Finn Zierau.
Samme holdning kommer fra bl.a. Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i interesseorganisationen Lederne:
»Det er i den grad et tabubelagt område. Ingen virksomhed bryder sig om at få et image af, at her bliver medarbejderne nødt til at dope sig. Her har vi et stofmisbrug. Derfor er det i sig selv en udmærket idé at pakke det ind i en decideret misbrugpolitik, for disse problemer afslører ikke sig selv. Det er langt lettere at lokalisere et alkoholmisbrug end et stofmisbrug,« siger Lars Andersen.
Han mærker dog en spirende interesse for en bredere misbrugspolitik blandt Ledernes medlemmer. Og det er på tide, for ude i landet foregår der eksperimenter med hash og andre illegale stoffer.
Det eksperimenterende brug ligger på »et historisk højt niveau« blandt de yngre voksne og voksne danskerne, lyder det fra Sundhedsstyrelsens årsrapport om narkotikasituationen i Danmark 2009.
»Jeg har mødt lægen, advokaten, direktøren, håndværksmestre med adskillige svende i arbejde, og jeg har mødt den kendte restauratør fra København - alle sammen med et stort kokainmisbrug,« siger Henrik Rindom, overlæge i psykiatri på Hvidovre Hospital og tilknyttet Stofrådgivningen.
Men hverken han eller andre førende stofmisbrugseksperter, som Børsen har talt med, kan svare på, hvor udbredt kokainmisbruget er i Danmarks øverste samfundslag og generelt i befolkningen.
»Det har vi ingen tal på, men min klare fornemmelse er, at vi ville blive forbavsede, hvis vi kendte det reelle forhold. Det bekymrer mig, at rigtig mange unge i de velstillede kommuner prøver disse hurtige stoffer,« siger Henrik Rindom.
Konsekvenserne er langt fra festlige. Amerikanske forskningsresultater viser, at hvis man som teenager eller ung indtil 24 års alderen har prøvet stoffer, er der stor risiko for, at man tager dem med op i voksenlivet.
»Den rusmiddeladfærd, vi anlægger i teenageårene, følger os resten af livet,« siger Henrik Rindom uden helt at kunne sætte tal på risikofaktoren.
Både han, Finn Zierau og Anne-Margrethe Overgaard, behandlingschef på Majorgården, er alle enige om, at det for de fleste arbejdsgivere og kolleger er ualmindeligt svært at spotte et stofmisbrug.
Derfor opfordrer de virksomhederne til at begynde at søge viden om stofmisbrug og om, hvordan det kan aflæses og stoppes. Dels af menneskelige hensyn, dels af risiko for at der træffes alvorlige fejlbeslutninger, der kan koste virksomheden dyrt.
Kilde: Børsen
Annonce: