

Offentliggjort 17.02.09 kl. 14:16
Virksomheder glemmer de tilbageværende medarbejdere efter en fyringsrunde. Det kan give flere fyringer.
Danske virksomheder er generelt meget opmærksomme på at føre dialog med medarbejdere, der skal fyres. Men de glemmer de tilbageværende medarbejdere, som står tilbage og pludselig må undvære en del af deres kolleger. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Helle Aggerholm, der forsker i ledelseskommunikation ved Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus.
Hun har arbejdet på sin afhandling i tre år og har sideløbende fulgt en af Danmarks største virksomheder. Hun vil ikke afsløre hvilken, men fortæller, at den beskæftiger mere end 7000 medarbejdere.
I forbindelse med sine undersøgelser og interview med medarbejdere fandt Helle Aggerholm ud af, at virksomhederne fokuserer meget på at fortælle, når en gruppe medarbejdere skal afskediges. Men de glemmer at tænke på, hvordan budskabet bliver opfattet af de tilbageværende medarbejdere.
”Der bliver ikke fulgt op på beskeden, og det giver nogle konsekvenser for de tilbageværende medarbejdere,” siger Helle Aggerholm.
Hendes undersøgelser viser, at over halvdelen af virksomheder, der har gennemført en fyringsrunde, må fyre igen senere hen.
Helle Aggerholm siger, at der stadig mangler forskning i årsagen til, at en fyringsrunde sjældent kommer alene, men har en teori om, at det i nogle situationer hænger sammen med den manglende dialog.
”De tilbageværende medarbejdere er jo dem, virksomheden vil satse på. Men føler de en usikkerhed omkring virksomhedens fremtid, siger de op. Så skal virksomheden ud og finde ny arbejdskraft, som skal oplæres, og det giver stigende omkostninger. Den dårlige kommunikation fører også til lavere produktivitet, fordi arbejdsmoralen falder,” siger Helle Aggerholm.
Et af problemfelterne i forhold til virksomhedens kommunikation med medarbejderne, er leddet mellem den øverste ledelse og medarbejdernes nærmeste ledere.
”Efter beslutningen om fyringsrunden er taget, synes den øverste ledelse, at ansvaret nu ligger ved de nærmeste afdelingsledere. Men spørger man medarbejderne, savner de kommunikation fra den øverste ledelse. Det er den, der skal vise vejen, og hvordan virksomhedens fremtid ser ud,” forklarer Helle Aggerholm.
Samtidig er det ikke altid, at medarbejdernes nærmeste leder har accepteret eller forstået den øverste ledelses beslutning om at fyre. Derfor er det svært for nærlederen at give budskabet videre med en ordentlig forklaring.
”Når jeg spurgte de nærmeste ledere, følte de pågældende sig ofte ikke klædt på til at fortælle medarbejderne om beslutningen. I stedet synes der at opstå en alliance mellem den nærmeste leder og medarbejderne imod ledelsen, og det er et stort problem for virksomheden.”
Ifølge Helle Aggerholm skal de øverste ledere altså ud til medarbejderne og op på ølkassen for at fortælle om virksomhedens visioner for fremtiden. Medarbejderne skal føle en nærhed til ledelsen og forsikres om deres og virksomhedens fremtid.
Virksomheden, Helle Aggerholm har fulgt gennem tre år, har allerede implementeret hendes anbefalinger i arbejdslivet.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: