SENESTE NYT:
OMXC20  438.62 0.52% 
Dow Jones  12878.2 0.26% 
Nikkei  9015.59 1.1% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Jensby får løn på Jomfruøerne

Af JESPER HØBERG

Offentliggjort 10.12.08 kl. 22:08

IT Factorys bestyrelsesformand, Asger Jensby, afviser at kende til sagen, som Skat har meldt til politiet. Skattemyndighederne ønsker at køre en straffesag mod både Jensby og hans hustru.

Asger Jensby får sin betaling for både direktørjob og formandspost udbetalt som konsulenthonorar på De Britiske Jomfruøer. Men han erklærer, at han ikke har nogen anelse om, hvorvidt det er derfor, at Skat har bedt politiet om at rejse tiltale mod ham for skattesvig.

Og Asger Jensby siger, at han er lige så uvidende om, hvorfor hans hustru, Eva Snare, ligeledes er meldt til politiet for skattesnyd.

»Jeg aner det ikke. Jeg har forgæves prøvet at få det at vide hele dagen,« sagde Asger Jensby sent onsdag.

Op til politiet at vurdere

Sagens kendsgeringer er, at Skat via Ansvarsafdelingen i Nærum nord for København den 5. december i år sendte to breve af sted til adressen Nesterby Allé 2 i den norske by Kongsvinger. Et til Asger Jensby og et til hans hustru, Eva Snare. Begge breve bar overskriften ”Orientering om anmeldelse til politiet”.

I brevene oplyste Skat, at man havde bedt Nordsjællands Politi om at rejse tiltale mod de to for skattesvig i virksomheden ”Eva Snarre” og i Troya Private Equities Inc.

Skat vil ikke kommentere den konkrete sag, men pressemedarbejder Rikke Madsen siger som en generel oplysning:

»Hvis vi sender en tiltalebegæring, så er det fordi, vi mener, at der er sket en overtrædelse af straffeloven. Så må politiet vurdere, om man er enig.«

Asger Jensby fastholder, at han både for sit eget og for hustruens vedkommende er helt uvidende om, hvilken skattesag der pludselig er endt hos politiet.

»Jeg har henvendt mig til den medarbejder hos Skat, som har underskrevet brevet. Hun henviste mig til politiet, men her kunne jeg ikke få kontakt med den rigtige sagsbehandler. Derfor aner jeg ikke, hvad sagerne handler om,« siger Asger Jensby.

Før en skattesag anmeldes til politiet er der jo gået en behandling forud, hvor din og din kones selvangivelse er blevet underkendt, og hvor I har fået at vide, at I skal betale mere i skat. Det må du da kunne huske?

Havde sager tidligere

»Jeg aner ikke, hvad det drejer sig om. Vi havde begge en skattesag vedrørende 2003 og 2004, men de to år var vores indkomster ret små, så det vedrørte et mindre beløb, og sagen er for længst ude af verden. I år har min kone fået et stort beløb tilbage i skat, og jeg har fået et, der er endnu større,« siger Jensby.

Så du mener alvorligt, at du ikke aner, hvorfor Skat beder politiet om at rejse tiltale mod både dig og din kone?

»Ja, jeg er helt uvidende om, hvad sagen drejer sig om.«

Asger Jensby siger, at hans hustru aldrig har haft en virksomhed af det navn, som Skat henviser til.

Det har han ikke ret i. Asger Jensby kone drev i 2005 en virksomhed, der var registreret som ”Snare v. Eva Snare”. Hvis man ser bort fra en stavefejl i efternavnet, svarer det til den politianmeldte virksomhed.

»Men den hed altså ikke Snarre med to r'er,« siger han.

For Asger Jensbys eget vedkommende gælder politianmeldelsen forhold i hans selskab Troya Private Equities Inc., der er registreret i skatte- og anonymitetsparadiset på De Britiske Jomfruøer.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger vedrører skattesagen bl.a. fakturaer udstedt fra Troya-selskabet til selskabet JMI Invest A/S. Selskabet ejer halvdelen af IT Factory, og Asger Jensby er selv største aktionær samt adm. direktør og bestyrelsesmedlem i JMI Invest.

Momsen er betalt

Selskabets finansdirektør, Lars Brammer, bekræfter, at JMI Invest har betalt fakturaer til Jensbys Troya-selskab, men ønsker ikke at uddybe, hvad betalingen drejede sig om.

»Men selskabet har dansk momsnummer, og jeg ved, at momsen er betalt, så det kan ikke være det, sagen handler om,« siger Lars Brammer.

Asger Jensby vil godt fortælle, hvorfor han sender regninger fra Jomfruøerne til det selskab, hvor han selv er direktør:

»I stedet for løn får jeg udbetalt konsulenthonorar på 100.000 kr. om måneden. Jeg sender en faktura på beløbet en gang om året og får overført 1.200.000 kr. til mit selskab.«

Hvis du fik almindelig direktørløn, skulle JMI Invest tilbageholde skat. Nu får du hele beløbet skattefrit ud til Jomfruøerne?

»Jo, men hvis pengene udbetales fra Troya til mig som løn eller dividende, betaler jeg jo skat.«

Men hvis du lader dem stå i selskabet, betaler du ikke skat?

»Jo, hvis der er overskud, betaler jeg 25 pct. i selskabsskat.«

Hvorfor får du ikke bare løn for dit direktørjob?

»I begyndelsen lavede jeg andre ting end JMI Invest, og derfor var det meget naturligt med et honorar i stedet for fast løn. Men de seneste år har JMI Invest taget al min tid, og vi har da også snakket om i selskabet, at det kunne egentlig lige så godt være udbetalt som løn, så der var trukket indkomstskat.«

Men det fik I aldrig gjort noget ved?

»Nej.«

Asger Jensby tilføjer, at han også får sit formandshonorar fra IT Factory udbetalt til selskabet på Jomfruøerne.

Forbindelsen afbrudt

Interviewet med Jyllands-Posten fandt sted hen under aften onsdag, mens Asger Jensby var på vej i bil med hele familien fra hjemmet i den norske by Kongsvinger til Danmark. Før interviewet var færdigt, blev forbindelsen til mobiltelefonen tabt to gange. Anden gang ringede Asger Jensby ikke tilbage og besvarede ikke Jyllands-Postens opkald.

Jyllands-Postens afsløring af skattesagen onsdag satte Jensbys forsøg på at redde både sin private økonomi og resterne af JMI Invest under betydeligt pres.

»At skattesagen dukker op lige nu, forekommer ualmindelig mystisk,« siger JMI Invests finansdirektør, Lars Brammer.

Han lægger ikke skjul på, at Asger Jensbys private skattesag kommer yderst ubelejligt, fordi JMI Invest netop nu kæmper for livet på grund af sit ejerskab i det svindelhærgede og konkursramte IT Factory.

»Det er et ekstremt kritisk tidspunkt. Hvis folk kommer hjem fra et kreditormøde og er i tvivl om, hvorvidt man skal lade JMI fortsætte, og hovedaktionæren så bliver svinet til bagefter, så kan det jo være det, der får kreditorerne til at sige nej,« siger Lars Brammer.

Daglang kamp

Asger Jensby og hans medierådgiver, Erik Ove, kæmpede mod skattesagen dagen igennem. Fra morgenstunden erklærede Jensby til TV2 News, at skattesagen måtte handle om nogle andre, som havde stjålet både hans egen og hans kones identitet.

»Det er min faste overbevisning,« sagde han.

I løbet af dagen udsendte Erik Ove hele tre pressemeddelelser, bl.a. med overskriften "Asger Jensbys påståede skattesag". I de to seneste hævdedes det, at en unavngiven »betroet partner« hos en lige så unavngiven kilde havde erfaret, at Nordsjællands Politi havde sendt sagen tilbage til Skat.

Hos Nordsjællands Politi sagde chefen i afdelingen for økonomisk kriminalitet, vicepolitinspektør Flemming Poulsen:

»Ingen kommentarer«.

Tv: Sådan svindlede Stein Bagger

Tilmeld dig overvågning af Samfund


Forsiden lige nu

Engel må vinke farvel til millioner

Af MICHAEL STENVEI

Vedvarende energi: Nedturen i Vestas koster topchefen og den nu fyrede finansdirektør millioner af kroner. Læs artikel


  
Topchef elsker at pine sig selv
Dansk direktør har brugt mere end 8.000 timer på at træne sin krop.
Sådan undgår du at brænde ud
Vil du have mere energi, skal dit "indre batteri" gøres større. Stress- ekspert fortæller hvordan.
Den sande tilstand
Få overblik over de aktuelle danske og internationale regnskaber.

Annonce:

Populær VW har ukendte søstre
VW Up har fået al omtale, selv om to andre lancerer næsten nøjagtig samme bil.
Mærsk Mc-Kinney med i ny reklamefilm
Den legendariske topleder er selv med i selskabets nye propagandafilm.

Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.

Annonce:

Hør efterlyste John Trolle her
Tidligere i dag talte Jyllands-Posten med John Trolle.
Græsk kvinde skylder 1 mia. i skat
En græsk kvinde er blevet anholdt og sigtet for skatteundragelse for godt en milliard kroner.

Elton John i årets værste reklame
Den britiske musiker var med i den værste reklame ved årets Super Bowl.
Aktierådgiver: Nu kan grækerne kun overraske
Grækenlands katastrofale økonomi chokerer ikke længere finansmarkederne, siger Martin Lykke.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:

Investor

Privatøkonomi
Teknologi
CSC får ny topchef
CSC's internationale afdeling har udnævnt en afløser for firmaets absolutte topchef. Læs artikel

09.59: Betal eller få 12-cifret telefonnummer
09.35: Nokia planlægger stor fyringsrunde
08.31: Telenor skuffer på indtjeningen
08.06: Kvindekamp hos Facebook

Medier
Job & Karriere
Psykisk syge går stille på jobbet
Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin psykiske sygdom. Læs artikel

06.50: Drømmer du om samme arbejdsplads som alle andre?
08.15: En slapper på jobbet kan give dig stress
Brancher






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/