

Offentliggjort 08.02.10 kl. 07:15
Næsten 150.000 danskere går glip af danmarkshistoriens hidtil mest lukrative pensionsordning.
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension, SUPP, blev indført i 2003 for at sikre, at også førtidspensionister kan få andet og mere at leve af som ældre end bare folkepensionen.
Den koster 150 kr. om måneden, men til gengæld lægger kommunerne 300 kr. oveni.
Dermed får en pensionist efter 20 års SUPP-indbetalinger mere end 11.000 kr. årligt at kunne tære af resten af sine dage - ud over folkepensionen.
Trods det store statstilskud gør kun godt en tredjedel af de berettigede pensionister brug af ordningen.
ATP (Arbejdsmarkedet Tillægs Pension) blev grundlagt i 1964 som et supplement til folkepensionen.
ATP Livslang Pension, som ordningen hedder i dag, er gennem tiden blevet justeret og udvidet, så også store grupper uden for arbejdsmarkedet er forsikrede gennem ATP. Det betyder, at næsten alle kommende pensionister er sikret et tillæg til folkepensionen.
I 2045 er ATP Livslang Pension fuldt udbygget og vil give en noget højere årlig pension end de ca. 23.000 kr. om året i dag.
Trods syv års mere eller mindre ihærdige anstrengelser for at udbrede kendskabet til ordningen, der populært er blevet kaldt ”fattigpensionen”, er der ifølge ATP fortsat kun 86.000 ud af landets godt 230.000 førtidspensionister, der gør brug af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension, SUPP.
Dertil kommer 7.000 førtidspensionister, der har SUPP-pensioner i Pension Danmark.
Ordningen blev indført i 2003 for at sikre, at også førtidspensionister kan få andet og mere at leve af som ældre end bare folkepensionen.
Den koster 150 kr. om måneden, men til gengæld lægger kommunerne 300 kr. oveni. Dermed får en pensionist efter 20 års SUPP-indbetalinger mere end 11.000 kr. årligt at kunne tære af ud over folkepensionen resten af deres dage.
Storstilede kampagner rettet mod både kommunale sagsbehandlere og førtidspensionisterne har ikke hjulpet. Tallet for SUPP-modtagere er, ifølge ATP, stort set konstant.
Adm. direktør for ATP, Lars Rohde, mener, at der bag tallene gemmer sig store forskelle på, hvordan de enkelte kommuner fortsat rådgiver førtidspensionisterne om ordningen.
»Vi må erkende, at SUPP'en trods gentagne bestræbelser på at udbrede kendskabet til den fortsat kun benyttes af omkring en tredjedel af målgruppen. Og det er synd, fordi der er tale om vel nok én af de mest lukrative ordninger, som vi har set til dato,« siger Lars Rohde.
»Måske skyldes den ringe brug også, at der blandt førtidspensionister kan være en erkendelse af, at man aldrig når folkepensionsalderen, og derfor ikke får glæde af pengene. Men uanset hvad, forsøger vi hos ATP konstant at udbrede kendskabet til SUPP'en, så også førtidspensionister kan fået et anstændigt otium,« siger Lars Rohde.
Forsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Michael Jørgensen, mener, at en del af forklaringen på den ringe opbakning er, at 27 pct. af førtidspensionisterne i forvejen får udbetalt en invaliderente.
»Samtidig er der en del førtidspensionister, der har fået fritagelse for bidrag til opsparing på arbejdsmarkedspensioner,« forklarer han.
Direktør i Pension Danmark, Jens-Christian Stougaard, mener dog, at der en bedring på vej.
»Vi gør meget ud af at informere om ordningen blandt de kunder hos os, der går på førtidspension af den ene eller anden grund. Det har resulteret i, at 80 pct. af alle nytilkomne vælger at spare op på ordningen,« siger Jens Chr. Stougaard.
Annonce:
Bagger tavs som gravenAnnonce:
Annonce: