

Offentliggjort 10.03.10 kl. 14:27
Amerikanske arbejdssgivere er klar til at gå langt for at undgå at ansætte rygere.
En ny tendens breder sig i USA, hvor rygere længe har klaget over diskrimination.
Hospitaler, kommuner, flyselskaber og sundhedsklinikker er nogle af de virksomheder, som nu helt nægter at ansætte rygere, og for at sikre sig, at ingen skjuler den dårlige vane og lyver sig til drømmejobbet, er urintest blevet indført som en fast del af jobsamtalen.
Hvis urintjekket er positivt, ryger ansøgningen direkte i skraldespanden.
De afslørende urintest har vakt harme blandt ansatte i de restriktive virksomheder. På USA’s nationale institut for arbejderes rettigheder kalder direktør Lewis Maltby,det for en farlig glidebane, at arbejdsgivere på den måde tager magten og bestemmer over sine ansatte.
"Vi har haft lignende tilfælde, som ikke har noget med rygning at gøre. En ansat blev fyret for at drikke på en lørdag eftermiddag, fordi arbejdsgiveren mente, at alkohol var en synd, siger Lewis Maltby.
29 stater i USA har indført love, der beskytter rygere mod diskrimination.
TV: Se indslaget her
Annonce:
Annonce:
Annonce: