

Foto: Colourbox
Offentliggjort 31.03.10 kl. 20:15
Tinglysningsretten behandler nu 95 pct. af alle sager, på nær de matrikulære, på 10 dage eller mindre.
"Efter påske skal 95 pct. af sagerne behandles på maksimalt ti dage."
Sådan lød målsætningen for 16 ud af 17 typer tinglysningssager i handlingsplanen i januar 2010. Det mål har Tinglysningsretten nu opfyldt.
”Jeg er glad for at kunne sige, at sagsbehandlingstiden nu er nede på 10 dage, men vi fortsætter arbejdet med at gøre ventetiden endnu kortere for de sager, der bliver behandlet manuelt,” fortæller præsident for Tinglysningsretten, Sørup Hansen.
Der vil dog stadig være sager, der har ligget længere end 10 dage. Det kan være fordi, de hænger sammen med matrikulære sager, der først har deadline for ti dages behandlingstid i slutningen af maj. Men det kan også være, fordi det simpelthen er mere komplicerede sager, der tager længere tid at behandle – ganske som før digitaliseringen af tinglysningen.
Målet for den syttende og sidste kategori, nemlig de matrikulære sager, er, at 95 pct. af sagerne kan behandles på maksimalt 10 dage fra den 31. maj 2010.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: