Tip     Print    RSS    Del    

Selv om de officielle ledighedstal falder, så forsvinder der stadig flere ud af det danske arbejdsmarked totalt set. Men hvor gemmer de sig så? Foto: Colourbox

Hvor forsvinder de arbejdsløse hen?

Af JENS KURT JØRGENSEN

Offentliggjort 01.07.10 kl. 13:39

Arbejdsstyrken er faldet med 90.000 personer på et år, men hvordan?

Flere i de mere marginaliserede grupper opgiver tilknytningen til arbejdsmarkedet i disse krisetider og ender på samfundets skyggeside. Foto: Colourbox

Relaterede artikler

Hver fjerde HK'er frygter fyring

Danske Bank: Stor risiko for recession

Færre står uden job

Se alle >>

Sådan læses tallene for ledigheden:

• Den registrerede ledighed: Tæller arbejdsløse personer, der er forsikret mod ledighed i form af et medlemskab af en a-kasse.
• Bruttoledighed: Tæller den registrerede ledighed og lægger aktiverede til samt personer i løntilskudsjob. Tallet omfatter alle, der ved arbejdsløshed har ret til offentlig forsørgelse som dagpenge og kontanthjælp.
• Arbejdskraftundersøgelsen (AKU): Fanger også ledige, der ikke er registreret og dermed ret til dagpenge og kontanthjælp. AKU baseres på interviewundersøgelse, der gennemføres i hele EU og mange andre lande.

I AKU anvendes samme definition af ledige og beskæftigede i alle lande. AKU-ledige er personer, som er helt uden arbejde, kan påtage sig et arbejde inden for to uger og er aktivt jobsøgende.

Der tages 22.000 interview i kvartalet til AKU. Resultaterne offentliggøres kvartalsvis, da antallet af interview ikke er stort nok til tilstrækkeligt pålidelige månedstal.

Kilde: Danmarks Statistik

Både beskæftigelsen og arbejdsstyrken falder fortsat kraftigt, til trods for endnu et pænt fald i de officielle ledighedstal målt på den sæsonkorrigede ledighed.

Det fortæller den seneste uges mange officielle statistikker om. Eller med andre ord - der er færre tilmeldte og forsikrede fuldtidsledige - og samtidig stadig flere, der ryger helt ud af arbejdsmarkedet.

Men hvad sker der? Og hvorhen forsvinder folk fra arbejdsstyrken generelt set?

Det har chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen fra Nykredit Markets Research-afdeling et bud på.

Viser kun den ene side

For ledighedstallene viser kun den ene side af arbejdsmarkedet.

"De andre sider illustreres af beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Og målt på disse parametre står det anderledes negativt til, end når man kun fokuserer på ledigheden. Nationalregnskabet viste i går, at den sæsonkorrigerede beskæftigelse faldt med 12.400 personer målt over et år i 1. kvartal. Da ledigheden var stort set uændret i samme periode, faldt arbejdsstyrken således med godt 13.000 personer i 1. kvartal i år," forklarer Jakob Legård Jakobsen.

Men hvor forsvinder folk hen?

"I perioden 1. kvartal sidste år til samme periode i år er arbejdsstyrken faldet med knap 90.000 personer. Vi vurderer, at den demografiske udvikling maksimalt står for 15.000 af dette fald. I samme periode er antallet af personer på efterløn faldet, og antallet af førtidspensionister kun steget svagt.

Arbejdsstyrken er således ikke faldet på grund af øget tilgang til disse tilbagetrækningsordninger. Faldet kan skyldes, at studerende trækker studiet lidt, at ældre med solide pensioner og friværdier trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, at mere marginaliserede grupper opgiver tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt ikke mindst at udenlandsk arbejdskraft forlader landet," mener chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen.

Mangler kvalificeret arbejdskraft

Han tilføjer, at den del af faldet, som skyldes, at flere påbegynder en uddannelse, er uproblematisk, ligesom den del, der skyldes udenlandsk arbejdskraft, er et udtryk for, at arbejdsstyrken de senere år er blevet betydelig mere fleksibel end tidligere.

"Derimod er de andre årsager uheldige, da vi efter krisen vil mangle kvalificeret arbejdskraft, og personer, som har forladt arbejdsmarkedet på disse baggrunde, er svære at mobilisere efterfølgende. Det er malurt i bægeret på den bedre økonomi, at arbejdsstyrken er faldet så kraftigt – og også lidt problematisk, at vi ikke gennem statistikkerne bedre kan se, hvor de forsvinder hen," forklarer Jakob Legård Jakobsen.

Han henviser også til, at det er vigtigt at have en større viden på området, da det derigennem bedre kan lade sig gøre at få ideer om, hvordan man får aktiveret de personer, som nu forsvinder ud af arbejdsstyrken.

Samtidig forventer Nykredit Markets fortsatte kvartalsvise fald i både beskæftigelsen og arbejdsstyrken, og at beskæftigelsen først for alvor vender i 3. kvartal næste år.

"For 2010 som helhed er vores vurdering, at beskæftigelsen falder med 82.000 personer og arbejdsstyrken med 65.000 personer. Disse størrelser skal ses i lyset af, at beskæftigelsen og arbejdsstyrken faldt med henholdsvis 93.000 personer og 45.000 personer i 2009," fortæller Jakob Legård Jakobsen.

Ledighedstallene har toppet

Hos Nykredit Markets er man dog af den formening, at ledigheden for nuværende er toppet. Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 personer fra april til maj til 112.700 personer, og ledighedsprocenten endte dermed på 4,1 procent ifølge maj-opgørelsen fra Danmarks Statistik.

"Vi forventer, at ledigheden forbliver på stort set det nuværende niveau frem til udgangen af året for herefter at nå sin top på godt 130.000 personer svarende til 4,5 procent af arbejdsstyrken ved udgangen af 2011. For 2010 som helhed forventer vi en ledighed på 115.000 personer, stigende til godt 125.000 næste år," udtaler Jakob Legård Jakobsen.