

Danske Banks topchef Peter Straarup vil have velfærdssamfundet på skrump, hvis økonomien skal overleve. Foto: JP
Offentliggjort 09.09.10 kl. 07:47
Politikerne bør være ærlige og sige, at velfærdssamfundet skal på skrump, mener bankbossen.
Danske Banks topchef Peter Straarup opfordrer nu direkte de danske politikere til at sænke både selskabs- og marginalskatten.
Samtidig siger han, at politikerne bør være ærlige og sige, at velfærdssamfundet skal på skrump, skriver dagbladet Børsen torsdag.
De kontante udmeldinger kommer samtidig med, at regeringens vækstforum træder sammen torsdag-fredag for netop at diskutere Danmarks fremtid efter finanskrisen, og efter økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har stillet dansk erhvervsliv en lettelse af selskabsskatten i udsigt.
»Selskabsskatten må gerne sænkes, det vil understøtte erhvervslivet. Det samme gælder marginalskatten. Det er vigtigt for at få international kompetence til Danmark, som har lyst til at være her et stykke tid. Det kan vi også mærke i Danske Bank,« siger Peter Straarup, der samtidig efterlyser forudsigelighed i skattesystemet:
»Vi ved ikke, hvad vores skatteprocent er i fremtiden. Jeg kan ikke sætte mig ned med en udlænding og fortælle ham, hvad hans skatteprocent er i fremtiden, hvis han kommer hertil og tager et fint job i Danske Bank som f.eks. dealer og kommer til at tjene godt. Jeg kan heller ikke med sikkerhed regne med, hvad selskabsskatteprocenten er. Så forventelighed er vigtig,« lyder det fra Peter Straarup.
Deltag i debatten: Opsang til Løkke og Thorning fra Novo
Kilde: Dagbladet Børsen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: