Tip     Print    RSS    Del    

Danmark er gået glip af svimlende indtægter fra Nordsøen, viser ny rapport. Foto: AP

Nordsø-slaget kan ændre dansk økonomi

Af JENS KURT JØRGENSEN

Offentliggjort 23.11.11 kl. 06:50

Der er lagt op til en slåskamp om ufatteligt store summer, hvis Norsø-aftale ændres.

Når embedsmændene fra Klima, Finans- og Skatteministeriet i de kommende otte måneder mødes for at kigge Nordsøaftalen fra 2003 efter i sømmene, kan det derfor få store positive effekter for den trængte danske økonomi, der alene næste år vil døje med et hul på 95 milliarder kroner.

»Der er tale om så mange penge, at det kan være en regulær "game changer",« siger socialdemokraternes energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til Ugebrevet A4.

Vismand ser potentialet

Tidligere økonomisk vismand og lektor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen hæfter sig også ved potentialet af ekstra indtægter fra Nordsøen, som han mener, kan have væsentlig betydning for statskasserne i de kommende år.

»Der er ingen tvivl om, at øgede indtægter fra Nordsøolien vil være meget velkomne i en økonomisk krisetid, hvor staten opbygger stor gæld,« siger Jørgen Birk Mortensen.

Betydningen af serviceeftersynet af Nordsøaftalen understreges af, at det Internationale Energiagentur (IEA) tidligere på måneden vurderede, at olieprisen kan stige til 150 amerikanske dollar per tønde.

"Svimlende beløb"

Stiger olieprisen til 150 amerikanske dollars per tønde, vil det ifølge beregninger foretaget af den uafhængige tænketank Concito betyde, at statens indtægter fra Nordsøolien i perioden fra 2011 - 2020 vil blive på svimlende 400 milliarder kroner.

Selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der består af Shell, A.P. Møller - Mærsk og Chevron vil også blive godt betalt. I perioden fra 2011 - 2020 kan selskaberne ifølge Concito således regne med en indtægt på 225 milliarder kroner ved en oliepris på 150 dollars.

Meget kunne dog se anderledes ud, hvis politikerne tilbage i 2003 havde rettet sig efter de anbefalinger de modtog i 2001 fra eksperter og embedsmænd i det såkaldte Kulbrintebeskatningsudvalget, skriver Ugebladet A4.

Indtægter på 525 mia. kr.

Havde Kulbrinteskatteudvalgets anbefalinger dannet grundlaget for aftalen mellem staten og DUC, ville staten ved en oliepris på 150 dollar per tønde i perioden fra 2011 - 2020 få en indtægt på 525 milliarder kroner, altså 125 milliarder kroner mere end ved den nuværende beskatningsmodel. Til gengæld ville olieselskaberne skulle "nøjes" med en indtægt på 100 milliarder kroner, konkluderer Concito i sin rapport »Finansiering af grøn omstilling via Nordsøbeskatningen«.