Tip     Print    RSS    Del    

Foto: Ole Lind

»Ikke alle er banditter i habitter«

KARINA O. DAHLGAARD

Offentliggjort 28.01.12 kl. 15:16

Den tidligere tv-vært Jeppe Søe gik konkurs og vil nu kæmpe for bedre vilkår for konkursramte.

De konkursramte er alle alene, flove, og har de samme problemer og udfordringer. Uanset om de har tabt milliarder eller er gået ned med et lille enkeltmandsfirma, så har de en lang række ting til fælles, og de har brug for et fællesskab, lyder budskabet fra Jeppe Søe.

Den tidligere studievært gik i 2008 konkurs med sit reklamebureau Widevision. Hans egne erfaringer fra denne ”lærestreg” på livets vej samt de mange henvendelser, han har fået fra andre konkursramte, fik ham til at indse én ting: De konkursramte har brug for en fælles stemme, der kan tale deres sag.

Derfor har han - bl.a. sammen med den fallerede byggematador Christian Correll - startet foreningen Konkurs Danmark. Endnu er der ikke så meget tale om en egentlig forening, men snarere et internetfællesskab, hvor hele 5.000 konkursramte allerede har meldt sig til. Og planerne med foreningen er mange. Den skal fungere som en slags brancheforening for de konkursramte og tale deres sag med én stemme, når der blandt skal laves lovændringer. Men det skal også være en slags ”fagforening”, der kan hjælpe medlemmerne med psykologhjælp, at komme i pressen samt være en indkøbsforening, der kan sikre, at de konkursramte kan få Dankort og telefonabonnement i eget navn.

Mange udfordringer

For udfordringer er der mange af. Det har Jeppe Søe oplevet på egen krop.

Ifølge ham selv fik han et likviditetsproblem, da flere kunder pga. en begyndende finanskrise ikke kunne betale ham. Derfor gik han konkurs. Tre timer før han skulle i skifteretten, døde hans far, og han besvimede af chok og blev hentet af en ambulance. Men han insisterede på at møde op i skifteretten. Efter 15-20 minutter i skifteretten følte han, at alt var taget fra ham. Han kunne ikke længere have et dankort eller et telefonabonnement, ligesom han følte, at alle kiggede skævt til ham.

»Det var lige omkring Stein Bagger, og som konkursramt fik man følelsen af, at man nærmest var skyld i finanskrisen. Men vi har ikke alle sammen gjort det for at snyde. Vi har bare været uheldige. Ikke alle er banditter i habitter,« siger Jeppe Søe.

Det var et hårdt slag at gå konkurs, for som de fleste opfattede Jeppe Søe nærmest virksomheden som sit barn.

»I begyndelsen havde jeg kampvilje og kæmpede og kæmpede. Men efter mere end et år gik jeg ned. Jeg gik helt derned, hvor jeg overvejede selvmord,« fortæller Jeppe Søe - noget, som han har hørt fra mange af de konkursramte, han har haft i røret, inden han blev nødt til at fjerne sit telefonnummer fra hjemmesiden.

Jeppe Søe gik til sin læge og bad om en form for psykologhjælp. Men fordi han var over 37 år, skulle han selv betale 850 kr. i timen.

»Jeg blev rasende«

»Men jeg skulle jo tale med ham om, at jeg ikke har nogle penge. Hvis jeg havde set en ulykke eller var bistandsmodtager, kunne jeg formentlig godt få hjælp. Men det var lukket land for mig. Det var helt grotesk, synes jeg, at første gang jeg beder om hjælp, så bliver jeg afvist. Jeg havde simpelthen ikke råd til at gå til psykolog. Men der var én god ting ved den besked, og det var, at jeg blev rasende. Og det tror jeg, at jeg havde brug for. Dér fik jeg simpelthen nok, og så fik jeg foreningstanken,« siger Jeppe Søe, der er opvokset på Krogerup, Uldum og Lønne Højskoler, hvor faderen var højskoleforstander.

Mere hensyn til fallenten

Endnu er der ikke puttet en krone i foreningen, og medlemmerne vil ikke blive sat til at betale medlemsgebyr - »man kan jo ikke lave en forening for fattige og så kræve et gebyr« - men internetfællesskabet er etableret med en idé og et ønske om at ændre nogle ting. Ifølge Jeppe Søe gavner konkurslovgivningen - trods ændringer - stadig advokaterne, og hans drøm er, at der vil blive taget mere hensyn til den konkursramte og kreditorerne.

Helt konkret vil foreningen arbejde for, at ingen kan blive erklæret konkurs, uden der har været et møde med kreditorerne, hvor man har forsøgt at lave en aftale.

Lettere at få en chance

Men hele grundholdningen til konkursramte, bør der også rokkes ved i Danmark, mener foreningen, og det skal være lettere for dem at få en ny chance - til gavn for samfundet.

»Jeg mener, det er mennesker, man som samfund har brug for at samle op. For det er personer, som måske kan skabe igen. Nu taler jeg ikke om dem, der gør det igen og igen i ApS'er, og jeg ved ikke hvad. Men jeg taler om uheldige mennesker, der har prøvet det én gang, måske to gange. De er selvfølgelig en ressource. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at de, der er gået konkurs, er endnu bedre medarbejdere eller direktører, fordi de kan se faresignalerne. Vi kunne lære en hel del af USA på det område, der kan man næsten ikke låne penge, før man har prøvet at gå bankerot.«

Foreningen mener, at det er et problem, at der ikke er rådgivning til konkursramte, som kan hjælpe dem med at komme på fode.

»De fleste, der går konkurs, har jo netop skabt noget og er stolte mennesker. Hvis jeg havde stillet mig ned foran Aldi og drukket bajere, så havde jeg fået hjælp. Jeg havde fået hjælp fra kommunen og måske fået tandpleje, psykologhjælp og alt muligt andet betalt. Men når man gerne selv vil klare til dagen og vejen, så er der ikke nogen muligheder,« siger Jeppe Søe.

Ikke noget klynkeri

Han erkender dog, at der selvfølgelig skal være en form for straf ved at gå konkurs, men han er utilfreds med den måde, man i dag bliver »umyndiggjort« på.

»Jeg var direktør. Jeg er ansvarlig. Jeg er gået konkurs. Punktum. Der er ikke noget klynkeri. Der er bare nogle ting, der kunne ændres, så man har en chance for at komme op igen på en anden måde.«