

De offentligt ansatte har fået klækkelige lønstigninger de senere år, men måske kan de miste lønreguleringen fra januar. Arkivfoto: JP
Offentliggjort 23.02.12 kl. 08:06
Datafejl kan ændre på den lønstigning, som 530.000 offentligt ansatte fik ved årsskiftet.
Lønregulering ved årsskiftet for over en halv milllion offentligt ansatte skal måske gå om.
For en opsigtsvækkende datafejl kan ændre på den lønstigning, som offentligt ansatte fik 1. januar i år.
Det betyder, at den lønregulering, som offentligt ansatte har fået, måske ændres - men om det bliver i op- eller nedadgående retning er stadig for tidligt at fastslå.
Det fremgår af et brev, som de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, KTO, netop har sendt til sine 45 medlemsorganisationer.
Grunden er, at Danmarks Statistik har opdaget fejl i de tal, der ligger til grund for lønreguleringen.
Fejlene berører de lønindeks for ansatte i kommuner og regioner, som bruges, når man sammenligner lønudviklingen i det offentlige med udviklingen i det private.
"Sammenligningen ligger til grund for den ordning, der regulerer de offentligt ansattes løn i forhold til de private. På grund af fejlene skal der ske ny beregninger af de lønindeks, der blev brugt ved reguleringen, oplyser Danmarks Statistik.
Potentielt er der derfor mulighed for, at lønnen skal efterreguleres, hedder det blandt andet i KTOs brev til organisationerne.
LINK: Her kan du læse brevet fra KTO
Danmarks Statstik forventer at være klar om to uger med reviderede tal, der skal bruges ved en eventuel ny beregning af reguleringsordningen.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: