SENESTE NYT:
OMXC20  437.34 0.22% 
Dow Jones  12883.95 0.04% 
Nikkei  9015.59 0.0% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    


Valget foregår på nettet

Offentliggjort 31.10.07 kl. 11:18

Internettet er centralt i valgkampen, der viser nye former for inddragelse, debat og nyhedsformidling. Redaktionelt er der fuld fart på hos de danske netmedier, og brugerne flokkes om medietilbuddene, skriver FDIM.

Dette års folketingsvalg er for alvor blevet interaktivt. Netaviserne har sat mange flere journalistiske kræfter af til netdækningen af valget end nogensinde før, med alt fra analyser og blogs til video, debat og journalistik direkte fra de politiske fronter. Det viser en rundspørge som Foreningen af danske internetmedier, FDIM, har foretaget blandt internetredaktørerne på Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten.

Og satsningen giver resultat. En særundersøgelse foretaget for FDIM af Gemius, viser at antallet af besøg på jp.dk, berlingske.dk og politiken.dk i gennemsnit steget med 21 pct., hvis man sammenligner dagene efter valgudskrivelsen med normalniveauet før efterårsferien.

”Internetmedierne har et kæmpe potentiale for inddragelse, oplysning, dialog og fordybelse i den politiske proces. Det er dette potentiale vi lige nu ser udfolde sig.” siger Christian Peytz, formand for FDIM.

I dialog med politikerne

Før i tiden blev hovedparten af valgkampen udkæmpet i forsamlingshuse og på gaden, hvor politikerne kunne mødes med deres potentielle vælgere og få en dialog i gang. Nettet har skabt mulighed for, at en stor del af dialogen nu genereres på nettet.

På politiken.dk er der mulighed for at stille spørgsmål til politikerne, der for en dels vedkommende også chatter på Politiken. Der er også mulighed for at debattere om forskellige valg-relevante emner.

Jp.dk har åbnet for valgdebatten og melder om langt højere aktivitetsniveau blandt de debatterende brugere end før valgkampen. Her er det også muligt at stille spørgsmål til de to statsministerkandidater Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt.

På berlingske.dk kan man blandt andet læse tvivlernes blog, hvor fire vælgere, der ikke har besluttet, hvor de skal sætte krydset, kommenterer de forskellige politiske udmeldinger. Kniber det med overblikket over de mange blogindlæg som politikerne skriver på nettet, har berlingske.dk i samarbejde med overskrift.dk, samlet alle partiers blogs.

Valg-net-tv

De levende billeder er også for alvor kommet på nettet. Alle tre aviser bruger video i deres valgdækning på forskellig måde

Berlingske giver eksempelvis deres brugere mulighed for at stille spørgsmål på video til en række politikere, der tørner sammen til debat på Københavns Universitet den 9. november. Inden debatmødet kan alle uploade en video med deres spørgsmål, som så bliver stillet på storskærm til politikerne på valgmødet.

Jp.dk bringer løbende nye tv-indslag med politikerne og om valgrelevante emner. Jp.dk har en særlig net-tv redaktion med en stor egenproduktion af video og benytter også indslag fra Ritzau. Jp.dk barsler også med valgradio på nettet, der ligesom de øvrige morgenaviser satser stort på den journalistiske dækning af valget på nettet, bringer løbende videoindslag fra valgkampen

På politiken.dk er der blandt andet mulighed for ”10 minutter med Tøger”, hvor chefredaktør Tøger Seidenfaden har de politiske ledere i den varme stol foran kameraet.

Analyser og overblik

Der er rig lejlighed til at følge med i udviklingen på netmedierne. Alle kører både med meningsmålinger, politiske analyser og kommentarer og mulighed for at gå dybere i hvad de enkelte partier egentlig mener og ved hjælp af få klik matche sine holdninger med alle de opstillede kandidaters. Der er også mulighed for at få et samlet overblik over alle kandidaterne fra de enkelte partier.

”Nettet viser virkelig sin berettigelse ved dette folketingsvalg. Aviserne lægger mange ressourcer i deres netmedier og tilbyder mange forskellige måder at følge valgudviklingen minut for minut, deltage aktivt i debatten og udforske partiernes og sit eget politiske ståsted. Det igangværende folketingsvalg viser nettets styrke som ikke bare nyhedsmedie, men også som et medie der i ordet bedste forstand er politisk frigørende,” siger Christian Peytz, formand for FDIM.

Kilde: FDIM

Tilmeld dig overvågning af Samfund


Forsiden lige nu

Mærsk stopper handel med Iran

Skibsfart: Rederigiganten frygter at bryde EU's sanktioner mod Iran og har stoppet fremtidig handel. Læs artikel


  
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.
Hør efterlyste John Trolle her
Tidligere i dag talte Jyllands-Posten med John Trolle.

Annonce:

Populær VW har ukendte søstre
VW Up har fået al omtale, selv om to andre lancerer næsten nøjagtig samme bil.
Betal eller få 12-cifret telefonnummer
Titusindvis af danskere risikerer fremover at skulle taste 12 cifre på telefonen.

Vestas-formand: Jeg er ikke dum
Bestyrelsesformanden havde intet andet valg end at trække sig fra sin post.
Schackenborg indblandet i gødnings-skandale
Toppen i dansk landbrug herunder Schackenborg kan være involveret i ulovlig handel med gødning.

Annonce:

Kan din mobil blive vandtæt?
Det hævder et amerikansk firma at kunne gøre. Men lad dig ikke lokke, siger en ekspert.
Mærsk Mc-Kinney med i ny reklamefilm
Den legendariske topleder er selv med i selskabets nye propagandafilm.

Alle A380-fly tjekkes for vingesprækker
De europæiske luftfartsmyndigheder beordrer alle Airbus' superjumbofly undersøgt.
Politiet: Vi vil have fat i John Trolle
Politiet forsøger skam stadig at få fingre i den bedrageridømte John Trolle Rasmussen.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:


Privatøkonomi

Job & Karriere
Psykisk syge går stille på jobbet
Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin psykiske sygdom. Læs artikel

06.50: Drømmer du om samme arbejdsplads som alle andre?
08.15: En slapper på jobbet kan give dig stress






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/