

Offentliggjort 30.05.09 kl. 07:09 - opdateret kl. 07:06
Venstre er klar til at lukke LD og pumpe 50 mia. kr. ud til danskerne. Hverken regeringspartneren eller Dansk Folkeparti vil afvise, at det kan blive nødvendigt.
Lønmodtagerns Dyrtidsfond (LD) forvalter 51 mia. kr.
Pengene tilhører en mio. danskere, som i perioden en 1977-79 lavede en tvungen opsparing.
For en lønmodtager, der var fuldtidsansat fra 1977-79, blev der indbetalt godt 4.300 kr. til LD. Hvis man ikke har valgt investeringspuljer er beløbet vokset til 83.000 kr.
Beløbet udbetales som en éngangssum, når vedkommende ønsker det, og efter at medlemmet er fyldt 60 år. Indtil nu har LD allerede udbetalt over 41 mia. kr. til 1,6 mio. danskere.
I 2004 blev LD privatiseret og danskerne fik mulighed for at flytte deres LD-opsparing til en anden pensionsordning.
Bedst som danskerne står i kø for at hæve milliarder af kroner fra SP-ordningen, åbner Venstre nu for at pumpe et endnu større milliardbeløb ud i danskernes lommer. Det kan gøres ved at slagte Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og sende de godt 50 mia. kr. i tvangsopsparede midler ud til danskerne. Lukningen af LD kunne ske til efteråret, hvis vækstpakkerne med bl.a. SP-midler og renoveringspulje ikke lægger en tilpas stor bremse på den stigende ledighed, mener Jakob Jensen, erhvervsordfører i Venstre:
»Vi står midt i en finanskrise. Vi skal have midler ud i samfundet, og LD ligger inde med 50 mia. kr. Det er en overvejelse værd, om man skal lave en SP-model på LD. Pengene kommer alligevel til udbetaling indenfor de næste 5-10 år. Og når vi nu står i en ekstraordinær situation, skal man så ikke fremskynde udbetalingen af LD's midler,« spørger Jacob Jensen.
Hos de konservative vil politisk ordfører Henriette Kjær ikke afvise muligheden:
»Vi er parat til at tage de tiltag, der er nødvendige. Og LD-midlerne kan være et af redskaberne . Men det er for tidligt at sige, om det bliver aktuelt – så derfor mener jeg ikke, at vi skal stille folk i udsigt, at de får en masse penge udbetalt til efteråret«.
I Dansk Folkeparti mener gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, at man skal afvente virkningen af SP-milliarderne og de øgede offentlige investeringer, før man tager en beslutning om LD-midlerne. Men han vil heller ikke afskrive muligheden, idet økonomien hidtil har overrasket.
I den liberale tænketank Cepos er der fuld opbakning til at frigive LD-midlerne i 2010 eller 2011:
»Finanspolitikken er allerede lempet kraftigt i år, men hvis der skal lempes mere til næste år, vil LD-midlerne være at foretrække frem for øgede offentlige investeringer. For LD-midlerne vil ikke øge statens budgetunderskud,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Hos Socialdemokraterne er politisk ordfører Henrik Sass Larsen direkte imod forslaget, da det ifølge ham vil skabe langt flere job at øge offentlige investeringer i skoler og ældreboliger:
»Desuden kan det skabe store problemer for de virksomheder, som LD har investeret i, fordi de ville skulle skaffe kapital andre steder fra, og det er næppe nemt lige nu«, siger han og er dermed på linje med LD-direktør Carsten Koch.
Han mener, at det vil være svært at sælge LD's aktier hurtigt, fordi flere af posterne er svært omsættelige.
Hvis de mange ekstramilliarder kom ud til danskerne, ville det have en begrænset effekt på forbruget, fordi pengene især ville gå til ældre, mener cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.
Han mener ikke, at der er behov for at sende flere penge ud i samfundet.. En beregning fra Danske Bank, som Morgenavisen Jyllands-Posten omtalte i går, viste, at danskerne i år og næste år får et historisk løft i privatøkonomien pga. skattelettelser, lønvækst og lav inflation.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: