

Offentliggjort 20.06.09 kl. 04:13
Skat har udvalgt 1.000 bygge- og 750 it-virksomheder til kontrol. Det skal undersøges, om reglerne om personalegoder overholdes.
Skat har udtaget knap 1.800 virksomheder inden for byggeri og it til en kontrolaktion for at se, om virksomhederne overholder reglerne om personalegoder som fri bil, fri bolig, gaver og rejser. Det skriver Berlingske Business.
Samtlige goder skal udløse skat fra de ansatte, og Skat ønsker at finde ud af, om det rent faktisk sker.
Besøgene fra Skat er en opfølgning på en brochure, som Skat har sendt til 14.000 virksomheder.
Leder af skatteafdelingen i Infor: Revision Jørgen Frausing siger, at kontrolaktioner er en velkendt fremgangsmåde fra Skat.
Han mener, at reglerne om fri bil og bolig er kendte i virksomhederne, mens der er større usikkerhed omkring rejsereglerne og gaver.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: